Så er vi i gang

Når man bare ikke gider mere

 photo 12388204_10206604661928511_2143333343_n_zpsfout84b4.jpg
Det er officielt, jeg er ved at blive kuk kuk. Til trods for en overraskende stille og rolig arbejdsproces har jeg efterhånden nået et punkt, hvor jeg bare ikke gider mere. Spurgte du mig for et par dage siden, var attituden en anden; jeg synes, det var så hyggeligt og fedt at få lov at fordybe sig. Jeg får lyst til at skrive, at det er long gone, selvom det er lidt løgn – jeg har stadig mine øjeblikke 😉 Jeg skulle måske nærmere skrive vi, vi har vores øjeblikke, opgaven og jeg. Jeg kom hurtigt efter sygdomsdagene og fandt endnu hurtigere ud af, at jeg havde/har gooood tid. Man kunne vælge at være positiv og sige, at det er vildt fedt, men jeg er som sagt ved at nå til det der punkt. Jeg har udviklet en koncentrationsevne mindre end hundehvalpens, så snart der er mad i nærheden. Et billede, der passer ret godt på mig – jeg laver åndssvagt mange overspringshandlinger (ja, dette indlæg er endnu et). I går sad jeg uden pis handlingslammet på gulvet i 20 minutter, imens tiden fløj forbi. Det gør den ikke, når jeg skriver eller læser længere – flyver altså. Den snegler sig af sted med uhyggelig langsom “fart”.

Det værste er, at jeg (ydmygt sagt) synes mit evne er enormt spændende, det hænger mig bare langt ud af halsen lige nu. Og det er ikke ligefrem, fordi jeg arbejder i døgndrift, overhovedet. Jeg føler mig faktisk ret forkælet. Jeg har (surprise) set min andel Netflix, kigget på tøj, jeg ikke skal købe, ryddet mærkeligt meget op og skrevet, snakket og klaget i pinlige (hyggelige) mængder med andre i samme båd. Med andre ord render jeg primært rundt herhjemme og hygger mig og alligevel længes jeg efter juleferie med en iver, der ikke kan beskrives. Men som jeg har prøvet at sige til mig: “Tag et ord af gangen.” Så det prøver jeg. Et. Ord.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er vi i gang