Fremtidsdrømme og nutidsglæde

 photo 12181804_10206363120810134_441545603_n_zpsil33om78.jpg
“Du virker virkelig glad for tiden, det gør mig glad.” Sådan sagde min mor en dag, da hun fangede mig midt i kokkereringen af aftensmaden. Forinden fangede hun mig i en danse rundt på tosset manér til en playliste, jeg ikke er stolt af. Og hun har ret, det hele kører sgu ret godt tiden. Der er selvfølgelig mindre rare øjeblikke, som i dag, hvor jeg hele dagen har længtes efter min dyne og et par minutter (læs: timer) på øjet, men sådan er der vel altid et eller andet. I sidste uge var jeg to dage i studiepraktik på medicin. Jeg har længe gået med et ønske om at læse medicin og cirka på denne tid sidste år begyndte jeg at tro på, at det faktisk er en mulighed, en mulighed jeg ikke behøver at holde for mig selv. Jeg gennemgik en emotionel rutsjetur i løbet af de to dage, for det føltes eddermame rigtigt, sådan brikkerne falder på plads rigtigt. Hvilket jo først og fremmest er ret så fantastisk, men sekundært blev jeg også en kende overvældet over tanken om, at jeg kan starte på studiet om små 10 måneder, det er sgu en skræmmende tanke. Med fare for at lyde klichéagtig, er det altså overvældende så hurtigt tiden går.

Og hvad er det så, der gør, at tilværelsen indbyder til flere smil og mere dansen end almindeligvis? Grundlæggende er jeg bare glad for de ting, der præger hverdagen for tiden. Jeg er glad for at gå i skole, glad for min træning, glad for menneskerne omkring mig og glad for timerne derhjemme på sofaen. Det hele går så fint op for tiden. Og vigtigst af alt, er jeg blevet god til at stå ved mig selv, med den betydning, at jeg har mig selv med i mine beslutninger. Jeg har i tråd med dette valgt at smide det fedtprocentsfokus et vist sted hen og fokusere på at være stærk, glad og sund (whatever that is), men det kan vist fylde et helt indlæg eller to i sig selv. Jeg glæder mig til at skrive SRP (også mere om det senere), jeg glæder mig til skoledagene, og jeg glæder mig til, at de færdige, så jeg og en skøn veninde kan krydse Storebæltsbroen og snuse til livet i hovedstaden, i hvert fald i et år eller to. Mest af alt, glæder jeg mig på en måde, jeg aldrig har glædet mig til noget før, til at starte på studiet, forhåbentlig medicin, men det må fremtiden vise.

Blomkålsris med svampe, hokkaidofritter og andet godt

 photo DSC04938_zpsoi8lmf3d.jpg
Opskrifter er efterhånden sjældne syn på denne blog, ja, ligeledes er indlæg, men lad os nu holde os til emnet. Til trods for, at jeg det sidste år har stået mere i køkkenet, end jeg har i alle mit livs resterende år tilsammen (overdrivelse kan forekomme), er det ikke meget decideret madlavning, jeg kan prale af i min historik – jeg vil nærmere kalde det tilberedning. Hvorfor og hvordan ved jeg ikke, men jeg havde fået en idé implementeret i mit hoved om, at madlavning skulle fylde så lidt som muligt, for det skulle jo ikke stjæle tid fra dagens andre dyrebare gøremål, såsom lektier. Sense the irony. Mit køleskab bugnede derfor af bøtter med mad, der blev tilberedt søndag eftermiddag for at minimere madstress kl. jeg er sulten. Der skete bare det, at kold kylling og utroligt lidt kreative madpakker begyndte at kede mig halvt ihjel, og ironisk nok stressede jeg mere over den ene madkreering søndag eftermiddag, end jeg har gjort én eneste gang siden. photo DSC04936_zps7ebzdjdy.jpgJeg er med andre ord begyndt at prioritere madlavning igen. Der er bare et eller andet over efterår, der gør, at alt indbyder til hygge, synes jeg. Og så har jeg faktisk virkelig savnet madlavningsdelen med smugekiggeri til ovnens tryllerier, og alt andet det indebærer, måske eksklusiv opvasken 😉 Hvad jeg også har savnet er at anrette maden lidt pænt, hive kameraet frem og dele glæden med jer, derfor har jeg planer om at dele alle de nemme hverdagsopskrifter, lyset tillader mit kamera at forevige.
 photo DSC04937_zpsccsvwbcd.jpg


Hokkaidofritter:

Det skal du bruge:

  • 1/2-1 lille øko- hokkaido
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  2. Halver græskaret og fjern kernerne (gem dem evt. og rist dem senere i ovnen)
  3. Skær græskaret uden i tynde skiver – i den tykkelse, du foretrækker

Panderistede bønner:

Det skal du bruge:

  • Frosne eller friske bønner efter appetit – ca. 150-250 g pr. person
  • Salt og dit favoritkrydderi

 

Sådan gør du:

  1. Tø evt. bønnerne lidt op
  2. Varm en pande op til god varm, tilføj en god olivenolie, smør, smagsneutral kokosolie el.lig.
  3. Tilføj bønnerne til festen og krydder dem til sidst, når du vurderer, de har fået nok af festlighederne

Blomkålsris med svampe:

Det skal du bruge:

  • 1/4-1/2 blomkål (hvis øko 1/2, de plejer at være ret små)
  • 4-5 champignoner
  • Salt og peber (jeg brugte Urtekrams “Kryddersalt”
  • Smør

 

Sådan gør du:

  1. Skyl blomkålet og riv det fint med et rivejern, en foodprocesser, el.lig.
  2. Vask champignonerne og skær dem i tynde skiver
  3. Smid en gavmild klat smør på panden og skru godt op for varmen
  4. Bring nu blomkålen herpå, dernæst champignonerne
  5. Skru godt ned for varmen, rør i herligheden med jævne mellemrum og smag til med salt og peber

Karrykylling og rødbede med feta:

Det giver vist sig selv, men vi tager den lige med alligevel 😉

Det skal du bruge:

  • Kylling til 1 person (ca. 100-200 g)
  • Salt og peber
  • En god karry
  • 2 rødbeder
  • Lidt god feta

 

Sådan gør du:

  • Vask og skræl evt. (det gør jeg aldrig) rødbederne og riv det fint, pynt med smuldret feta
  • Opvarm en klat kokosolie (eller andet) og smid kyllingen på og forkæl den med krydderier

 photo DSC04939_zpsedzskhsf.jpg


Anret, server, tænd et stearinlys eller 10 og nyd – i dit eget eller andres selskab.

Noget om skriverier, efterår og accept

 photo PicMonkey Collage_zpskgbhwenx.jpg
Så prøver hun sgu igen, at blogge, that is. Åh altså, hvor er jeg dårlig til at prioritere at sætte mig ned og give hænderne fri leg på tastaturet i ny og næ, og jeg savner det. Jeg savner ikke at skulle skrive efter en problemformulering, en matematikformel eller en opgaveformulering, det er bare ikke det samme, selvom det også kan sit. Der er så meget, jeg gerne vil dele med jer, og jeg tænker over det, hver gang en anledning opstår, men der er åbenbart langt mellem tanke og handling i mit lille hoved. Men altså, det går godt her på matriklen, bortset fra, at min længsel efter ferie nu har nået rekordhøje (ok, ikke sandt) højder. Vi har haft et par hårde uger, hvor prøver, fremlæggelser og afleveringer har stået mig ud af ørerne. Egentlig tror jeg, at mængden er mindre i år, men presset og kravene er bare større. Det er hele tiden en stemme i baghovedet, der hvisker, at det er nu, det gælder, og det er det jo også (på en måde i hvert fald), men heldigvis har karakterstressen ikke ramt mig i år, og det er lettende og rart. Rigtig rart. Jeg gør mit bedste, men er der noget, jeg har lært i min snart 2,5 årige karriere som gymnasieelev, så er det, at man ikke kan alting – heller ikke altid komme til idræt, når man har sovet dårligt, og det regner 😉

Jeg nyder virkelig at være kommet til det punkt, hvor jeg accepterer, at jeg ikke kan eller behøver at kunne alt, jeg nyder ikke at tælle afsnittene af serien, der taler ud af mit TV med halvdårlig samvittighed, for man skal jo udnytte sin tid effektivt, ikke sandt? Eller noget. Netop en god serie (Gilmore Girls har været min “efterårsserie” de sidste 10 år, jeg er sgu halvgammel efterhånden 😉 ), en kop varm kaffe, et tæppe omkring den krop, der klistrer sig til sofaen i stearinlysets skær er efteråret den perfekte årstid til, måske det er derfor, efterår er min yndlingsårstid (når altså det ikke involverer isnende, våde cykelture). I dag ramte jeg allerede hoveddørens indbydende rammer kl. 15, med en taske, hvori begge min hunde kunne ligge 3-4 gange, i den lå et halvt ton indkøbsvarer og den række inventar en skoledag og en træning kræver. Alle dagens gode gerninger klaret inden kl. 15.00, og jeg er for en uges tid færdig med afleveringer, hvilken tomhed 😀 Så jeg har praktiseret ovenstående scenarie og trukket i gummistøvler og plasket i vandpytter med to styks glade hunde, den ene mere velvillig til at gå end den anden.

Lige nu kæler højtalernes blide toner for mine ører og duften af bønnefritter spreder sig i etablissementet. Har planer om at indtage aftens halvsene måltid foran endnu et afsnit Gilmore Girls, alt imens lillehund (som lille, lillebror har døbt hvalpen) gør sit ypperste for at få fat på min hyggestrømper og dets indhold.

Hav en skøn aften<3