5 blogs du skal følge

Om at være en seriepige

 photo 11749547_10205728659028986_10534115_n_zpsgl2gmubu.jpg
Jeg ville ønske, at jeg var sådan en, der slugede roman efter roman, jeg har endda snuset rundt i en boghandel i dag for at finde en roman, der ville tage mig til et litterært univers. Der var bare det, at det eneste min hjerne tænkte på, var hvor hyggeligt det kunne være at smutte hjem og nappe et afsnit eller to af Private Practice eller Grey’s Anatomy. Jeg har altid været en seriepige, og en loyal en af slagsen, så snart jeg finder en serie, der fanger mig, så ser jeg den igen og igen. Jeg begyndte fx at se Grey’s Anatomy i 3.-4. klasse, og jeg ser den sgu stadig. Jovist, vi har haft vores pauser fra hinanden, men vi finder altid hinanden igen.

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at det fremstår mere civiliseret og begavet at begrave næsten i en bog end at lade sig hypnotisere af den talende kasse – fjernsynet. Jeg får altid et anerkendende “min kloge datter” nik af min mutti, hvis det er den litterære verden, jeg begiver mig ud i. Er det kassen, der stjæler min opmærksomhed (og det er det oftest), er blikket mindre stolt, mindre anerkendende, mere “nå igen-agtigt”. Jeg ville virkelig gerne blive bedre til at læse bøger, for jeg elsker virkelig at blive suget ind i en litterærverden, men når man bruger det meste af sin “fritid” med næsen i mindre spændende bøger aka lektier, er kassen bare mere tiltrækkende. Med kassen mener jeg dog ikke “Godaften Danmark” eller lignende, jeg mener serier – oftest på Netflix. Jeg e-l-s-k-e-r altså de serier. Det har gjort lige så længe, det var passende at se “Sex and the city”, okay nok før. Det var ret upassende 😉
 photo CDUmrZAWEAAK3ko_zpslykfec50.jpgJeg er typen, der foretrækker en fredag aften på sofaen i selskab af Netflix fremfor en bytur, og det er jeg sgu ikke flov over. Jeg er måske blevet gammel før tid, men det er ok, jeg har mine trofaste venner på Seattle Grace, i 90210, på Fifth og mange andre spændende steder 😛 Okay, det lød lidt mere trist, da det kom på skrift, end det gjorde i mit hoved – jeg har altså også rigtige venner 😉 I torsdags fik jeg lokket en af de søde mennesker fra mit rigtige liv til at tilbringe et styks Grey’s Anatomy marathon på sofaen med massive mængder bland-selv slik og vennerne fra Seattle Grace – og det var skisme bedre end en bytyr. Jeg skal selvfølgelig lige understrege, at det smukke Royal Copenhagen fad kun huser min andel af slikposen, som tog mig 4 timer at komme igennem, jeg er ved blevet en rusten slikspiser. Og som i bedste Instagram stil røg tilbage i posen efter dokumentationen – man er vel blogger 😉

Man kan fundere over, hvorfor det egentlig er, at man bliver så bidt af de serier. Jeg tror, det er fordi, det er et skønt pusterum i hverdagen, hvor man kan slippe alt, man går og bøvler med, og kun koncentrere om at lade sig forføre af andres verden og deres problemer. Vi kan genkende os selv i mange af de almene problemer karaktererne oplever, dog er de ofte i vores verden lidt i et andet omfang 😉 Og så er det altså bare en lækker måde at komme helt ned i gear på. Og altså, nogle gange skal man have lov til at være uciviliseret iført joggingbukser og rodet knold. Nogle gange skal man have lov til at lave absolut intet. Det praktiserer jeg ret meget i øjeblikket, og jeg elsker hvert et sekund af det.

14 kommentarer

  • Clara Bugge

    Det er sjovt, hvor forskellige mennesker er 🙂 personligt er jeg _elendig_ til at se tv og serier. Jeg mister interessen, glemmer at følge med, synes plottet er for plat eller gennemskueligt, og ellers så glemmer jeg, hvad der er sket i de foregående afsnit. Til gengæld _elsker_ jeg at læse og sluger gerne en hel bog hen over en weekend (også da jeg gik på gym – det var min form for break), og jeg kan meget bedre slappe af ved at læse end at se serier. Til gengæld siger jeg dog ikke nej til en god film, for den tager trods alt ‘kun’ et par timer. Nu må vi se, hvordan det går efter sommerferien, når jeg begynder på studie – gisp! Hav en dejlig sommer med masser af Netflix og gode stunder 🙂 kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville sgu ønske, jeg også var en bogorm – og det er jeg sådan set også, jeg kan bare virkelig ikke finde en bog, der fanger mig for tiden. Jeg har det på præcis samme måde, som du har det med serier, jeg hopper alt for hurtigt fra, hvis den ikke fanger mig fra begyndelsen. Må hellere finde mig en bog og tage med til Spanien i næste uge, der er intet bedre end at sluge romaner med bølgen blå i tålængde. Ha ha, der har jeg det helt modsat, jeg synes, film er langt mere “krævende”, da de som bekendt varer ca. 2 timer, det virker helt uoverskueligt i mit hoved, hvilket er helt tosset, når jeg gerne holder seriemarathon 😀

      Mange tak – og i lige måde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selv SÅ meget en seriepige og kan slet ikke få nok. Så da jeg kom herned til Singapore hvor jeg skal bo det næste halve år gik mit hjerte næsten i stå da jeg opdagede at Netflix ikke var tilgængeligt i denne del af verdenen – heldigvis har jeg nu fået det til at virke. Puha, my life is saved 😀

    Fra en serieelsker til en anden! <3

    http://cillesunivers.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FEDT med en co-seriepige! Jeg kender alt til Singapore og minus Netflix (dog grundet dårligt net), jeg havde Grey’s og et DVD-modem med i tasken, haha 😀 Lyder mega fedt med et halvt år i Singapore! Det er et skønt sted. Skulle lige til at foreslå HOLA, men det lyder til, at du har fået det til at virke, det andet kan vi jo ikke have 😉

      Kram<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg elsker serier! Nå der ikke er flere afsnit af den ene serie starter jeg bare på en ny 😀 Er nok det man ville kalde serie narkoman. Fortrækker også hellere en fredag i sengen med mine serier end en bytur. Hvilke serier ser du, er der nogle du kan anbefale, som jeg forhåbenligt ikke har set endnu :joy: 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • My kind of girl! :stuck_out_twe: Det er altså også det hyggeligste! Hmm, jeg ser for tiden udelukkende Grey’s Anatomy og Private Practice, tidligere har jeg været vild med Gilmore Girls, How I Met Your Mother, FRIENDS, Gossip Girl, Beverly Hills 90210 og Sex and the City. Hvad med dig, hvad trækker kegler på skærmen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha er nødt til at knytte en kommentar til dit indlæg, det er spot on Kan så meget genkende mig selv i det du skriver! Og enig i at lægerne fra Seattle er yndlings, man føler sig jo helt tæt med dem, når man først går i krig med greys-maraton

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at høre! Og fedt med en fellow serieelsker! 😀 Ja ikke?! Det er jordens allerbedste serie. Uden tvivl!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    For mig er det i perioder! Jeg kan læse 30 bøger på en sommer og så ikke læse i et halvt år, eller læse to romaner på en weekend og så kværne en serie på en uge.

    Hvis jeg venter på den næste sæson af min serie, læser jeg som regel – en gang i mellem læser jeg bøgerne bag serien. Sommerens læsning: Orange is the new black, erindringsromanen. Er allerede godt i gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kender jeg faktisk godt, det er heller ikke året rundt, at jeg sluger serier – eller bøger. Har du en fed roman, du vil anbefale, man kan have med i tasken til mange times stranddasen i næste uge?

      SKIDE god idé! Det kunne være, at jeg skulle begynde på det. Jeg har primært gjort selvsamme med bøger bag film, men ikke serier. Er der en, der er specielt god?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ELSKER også serier! Kunne du evt. ikke på et tidspunkt lave et indlæg med anbefalinger af serier + lidt handling/info, why watch og sådan??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jooo, jeg er fuldt i gang faktisk 😀 Jeg har faktisk engang skrevet et indlæg ved navn “Yndlingsserier”, søg evt. på det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Jakobsen

    Sikke et hyggeligt indlæg! Jeg prøver også ihærdigt på at få læst en masse bøger, men det er da bare lidt som om at diverse serier, Youtube-videoer og eventyrlige film lokker mere herhjemme 🙂 Jeg elsker især at sidde en fredag/lørdag aften og se en god kliché-film 😉 Dét er L-I-V-E-T!

    Elsker din blog<3 Tjek meget gerne min ud!
    JULiE // juliejakobsen.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg glad for, at du synes Julie 🙂 Kender det alt, alt for godt! Det er altså også bare afslapning i allerhøjeste grad!

      Hvor er du sød, tjekker den ud med det samme.

      Kram<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 blogs du skal følge