Fredag aften på sofaen

Den der SRP

 photo IMG_7042_zpslwr0n8tp.jpg
For et stykke tid siden skrev jeg herinde i desperation, at jeg endnu ikke havde valgt mit SRP-emne – to dage før deadline. I var søde til at komme med idéer, og jeg hørte ligefrem fra flere veninder, at idéstormen herinde havde hjulpet dem med at finde deres emne, det var ski da fedt! Jer kloge hoveder, der har SRP’en i bagagen, var virkelig gode til at prioritere, at det vigtigste er at finde noget, man selv finder spændende, og det gjorde jeg så. Jeg har valgt at skrive i samfundsfag og dansk. Dette valgte jeg af flere grunde, hovedsageligt fordi det er de fag, jeg finder mest spændende, og sekundært fordi de begge er oplagte til at belyse den problemstilling, jeg gerne vil gå i dybden med. Mit emne er stadig flyvsk, men jeg arbejder på at få det indsnævret. Det greb hurtigt om sig.

Mit udkast til problemformuleringen hedder “Kan litteraturens dannelseselement give fodfæste i en flydende modernitet?” For de der er bekendte med sociologernes tunge drenge, lugter I sikkert Zygmunt Bauman i begrebet flydende modernitet. Jeg er pjattet med Bauman og hans begavede og lettere kaotiske tankegang, selvom jeg altid sidder efterladt med en hovedpine af dimensioner efter at have læst hans skriverier. Derudover anvender jeg den dygtige danske Klaus P Mortensen og hans teorier omkring litteraturen som reflektionsform og  den hermeneutiske kompetence, der opstår i læserens møde med teksten – suppleret med Giddens teori omkring refleksivitet. Klogt skal det lyde 😉 Disse kloge hoveder anvender jeg primært i samfundsfag, hvorimod dansk kommer til at agere som metodefag i form af diskursanalyse og/eller hermeneutisk metode. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg har valgt et emne, der virkelig interesser mig, og at det har fået mig gang med at kværne bøger igen. Det er for fedt.

 

13 kommentarer

  • Simone

    Det lyder til at være et super spændende emne! Hvis du ikke allerede har gjort det, kan jeg stærkt anbefale dig at låne bogen “Klassisk og moderne samfundsteori”, som er meget brugbar i forhold til sociologerne og deres teorier – den var ihvertfald uundværlig i min SRP 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lækkert, mange tak for tippet! Den vil jeg straks tjekke ud 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Hvis du ender med at ville låne den bog og ikke lige kan finde den på biblioteket, så har jeg den stående (her i Aarhus), da det var min grundbog i sociologi på uni, så du skal være meget velkommen til at låne den ved mig 🙂

      Jeg kender ikke engang Bauman, kan se han er i bogen, men han var ikke en del af pensum i mit sociologifag på statskundskab, så du befinder dig på et relativt højt niveau med det der, men det lyder spændende, så held og lykke! Giddens er vist lidt mere medgørlig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er virkelig pænt af dig! Det kunne jeg godt finde på at tage dig op på!
      Jeg havde tidligere en dansklærer, der er pjattet med Bauman, så han har givet en god indgangsvinkel og nogle killer noter til fidusen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Du giver mig helt lyst til at se lidt på ham Bauman i sociologi-bibelen, det må blive i weekenden 😉 Du siger bare til, hvis du vil låne den, den samler alligevel bare støv på hylden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Shit, et emne! Det der er jo nærmest en uni-opgave! Det var meget, meget få der var på så højt niveau, da jeg skrev SRP for 7 år siden (måske dit gymnasie også er noget bedre end det jeg gik på 😉 ). Der var reformen stadig ret ny og rammerne stadig ret uklare. Men vil helt sikkert også sige, at hvis det er dét, der har din interesse – så skal du gå med det! For SRP-karakteren tæller jo godt i gennemsnittet, og når man synes det er spændende, så er der større sandsynlighed for en god karakter (men med det niveau du lægger for dagen, så er du nok også i den høje ende 😉 ).
    Jeg har haft om både Bauman og Giddens på uni, og jeg fatter det stadig ikke, så thumbs up for at du vælger det! 😀 Giddens er ikke så slem, ham har jeg selv brugt i en uni-opgave. Glæder mig til at høre mere om opgaven 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, den lyder sikkert finere, end den er – hints “klogt skal det lyde” 😀 Nu må vi, om opgaven også bliver på højt niveau, jeg gør i hvert fald mit bedste, og så tager vi den derfra. Jeg tror heller aldrig i mit liv, at jeg kommer til “at regne Bauman ud”, det tror jeg ikke engang selv, han er i stand til 😉 Og helt enig, Giddens er lidt nemmere at gå til (og anvende).

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er faktisk lidt en myte, at det skal lyde klogt 😉 opgaven skal helst bære sig selv og det kan virke slørende eller bluffende, hvis man bruger for mange fancy ord i stedet for sine egne 😀 god skrivelyst, er sikker på du nok skal naile det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig – refererede nu også mere til navnet på teorierne og ikke anvendelsen af ord fine ord i den forestående opgave, har ingen planer om at bruge andre ord end mine egne til at skrive opgaven pånær i referencer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Anne Sofie,
    Det lyder rigtig spændende med din opgave. Hvis jeg må komme med et problemformuleringsråd, så pas på med ikke at lægge analysen ned på forhånd ved at stille et ja/nej-spørgsmål men stil hellere et hv-spørgsmål.
    God opgaveskrivning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line,
      Mange tak for tippet! Har også mest brugt problemformulering til at få mit emne lidt indskrænket, det er jo i sidste ende ikke mig, men mine vejledere, der laver min problemformulering 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Står selv med SRP. Glæder mig allerede til den er overstået. Jeg er dog mere naturvidenskabelig
    Knus http://www.blueducklings.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag aften på sofaen