"Den sunde og slanke ferie"

Om Barcelona og om at være en stædig 5-årig

 photo PicMonkey Collage_zpsiddcty8e.jpg
I dag har skyerne overtaget den ellers skyfri, blå himmel. Temperaturen har faktisk været stødt faldende siden vi ankom, men for at vende det til noget positivt, så har det været perfekt storbyvejr. Der har vi forskudt været nogle smut inde i Barcelona. Med nogle smut, mener jeg nogle lange, men skønne heldagsture, der har stjålet mit energiniveau, og jeg venter i spænding på at få det tilbage. Det blev dog ikke i dag, at det tilbagevendte. I dag skulle hele familien af sted til storbyen, jeg havde opsat et sæt høje og idylliske forventninger til denne tur. Needless to say, at dette ikke blev en realitet. Ham min store lillebror har nemlig fået vendt sin døgnrytme så meget, at den er en blanding af den sydlandske og en vampyrs (en ægte vampyr, ikke sådan en Twilight en, der ikke sover). Han sover helst hele dagen, og han kan slet ikke forstå, at han ikke kan falde i søvn, når vi andre (normale) mennesker drager til drømmeland senere end vanligt. Han ville altså hellere sove end til en af verdens skønneste byer. Jeg er fristet til at sige, at han har taget klogere beslutninger, men efter selv at have vænnet min krop til at sove 11-12 timer, tilsat den træthed, jeg indledte med at fortælle om, jamen så forstår jeg ham egentlig godt – for shit, hvor har jeg været træt i dag.

Jeg er ikke så god til at være træt, jeg bliver transformeret til en stædig 5-årig, som er gråden nær, hvis skoene klemmer eller lårene skaver. Ja, den 2-årige har sgu klaret turen bedre end mig, til trods for, at jeg dagen lang har misundt ham for den accept, der ville være, hvis han pludselig lagde sig skrigende ned på de barcelonske gader. Ja, jeg har også til tider været misundelig på hans rullende lænestol og hans mobile toilet. De er heldige sådan nogle 2-årige, og søde. Vi andre må vandre med trætte stænger gade op og gade ned, og vi må acceptere, at selvom vi er tørstige, så stopper hele verden ikke op for at hælde vand i ganen på os. Tough life. Selvom der egentlig skete flere små uheldigheder, må jeg hellere zappe over til dagens mere lyse stunder – for dem har der været masser af. Mest af alt nyder jeg at have familien omkring mig og slentre i Barcelonas små stræder og gader, samtidig med, at solens blide stråler nuser en i nakken. Jeg har lyst til at skrive meget mere om Barcelona, men det bliver ikke i dag. Der mangler også billeder, dem har jeg ikke taget så mange af, faktisk er de fleste af de ovenstående fra i sidste uge…

For jeg har nemlig placeret mig i lænestolen med udsigt over den pludseligt blå himmel og havet, hvis bølger er faldet til ro. Inden daddy kommer ud fra putningshulen, og jeg forhåbentlig udnytter den sidste sjat energi, og kaster kroppen ud i bølgen blå, så vil jeg lige lukke øjnene lidt og suge Jake Buggs toner til mig. Det er godt, det ferie.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Den sunde og slanke ferie"