Om at være en seriepige

Status på drivertilværelsen

 photo 11749707_10205748597967447_781651136_n_zpsag1svo7u.jpg
Nå men, det går sgu meget godt her på matriklen. Det var ikke til at forudse, at jeg ville gå i ferietempo, da jeg tidligere i ferien udtrykte min bekymring omkring den pludseligt opståede fritid, og den rastløshed det medfødte. Jeg er vild med ikke at lave noget. I dag har jeg endda sovet til middag. Da en veninde i sidste uge spurgte mig, hvad jeg så har fået min ferie til at gå med, måtte jeg i øjeblikket stå hende svar skyldig; jeg kunne simpelthen ikke komme på én eneste ting, jeg har udrettet med min tid. Alligevel synes jeg, jeg har lavet noget hver dag, og faktisk haft lidt småtravlt – men altså, travlt på den gode måde. Der har jo også været det der AM/PM-træning til at stjæle min tid. Jeg har flere dage tænkt, at jeg ville dele små hyggelige dage, men det er skisme ikke blevet til noget.

For lige at opsummere en smule. Jeg er flyttet hjem til min mutti igen, og om mindre end 2 uger rykker jeg ned i kælderlejligheden, hvilket jeg glæder mig montrost til. Det bliver forhåbentlig 2 uger med stille og rolig indflytning, indretning og klargøren til hverdagens start. I mit romantiske hovede kommer indflytning til at foregå med en hold veninder iført smækbukser med malerpletter, kolde øl og pizza på gulvet – det er tydeligt, at jeg har set for mange amerikanske film. Venindeholdet holder jeg dog fast i 😉 Før mit amerikansk idealiserede scenarie træder i kræft, smutter jeg lige 10 dage til Barcelona med familien. Det bliver skide godt.

Den danske sommer er nu også værd at nyde sådan en dag som i dag. I forgårs nappede jeg bilen og smuttede et smut til Mols. I går nappede mutti bilen og fragtede os til gårdbutikken, og derefter til en ensom strandplet, hvor vi sluprede en grøn juice og en salat med laks i os, inden vi bevægede os hjem og hentede hunden, som trak os gennem skoven og ud i mormors have, hvor dagens sidste solstråler blev nydt, inden det stod på dagens PM-træning, der led lidt under morgens pisk, som bød på PT og mine første chin-ups. Som min lillebror ville have sagt i sin fodboldperiode: vigtigt.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være en seriepige