Status på drivertilværelsen

En sukkerberetning

 photo 10441370_10204798899951495_4144445121744831281_n_zpsqgxvua79.jpg
Jeg har tidligere skrevet om min holdning til “cheat meals”, men nu dedikerer jeg altså et helt indlæg til sukker. Sukker er en af de mest udskældte fødevarer i 2015s samfund, og jeg har aldrig helt forstået hvorfor. Jeg har forstået en række af de uhensigtsmæssige påvirkninger sukker har på kroppen inklusiv blodsukkerets udsvingninger, men jeg har stadig ikke helt kunne forstå, hvorfor sukker skulle udråbes som djævlen. Jeg har aldrig set noget problem i at spise sukker i ny og næ – ej heller på daglig basis eller til små børn i små doser. Jeg synes stadig, at vi er hysteriske omkring sukker, men efter at have levet længe uden sukker og deslige begynder jeg at kunne sætte mig mere ind i tankegangen.

Jeg var på nippet til falde i søvn stående hele dagen i går, det, så jeg nappede en middagslur og havde planer om at gå tidligt i seng. Jeg bakkede derfor ud af en bytursaftale med forventninger om en lang velfortjent nattesøvn. Hjemme i huset var kun min mor og jeg, så vi smuttede ned og købte en is efter aftensmaden. Efter isen var fortæret tænkte jeg et kort øjeblik, at jeg var vild med den balance (2015s mest misbrugte ord), den er i min kost for tiden. At der midt i den lidt strikse kost altid er plads til en is eller et stykke af farmors hjemmebagte kage, også selvom det er to dage i streg og på en hverdag. Med den tanke in mente, smuttede jeg på hovedet i seng. Sagen var bare den, at jeg ikke kunne mærke trætheden længere, og så skete det, der altid sker med sukker lige inden sengetid – jeg ligger og vender og drejer mig i timevis, og når søvnen endelig falder ind, er det en søvn, der afbrydes konstant af en forvirret, svedende og tørstig krop. photo DSC02491_zpsac1bda3d.jpgJeg valgte at blive hjemme i går aftes for at vågne op veludhvilet og uden tømmermænd, og så vågner jeg paradoksalt nok i morges dødtræt og med i en tilstand, der kopierer tømmermænd på det kraftigste. Jeg har altid gerne villet give et nuanceret billede på sundhed, hvor intet udråbes som synderen eller helten, men jeg er alligevel nået til et punkt, hvor jeg får lidt ondt af min krop, når der hældes sukker og lignende på den. Ja ja, jeg binder væske dagen efter, men mest af alt virker min krop forvirret. Det lyder så helligt, men det der begyndte som en kostplan, hvor et af målene var en lavere fedtprocent, er efterhånden langt mere tanken om at give min krop “rene” og uforarbejdede fødevarer at arbejde med. Jeg sover som en sten om natten, jeg har det godt i min krop, jeg har en god appetitregulering – ja, det hele fungerer. Selvfølgelig skal der være plads til en is, hvis det er det, man har lyst til, men hånden på hjertet spiste jeg den is for min mors skyld, ikke min. Dermed ikke sagt, at jeg aldrig spiser en is for min egen skyld, selvfølgelig gør jeg det. Men den is spiste jeg, fordi jeg for alt i verden ikke vil kaldes fanatisk. For det er næsten værre at være fanatisk end sukkerspiser 😉

For lige at opsummere min roman, nogle regnvejrsdage kræver Nutella med ske og nogle sommerdage kalder på en kæmpe is, og den nydelse fortjener alle. Men jeg ville ønske, at vi havde større fokus på, hvordan kroppen reagerer indeni i stedet for, hvordan den arter sig udseendsmæssigt. Ikke fordi at vi død og pine skal tilstræbe et ideal om at være sunde, alt imens vi modvilligt tvinger spinatbladene i os, men fordi det er et priviligium at være velsignet med en velfungerende krop, som jeg synes, vi bør give de optimale omstændigheder for at fungere. En velfungerende krop, så kan man næsten ikke bede om mere. Udover kærlighed, måske.

   

6 kommentarer

  • Jeg er helt enig, og er faktisk lidt det samme sted i mit liv og min udvikling.
    Der er så meget fokus på hvordan man ser ud udadtil, men ikke så meget hvad vi propper i kæften, så at sige 🙂 Jeg synes bare det er svært at overkomme, for nærmest al vores mad er proppet med tilsætningsstoffer. Det er lidt af et chok for mig, at kigge bag på en pakke kyllingpølser, og se 5-10 e-numre. Det ville jeg sgu gerne spare min krop for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ligeledes helt enig med dig. Man kan hurtigt blive faldt fanatisk, men jeg synes sgu, det er ok at være lidt fanatisk med, hvad man stopper i kæften 😉 Selvfølgelig ikke i en overdreven grad, men det er trods alt den eneste krop, vi får, man kan lige så godt passe så godt på den som muligt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fedt indlæg 🙂 Jeg er også selv så vild med slik, at jeg ikke kan lide det forhold mange har til sukkeret. Ligesom med meget andet, så går det ud på at spise slik med måde – og i de mængder etc. som din krop kan klare 🙂
    – Fedt du tager det op 🙂
    /Josefine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Josefine! 😀 Jeg er helt enig, jeg er i det hele taget ikke så vild med “alt eller intet”-tilgangen. Det tror jeg, er en usund mentalitet, der er svær at holde i længden – derudover tror jeg på ingen måde, at kroppen har godt at leve asketisk 6 ud af 7 dage, og så gå amok på dag 7.

      Kram<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et virkeligt godt og velskrevet indlæg 🙂

    http://www.malenechristine.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på drivertilværelsen