Om langsomme morgener

Om at føle sig forkert

 photo 12025499_10206144194657117_2145882224_n_zpsjzlx56rz.jpg
Det er ikke meget, jeg får skrevet herinde for tiden, selvom lysten er der, har energien og humøret været helt i bund siden i torsdags. Jeg har været i solstrålehumør de sidste par uger, jeg har fået sovet igennem, haft hyggelige aftaler, fremgang i min træning og egentlig bare haft det godt, ikke hele dagen hver dag, men hver dag. I fornemmer måske, at der er pause i solstråleperioden. Det er der mildest talt, så jeg advarer for et halvdeprimerende indlæg 🙂 I torsdags var jeg til en af de mange fedtprocentmålinger, og det gik ikke som håbet, det gør det sjældent, og når det gør, skifter det pludselig retning igen, og vi starter “forfra”. Selve det at få en lav fedtprocent er ikke altafgørende for min lykke, overhovedet, men det at kæmpe for noget hver evig eneste dag og aldrig komme i mål er enormt demotiverende. Man kan hurtigt komme til at føle sig som verdens største skuffelse – især over for sig selv. Dernæst kom tankerne, om det så er det værd at følge en plan punkteligt hver dag, når resultaterne udebliver. I min store forvirring og frustration valgte jeg fredag at drikke mig i hegnet, for første gang siden vores studietur i februar, udover at det var ret så sjovt, så bidrog det ligeledes til en værre stemning dagene efter.

Jeg så mig selv stå midt i denne stemning af glæde og fest og farver, og jeg følte mig forkert. Denne stemning, som angiveligt er den, man skal hungre efter i min alder, tiltaler mig ikke. Jeg er fra en familie, der sluger fester, som mormor her sluger kosttilskud. Jeg er fra en familie, der tager stor afstand til den livsstil, jeg selv hælder til, og det er sgu en udfordring nogle gange. Det er skide svært at afvige fra den norm, ens egen familie har opsat. Efter en nat uden søvn og med de konsekvenser en alkoholsart mave har, var jeg en zombie på glatis lørdag, og monstro om der ikke blev holdt fest, så hele huset gyngede lørdag aften, med gæster, der synes, det var skide skægt at kigge ned til mig natten lang. Og der lå jeg så, træt som aldrig før, og så kunne skisme ikke sove, ej heller natten efter.

Om det hjælper på mit halvdeprimerende humør ikke at have sovet igennem siden torsdag? Næh, men nogle gange skal man sgu nede og kysse bunden lidt, og så skal man kunne hive sig selv op bagefter, så det har jeg gjort i dag. Jeg sov igennem matematik, etisk ukorrekt, mental totalt okay. Jeg så Grey’s til morgenbøffen, har hørt rar musik og prøvet at grine lidt af mig selv. Jeg har fået forklaret min PMS-tilstand til de, jeg fik råbt lidt af, og nu er det op på hesten igen. Jeg har været til en helt igennem fed PT-time, hvor jeg blev presset igennem og fik luftet min fedtfrustration (høhø), og så har jeg lige fulgt en  snart en savnet veninde hjem, er kiggede forbi til en bid mad, mens regnen silede ned ad ruderne. Og som I kan se nedenfor, er det ikke kun ruderne regnen har silet ned ad 😉
 photo 12016499_10206145954741118_902567591_n_zpsbdrlqcno.jpg

Og så vil jeg lige sige tak til jer. Tak fordi I bliver, selvom jeg ikke er så god til skrive. I er bomben.

9 kommentarer

  • J

    Det kan godt være, der er lidt tid mellem dine indlæg – til gengæld er det gode og velskrevne indlæg, når de kommer, så tak for det !!

    Dernæst, så melder jeg mig gerne i klassen om at føle sig forkert. Har næsten haft samme oplevelse som dig – føler min krop er i forfald efter jeg stoppet på stram sommer-diæt (cut) og nu gået over til vinterplan. Det skift kræver noget psykisk, og jeg er den eneste i min veninde flok, der træner og lever efter sådanne planer, så er sgu tit ensom med mine tanker. 🙂 Drak mig derfor fuld i forsøg på at være normal – øv, hvor var det en dårlig oplevelse – det siger mig intet, men det er som om at det er et tabu og ildeset, hvis man siger det højt?

    Men ja, du er ikke ene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er bare for sød – mange tak!

      Det der med at føle sig lidt alene med sine tanker og problematikker; det er kender jeg alt for godt. Du er altid velkommen til at skrive, det er lige en tand rarere at have nogle, der kan relatere til en selv og ens livstil, det er det i hvert fald for mig. Selvom der “skal være plads” til at drikke sig i hegnet i ny og næ, så skal det skisme være på ens egne præmisser, ellers er det ikke det værd.

      Lige over du <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Du sætter ord på nogle tanker og følelser jeg har haft mange gange! Jeg er slet ikke festtypen. Jeg føler mig utilpas, forkert og nærmest ked af det når jeg slæber mig selv til fest. Det siger mig simpelthen ikke noget. Men jeg ønsker jo heller ikke, at være anderledes og “hende den kedelige”, som man godt kan frygte at blive forvekslet med.
    Jeg har, efter jeg begyndte på gymnasiet, slået en fod i jorden og sagt fra, når jeg ikke har haft lyst til fest. Og det har hjulpet! Folk accepterer det og synes så bare det er dejligt, når jeg så endelig er med af lyst – og ikke fordi jeg føler mig tvunget af samfundet 🙂

    SÅ: Du er ikke alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er egentlig ved at slutte fred med at være hende den kedelige, der foretrækker en aften på sofaen fremfor på dansegulvet – for det er sgu helt okay. Vi er alle forskellige, og har det sjovt på forskellige måder.

      Skide sejt, at du står fast ved dig selv! Det tror jeg på, man kommer længst med :grinning:

      Kram :147:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Åhh, hvor ser du dejlig ud på det nederste billede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Anne Sofie 🙂 Må man spørge, hvordan du har fået målt din fedtprocent? Jeg spørger faktisk fordi, jeg selv har været igennem noget af det samme, som du skriver. Det der med, at man bliver ret slået ud over, hvis målingen siger noget andet, end man forventer eller ønsker. Jeg er blevet målt på både en tanita-vægt og en InBody, og begge er i mit tilfælde lige ukorrekte. Jeg skriver det her i en forhåbning om, at kunne sprede budskabet om, at disse målinger ikke er ret præcise overhovedet. Jeg fik ødelagt rigtig mange dage efter hver af mine målinger, og nu har jeg droppet den form for upræcise målinger. Jeg ved godt, at mange her i Danmark roser fx Inbody for at være super præcis, men det er desværre ikke rigtigt tilfældet. Prøv at tjekke den her artikel ud, hvis du lyster:
    http://www.muscleforlife.com/body-composition/
    Måske resultaterne ikke udebliver, som du skriver, men du bare ikke får dem at se rent talmæssigt, fordi målingen er upræcis?
    Ønsker dig en rigtig god weekend med håbet om, at du kan se lidt anderledes på de målinger, og måske bruge andre parametre til at bestemme, om du har fremgang i forhold til din træning (hvis målet er en lavere fedtprocent, kunne du måske bruge fx såkaldte body fat charts, som tit er en god måde tilnærmelsesvist at se sin fedtprocent på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke!
      Selvfølgelig. Jeg bliver målt med tang – BioSignature, som altså skulle være rimelig præcis 🙂 Idet, at det er samme udstyr og samme (dygtige og veluddannede) person, der måler den hver gang, vælger jeg at tro på, at den i hvert fald er sand ifht. til at opfange (manglende) forandring.

      Det er primære mål er øget styrke og velvære – og det går heldigvis skide godt på den front, så er det andet lidt sekundært 🙂

      Tak for din søde opsang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej igen
    Godt at det går godt på styrke- og velværefronten, det er trods alt vel også det vigtigste 🙂 Og det lyder godt med en præcis måling, for hvor er der mange, som stoler på de mere upræcise målemetoder og af den grund bliver helt slået ud. Dejligt at høre, at der i dit center bliver brugt kvalificerede “målere”, hehe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om langsomme morgener