En aften i selvforkælelsens tegn

 photo DSC04913_zpsibordodu.jpg
3.g. kører på 7. dagen, og allerede føler jeg mig en smule besejret. Den sejr skal det, jeg har udråbt som det bedste år, selvfølgelig ikke have. Så jeg har udnyttet det at have egen hybel og taget en aften på langs. Jeg havde lovet mig selv at prioritere søvn højt i år, men i går tog en shitstorm af lektien pusten fra mig, og jeg endte lidt senere under dynen end planlagt, og randerne under øjnene er blot camoufleret af effekten fra Spaniens bløde solstråler. I eftermiddags svedte jeg mig igennem første dag på det nye program, hvilket sugede den sidste rest energi ud af mig. Her til aften besluttede jeg mig derfor at stoppe med at kæmpe imod trætheden. Så efter at have slubret aftensmaden i mig, fik tanken om en aften på langs (og dessert!) mig op i tempo, opvasken blev klaret, vasketøjet hængt op, kroppen kom under bruseren og i joggingtøjet, ansigtet fik en ansigtsmaske og derefter startede en tiltrængt aften.

Jeg skal først møde klokken 10.00 i morgen, så planen var egentlig at smutte ned og give benene en tur fra morgenstunden, men det bliver altså udskudt til efter skole. I stedet bliver lektiekrigen i morgen tidlig, og jeg tager aftenen i brug til big surprise…. Grey’s Anatomy! 😀 Jeg har endelig fået sat fjernsynet til, smidt den trætte krop på sofaen dækket af dyner med maven fyldt af lækre sag, alt imens stearinlys spejler deres skær og aftenbrisen kommer snigende fra den kølige august aften. Og så går jeg sgu i seng om lidt. Love it.

Om at have sit eget

 photo DSC04901_zpsxjduxvdw.jpg
En veninde spurgte mig forleden, hvor jeg bruger mest af min tid; ovenpå eller nede hos mig selv? For mig var spørgsmålet helt absurd – hos mig selv, selvfølgelig! Jeg er SÅ glad min lille “lejlighed”. Efter at have ventet i en årrække, hvoraf jeg det sidste år har været på kanten til ekstase ved tanken, havde jeg en bange anelse om, at det ikke ville leve op til mine forventninger. Jeg havde efterhånden fået gjort flytningen til løsningen på alle hverdagens kabaler. Det hele skulle nok falde i hak, så snart etagerykningen var komplet. Har det så levet op til mine forventninger? Det har slået dem. Helt i gulvet. Jeg er så glad for det. Jeg føler mig simpelthen så priviligeret. Min familie er blot 30 sekunder væk (fx hvis jeg er i tøsemood, og stankelben har fundet sin vej til mine varme stuer) – eller hvis man har glemt at købe toiletpapir, er det da ret luksus ikke at skulle ud i regn og slud, men bare et smut med lange fingre oven på.

En anden spurgte mig, om jeg ikke er bange for at blive ensom, og til det er svaret meget enkelt; det er jeg på ingen måde. Jeg nyder mit eget selskab, jeg lader op i mit eget selskab. Det giver mig ro og overskud ikke at skulle tage stilling til andre i ny og næ. Med det sagt, er pavestolt hver gang, jeg fremviser mit ydmyge hjem. Jeg glæder mig sådan til at give jer en roomtour! Sådan at have veninder over til langt ud på natten, der nyder et glas vin og vender verdenssituationen, det er simpelthen noget af det bedste, jeg ved. Jeg er vild med at skabe mine egne små rutiner i egne rammer, især morgenerne hernede er så hyggelige og stille og rolige – med god tid til at nyde kaffen og dagens første måltid. Og så er det da ingen hemmelighed, at det bedste næsten er at have eget køkken. Det forbliver jeg altså høj på.

Nu vil jeg smutte ud i det netop omtalte køkken og kreere mig et aftenmåltid, hvorefter lektiekrigen startes. Hav en skøn, skøn aften<3

Selvfølgelig skal du have bikini på

 photo DSC04837_zps60vaicqq.jpg
Hvis du altså har lyst. Der er få ting, der kan få mine ører til at svi som kommentarer om, at specifikke påklædninger kræver en specifik krop. Bikinier, crop tops, lårkorte shorts osv. Man skal da have lov til at klæde sig i præcis det, man har lyst til, hvad er det for noget fis at sige andet. Hvad jeg ligeledes synes er noget fis, er vores kultur omkring at stresse op til sommeren, fordi nu skal vi jo i bikini og små sommerkjoler. Hvordan er udsigten til sol og sommer lige blevet en udbredt stressfaktor fremfor en glædesfaktor? Det er nemt at sige, at man “blot” bør acceptere sin krop og påføre sig en bikini, men sandheden kan de fleste nok bekræfte, er en anden. Det er langt fra nemt at acceptere sin krop, som den der, det er langt nemmere at falde i en af sommerens fælder – og her snakker vi altså ikke om “isfælden” el.lig., vi snakker om den fælde, der giver kaching på damebladenes konto i sommermånederne.

Jeg skrev dette indlæg for små 2 måneder siden, men det er aldrig blevet udgivet, måske det er i den sene ende, men pointen mener jeg er helårsdygtig. Det er skræmmende, hvordan ens idealer og selvbillede kan ændre sig alt efter, hvilket tøj, man kommer på kroppen – eller hvilket forum man befinder sig i. Hiver man i træningstøjet, og står blandt stærke mennesker, er det nemt at føle sig lille og splejset. Sammenligner man sig med modellen, der bærer selvsamme kjole, som man netop har påført sig, er det nemt at følge sig stor og “forkert”. Listen kunne fortsættes, ligeledes kunne tankerne, situationerne medfører. Jeg har en reel undren omkring, hvordan denne kassetænkning er blevet skabt? En medførende faktor tror jeg, er vores definition på “sommerform” og “vinterform”. Hvilket som bekendt er udbredt indenfor fitnesskulturen.  Jeg forstår inderligt godt, at det kan være svært at være i egen krop, hvis man “bulker” og “cutter” alt efter sæson, især, hvis man betrager sin “sommerform”, som den “rigtige” form og den “vinterformen” som midlertidig.  photo DSC04834_zpswe3xt0i6.jpgMedierne bliver ofte beskyldt som værende synderen for piger, kvinder, drenge og mænds usikkerhed omkring deres krop, det er vel også en af synderne, men mest af alt, tror jeg på, at det kommer fra os selv, vores forventinger. Lige så vel som man gennem medier manipulerer med kroppe, som var det voksdukker, gør vi det i vores hoved. Vi ser vores krop i spejlet, som vi forestiller os den i hovedet. Er vægten gået et hak i den retning, man ikke ønskede, kan man hurtigt se forandring i spejlet, også selvom der ingen forandring var at spore, før vi begav os på vægten. Det er noget, jeg selv øver mig i. Jeg øver mig i at smile til mit spejlbillede og sætte forventningsbarren til et niveau, hvor jeg kan nå. Jeg øver mig hver dag i at snakke pænt om min krop, også selvom den nogle dage spiller mig et pus. For det er jo min krop, den skal hverken tilpasse sig til omverdenen eller mine egne til tider for høje forventninger.

Når jeg er allermest kikset

 photo 11910862_10205965998762331_2054274600_n_zpst1smihkl.jpg
Nogle gange er vi vist allesammen lidt kiksede, et eksempel kan I fx se i nedenstående indlæg, bare spørg mine veninder, som altså syntes, at min kærlighedserklæring var lige til den gode side, ord som “Grey’s fanatiker” og “nørd”, kom vist i spil – I ved, i god mening. Jeg står ved mit indlæg, men jeg må hellere understrege, at jeg også lever et rigtigt liv 23 timer og 20 minutter i døgnet. Det er ikke helt så spændende, som min tidligere naturgeografilærer ville udtrykke det, er det mere “leverpostejsagtigt”. Her snakker han ikke om det kontinuere regnvejr, men om dets mindre tilbøjelighed til de store udsving, som tsunamier og andre vilde fænomener. Og ja, jeg lige har sammenlignet mit liv med vejret, det troede jeg sgu aldrig ville ske, min NG-lærer ville nok være endnu mere forundret. Men, det var (heldigvis) ikke det, det skulle handle om, selvom det vist spiller meget godt sammen med overskriften.

Det skulle handle om min lørdag aften, den har nemlig været i den helt vilde ende. Midt i den mindre leverpostejsagtige regn greb jeg bilnøglerne og drønede mod Netto og Føtex, hvor jeg spenderede en lille times tid. En lørdag aften. Det var vældig hyggeligt, halvtomt og halvtrist, men hyggeligt. Jeg har overvurderet min præstationsevne, og hverdagen blev på 3. dagen hårdere, end jeg lige havde regnet med, så indkøbsposerne måtte fyldes en lørdag aften. Jeg har fortsat på mit AM/PM-program, som jo byder på 2 styrketræningspas dagligt 4-5 gange ugentlig. Jeg har været enormt glad for det, og da mit skema ikke byder på marathondage, tænkte jeg, at jeg sagtens kunne fortsætte på det en skoleuge eller to, og det har da også fungeret, borset fra, at jeg har været træt. I går startede dagen kl. 5.00 med første bentræning kl. 6.00, skole fra 8.00-13.30, anden bentræning 14.00, fødselsdag ved 17-tiden og veninder ved 20-tiden, hvilket var lige til den gode side. Jeg vågnede i hvert fald op i morges med, hvad der mindede om en omgang træthedstømmermænd, som forsinkede mig en god time til to af mine yndlingspiger. Not so cool.
 photo 11910860_10205965998922335_989229398_n_zpskksxrkdz.jpg

Så jeg afslutter min lørdag aften i samme stil, som den blev indledt; med at gå mormortidligt i seng. Kikset eller ej. Jeg er vild med det.