Den der utilstrækkelighed

Når det hele vender

 photo 85447fd9-40ac-4428-8ca8-21fdd61c0bcd_zpsl815kf80.jpg
Det der med ikke at udnævne en uge til synder, før den har nået sin ende, har vist sig at være en fornuftig tilgang. Min uge nåede i hvert fald at vende og vise sit venligere ansigt. Natten til lørdag faldt jeg endelig i dyb søvn, hvilket gentagede sig i nat, og forhåbentlig var det bare begyndelsen på en ny søvnstime. Jeg er både fascineret og lidt skræmt over, hvor meget nattens sovende og vågne timer betyder for dagens udfald, det er helt vildt, som min produktivitet følger min søvn. Men nu skal jeg nok stoppe med at plapre om min søvn(mangel), det har været ugens emne 😉

Jeg har på trods af søvnmanglen (ups) haft nogle fantastiske træninger, og fredag efter en skøn træning drønede jeg hjem efter mad og bad og satte derefter kursen mod biffen. Hvad jeg ikke havde tænkt på, var, at ‘Black Friday’ er lig sort trafik, hej ikke-bevægende kø langs havnen, det er så prisen for en sjælden gangs skyld at tage bilen. Lidt et sidespor – men er jeg den eneste, der ikke helt har forstået Black Friday? 20 pct.? Hvordan kan man hidse sig sådan op over det? Jeg spørger helt reelt. 50-70 pct., dén er jeg med på. Eller det er egentlig løgn, jeg typen, der tror, at Føtex er tømt, hvis jeg ikke når der inden morgenstunden har nået sin ende, når de har 25 pct. på øko. Hmm, jeg har vist svaret på mit eget spørgsmål 😀 Tilbage til historien, det betalte sig dog at have taget den firhjulede på hjemvejen, da jeg har nemlig en lille “tradition” (dvs. jeg har gjort det 3 gange), der går ud på, at jeg gemmer lidt af mit slik under filmen og på hjemvejen kører langs havnen med blæsende radio og nedrullede ruder, alt imens jeg (på forsvarlig manér) spiser det spiste slik. Det er ret hyggeligt.

Filmen vi så, var den sidste Hunger Games film – vi har diskuteret, om det er lidt ‘flovt’ at sige sjovt? For selvom den tangerer til det Twilight-agtige, så er det altså en markant bedre film, synes jeg og anmelderne. Lørdag vågnede jeg tidligt efter 9 timers komasøvn, og herfra gik både i går og i dag med en masse gøremål med indlagte pauser med benene op i sofaen. Sidstnævnte praktiserer jeg lige nu med julemusik i højtalerne, engelsk stilen og matematik afleveringen i baggrunden, en tom tekop og en rasende storm, der spiller på ruderne på truende facon. Søndag, jeg er vild med dig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Den der utilstrækkelighed