10 ting jeg troede om fremtidsmig

Hverdagslys

12584240_10206818510554593_1879054680_nDa jeg startede på gymnasiet for 2,5 år siden, fandt jeg hurtigt den bedste cykelrute til skole, ned langs skoven og videre langs havnen. Den tur giver hver morgen anledning til to sekunders smil og overvældelse af mødet med den smukke horisont på selv den mørkeste og travleste morgen. Jeg satte mig som mål en dag i 1.g, at jeg skulle tage omvejen langs vandet mindst én gang, men jeg tænkte, at jeg ville gøre det ofte. Det har jeg ikke gjort. På samme måde forestillede jeg mig, da jeg rykkede ned i kælderhyblen, at jeg efter skole kunne trille ned til fiskemanden på havnen og hente fisk, for det er jo lige på vejen. Det har jeg heller ikke gjort. Før i dag. Jeg har haft en lang række dage her i det nye år, hvor jeg er på farten i 10 timer. Jeg skal ikke klage, og det gør jeg heller ikke. Men som det introverte, sofamenneske jeg er, kan det hurtigt føles som en mavepuster, hvis der ikke rives tid ud af kalenderen til ingenting. Jo altså, til mig selv.

I dag efter skole var kalenderen ryddet; aftalerne var rykket, træning stod ikke på programmet, og den presserende aflevering er afleveret. Så jeg trillede ned til fiskemanden, skisme så. Og da bakken hjem ikke virkede vitterligt tiltrækkende, cyklede jeg ud langs vandet med smilet op til ørerne af sollyset og den smukke udsigt. Da vandet forsvandt mellem husene, fik jeg inderligt lyst til at cykle turen igen, men det virkede alligevel dumt, så jeg satte i stedet retning mod vandkanten. Cyklen blev sat til side, og min popo blev placeret på en sten i vandkanten, badet i sollys. Jeg øver mig i hver dag mindst en gang at tage tre dybe vejrtrækninger, de blev taget her.12571413_10206818511514617_268582598_n (1)På vej hjem i skoven havde jeg en energi, jeg ikke har haft længe – ikke fordi jeg har været træt, mere udmattet, hvis det giver mening? Èn ting er den friske luft og sollyset, noget andet er det at gøre noget lidt ekstraordinært i hverdagen. Det giver energi, og er for mig sundhed på den allerhøjeste plan. Når den sidste tår kaffe er drukket, kalder støvsugeren og derefter matematik afleveringen. Jeg tror, jeg drikker den langsomt. Meget langsomt.

   

4 kommentarer

  • Lilli

    At læse dine indlæg gør min dag bedre. Du forstår virkelig at sætte ord på de ting, som man, som introvert, tit oplever. Du er min yndlings blogger, og tak, fordi du valgte at blogge igen dengang. Dine indlæg giver et dejligt pust til en travl og mørk hverdag, og de de giver mig mere overskud. TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nu sidder jeg her med måsen plantet i sofaen, med jordens største smil på læben. Jeg bliver helt rørt, altså – det varmer mere, end du aner.
      Tusind, tusind tak for dine rare og skønne ord.

      Kæmpe kram fra sofaen<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sophie

    Hej AS;

    Jeg fulgte din blok længe, indtil du havde en mindre pause. Jeg er ikke så opdateret længere. Men savner et indlæg om træning, og hvorfor du droppede holdtræning og ja… Årh hele den verden? Kan kan ønske sådan et?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne Sophie,
      Det kan man i hvert fald ønske, det laver jeg gerne et indlæg eller to om. Måske vi skulle starte med en lille opdatering, der ikke omhandler serier og sofa? 😉 Dejligt, at du læser med igen, håber, du har lyst til at blive hængende.

      Knus
      Anne Sofie<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg troede om fremtidsmig