Kroppen på de sociale medier

Lidt om alting

 photo 12248881_10206453653033383_1494100275_n_zpsbvdzpu5s.jpg
Så stoppede den gode stime, der ellers var startet herinde. Vi sidder med afleveringer, lektier og SRP til halsen for tiden, og det er lidt en opmærksomheds stjæler. Derudover har jeg bruger jeg tiden, når bøgerne smides i hjørnet på at bevæge mig og koble helt af, hvilket resulterer i, at bloggen bliver nedprioriteret. Igen. Onsdag skal en matematik aflevering afleveres, og torsdag står en dansk stil for tur. Sidstnævnte sluger tid, da vi kun har 4-5 afleveringer i dansk om året, så man vil gerne gøre sit ypperste med de få, man har mellem hænderne. Vi skal skrive et essay om kunstens betydning, og selvom essayet er min fortrukne genre, skal jeg holde tungen lige i munden, for jeg synes, at det er en svær og krævende genre, der kræver stor indsigt i emnet. På sin vis minder et essay egentlig en smule om et blogindlæg – bare lidt mindre frit og lidt mindre jeg-centreret.

SRP’en står hele tiden og puster en i nakken, til trods for, at det åbenbart ikke har den store effekt på undertegnende, der ikke ligefrem bruger dag og nat på den. Det er mere følelsen af, at det burde man gøre. For filan, hvor bliver det en lettelse, når skidtet er afleveret. Selvom jeg egentlig glæder mig en smule til en reelle skriveproces, prøver at tænke på det som en lang weekend – og apropros weekend håber jeg, at ellers har været mere spændende end min. Jeg fik nemlig en inflammation i foden i fredags, der gjorde, at jeg blev beordret sengeliggende hele weekend, en ordre jeg opgav at følge søndag, men altså, jeg lever endnu 😉

Når det er sagt, så er jeg vist langt fra den eneste, der disse dage bruger megen tid og energi på at følge med på News, Politikken og det meste andet, for at følge med i verdens grusomheder. Lige pludselig virker mit SRP-stress og min inflammerede fod enormt ubetydeligt.

   

2 kommentarer

  • Rikke

    Ej hvor sjovt, tror jeg har skrevet samme essay i gymnasiet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nå, hvor sjovt! Var det måske “Moderne kunst gør verden til et grimmere sted”? Den vi skriver, har min dansklærer selv opgaveformuleringen til med afsæt i en tekst af Broby Johansen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kroppen på de sociale medier