Og vinderen er …..

 photo PicMonkey Collage_zps0k1tq1nw.jpg
Lidt forsinket har jeg trukket en vinder af konkurrencen om smukke plakater fra Desenio, men var det ikke forsinket, ville det ikke være mig 😉 Her midt i integration ved substitution blev min papmor bedt om at vælge et tal mellem 1 og 113, og det blev nr. 46 – Pernille Pedersen, tillykke til dig! Jeg sender en mail i din retning, sikkert lidt forsinket 😀
 photo Skaeligrmbillede 2015-09-27 kl. 21.21.29_zps6vunu1lr.jpg

Tak for alle jeres søde beskeder, foreslag til indlæg og deltagelse. Det har været så hyggeligt at læse jeres kommentarer.

I må have en skøn uge, mon ikke jeg kigger ind en dag eller to?

En absurd fødselsdag

 photo 12025556_10206201376526628_1535610872_n_zpsvulqonbm.jpg
To minutter før mit vækkeur ringede i morges, vågnede jeg med en voksende forventning i min mave, lidt ligesom da man var lille. Jeg har nemlig fødselsdag, og der lå jeg og ventede på familiens skønsang, indtil det gik op for mig, at de nok ikke kom ned, så jeg stod op og greb ud efter min iPhone. Hvad står der så på den? Der står skisme, at første modul var aflyst, så jeg prøvede at vende tilbage til drømmeland, uden held, så jeg stod op. Jeg gjorde mig klar, og min mor og hundene kom ned med sang og gaver – hvis sang, der lød bedst, vælger jeg ikke at udtale mig om 😉 Jeg åbnede skønne gaver og smilede over hele femøren. Herefter gik det ned ad bakke, støt. Præcis, hvad der skete, holder jeg for mig selv, irriterende type, I know. Lad os bare sige, at min forventning om en idyllisk morgen med dyne og hvalp i sofaen krakkelerede.

Skoledagen fløj af sted, og derefter stod den på PT, hvilket jeg næsten glædede mig lige så meget til, som selve dagens overskrift. Da jeg gik ud derfra med PR i push press og en skælvende overkrop, vendte tankerne tilbage til morgenens begivenheder, og jeg besluttede mig for at sætte kurs mod Superbrugsen, da jeg mindes, at de havde to Ben & Jerry’s på tilbud, og hvad bedre end sådan en bøtte med en serie på skærmen og benene smækket op en lille time, før gæsterne arriverer? På vejen hjem udnyttede jeg, at jeg trods betontasken var på raceren, og derfor kunne give den lidt gas på overhalingsparametret med Spotifys “Højt humør” i ørerne, et dansende hoved og smilende læber, my type of fun 😀 Humøret er steget en smule, og med is i maven må jeg hellere få mig slæbt i bad og gøre klar til gæster, så må punktmængder mellem grafer og integration ved substitution vente til i morgen – der er god mad, en sød familie og verdens bedste chokoladekage i sigte.

 

Knus og kram fra fødselsdagsbarnet<3

SRP-stress

 photo Fotografi den 22-09-15 kl. 14.20_zpsltgdh50u.jpg
Jo jo, den er god nok, med mere end 2 måneder til den reelle skriveproces går i gang, er SRP-stressen allerede kommet over mig. Hysteri, tænker I måske, jeg vil nærmere kalde det sjuskeri – vi skal nemlig vælge emne og fag om intet mindre end 3 dage, og med et styks fødselsdag i morgen og et overflod af lektier, er tiden altså svindende. Og så er der det lille faktum, at jeg slet ikke kan finde ud af at sætte mig fast på et emne, idéerne tæsker hinanden oppe i mit forvirrede hoved. Åh altså, hvor er jeg ved at blive frustreret. En ting er, at det er en tung karakter, en anden er, at de to skriveuger enten kan blive hårudrivende kedelige eller dødspændende, hvilket opgaven højest sandsynlig vil lade sig afspejle af.

De to scenarier udspiller sig livligt i det forvirrede hoved. I det første forestiller jeg mig sidde nat efter nat, med øjne, der længes efter drømmeland og hænder, hvis tempo over tastaturet nærmer sig snegletempo. Natten må selvfølgelig tages i brug, fordi jeg er så umotiveret, at jeg ingenting får lavet om dagen. Det andet scenarie er lidt sjovere; der forestiller jeg mig at stå tidligt op, spise min morgenbøf og derefter gå i krig, fuldt motiveret akkompagneret af kaffe i passende mængder – i det første scenarie er kaffen selvfølgelig i mængder, vil jeg få enhver helsefitluhut til at dåne – jeg forestiller mig at arbejde intensivt med pauser til hundehvalpen, træning og et par kaffeaftaler. Her forestiller jeg mig, at hænderne løber over tasterne i et tempo, computeren slet ikke kan følge med i, der bliver hevet teoretikere, sociologer og filosoffer oppe fra ærmerne og guldkorn frem bag ørerne. Jeg drømmer om det sidste og frygter det første, hvilket jo kun bliver aktuelt, hvis jeg snart finder mig et emne – fik jeg nævnt, at jeg skal vælge om 3 dage?

Jeg vil gerne skrive i samfundsfag og dansk eller engelsk. Jeg har overvejet følgende emner: “Forbrugerisme som arvtager til menneskelige relationer”, “TV-serien som det 21. århundredes roman”, “Feminine og maskuline værdiers påvirkning på velfærdsmodeller” med inddragelse af Hillary Clinton, ” derudover har jeg overvejet noget om de moderne, til tider “omvendte” kønsroller, og curling forældre med fokus på narcisisme. Jeg er ret pjattet med international politik, så det gad jeg godt have inde over, det er et puslespil, er det. Input er mere end velkomne 😀

Er der andre SRP-forvirrede hoveder end mig, der læser med? 

10 ting der går op for en, når man flytter hjemmefra

 photo 0_zpsrfe5hc8s.jpg
Først og fremmest; TAK for jeres søde, søde kommentarer til konkurrencen, de går lige ind der, hvor sprinklerne truer med at antænde anlægget. Jeg skrev jo, at ønsker til indlæg var i højsædet, og det har I taget til jer, hvilket er pissefedt. Det er ikke fordi, jeg ikke selv ønsker at gå i tankeboks og hive indlæg ud af ærmerne, men når man har valgt at placere sin blog lidt uden for kategori, kan det være svært at vide, hvad der får jer til at klikke forbi mit virtuelle hjem. I virker til at være ret enige om indholdet – og det er heldigvis lige præcis det, jeg har allermest lyst til at skrive om, så det er bare win win. Nå men, en af jer foreslog et indlæg om uforudsete hændelser ved at flytte hjemmefra, hvilket jeg selv har tænkt på kunne være et skægt indlæg at skrive. Nu er jeg jo “snyde” flyttet hjemmefra, men det vælger vi lige at se igennem fingrene med 😉

  1. Saltskålen er ikke utømmelig, når man har brugt det sidste, er det slut – og det er ikke nok blot at råbe til mor, man skal skisme selv lette røven ned til salthylderne i supermarkedet.
  2. Glemmer man at lukke vinduet, når man tager af sted, er det stadig åbnet, når man kommer hjem. Mærkeligt.
  3. Det er ikke nok blot at tage rengøringen én gang om måneden, man hænger sgu på den hver gang. Hver uge. Hver gang.
  4. Det samme gælder opvasken, jo jo, du tog også borddæknings-, madlavnings-, og indkøbstjansen, men opvasken – den er også din.
  5. Til gengæld er spisebordet overflødigt, hvis du ønsker. Du kan nemlig bare spise aftensmad i sofaen, mor siger ikke noget. Og fjernsyne; det må gerne være tændt. Bare du husker at slukke det.
  6. Du kan ikke bare gå i seng, så snart du mærker trætheden kilde dig i nakken. Du skal først tage dig af opvasken, oprydningen, vasketøjet, madpakkerne, og alt det andet sjove.
  7. Toiletpapir og køkkenrulle? Husk det.
  8. “Maden er fææærdig”. Nope, det er den kun, hvis du har svinget gryderne først. Bommer.
  9. Fødderne på sofabordet og sko i stuen? You are in charge, you decide.
  10. Fredagsslik på en tirsdag? Ja da.

Fortsæt gerne listen 😀

Older posts