Hola fra Sitges

“Den sunde og slanke ferie”

 photo DSC04710_zpstylcakv6.jpg
Nogle gange bliver jeg træt, sådan helt ind i kernen. Dette sker ofte, når jeg griber et af min mors dameblade, fx sidste uges udgave af “Alt for damerne”, der finder man nemlig en lille (men omfattende) guide om den “sunde og slanke ferie”. Her bliver der bl.a. dikteret, hvordan man skal agere før, efter og under ferien, hvad man skal spise (og især hvad man ikke skal spise) til de forskellige måltider. Du får ligeledes at vide, at du skal tænke i tal, du kunne jo fx vælge to dage, hvor du kun spiser 500 kcal fordelt over hele dagen. Du kunne jo også vælge at faste i 14 timer, hver dag. Og selvfølgelig har du valgt en feriedestination, der ikke kun indbyder til dasen på stranden, nej, du har selvfølgelig valgt et sted, der indbyder til lange vandre-, cykel-, løbeture mm. Selvfølgelig. For hvem bryder sig da om at dase på stranden?

Min favorit del af artiklen er dog den, der fortæller de forskellige “do’s and don’ts” alt efter, hvilket land du ferierer i. Dybest set skal du bare undgå alle landenes nationalretter. Det vil altså sige, at hvis du er i Italien skal du styre udenom pasta, pizza og is, er du i Spanien, skal du styre udenom paella og tapas, og hvis du er i Grækenland, skal du styre udenom alt, der indeholder den sunde, men kalorieproppede olie. Opsummeret skal du egentlig altid holde dig til mager fisk og grøntsager, uanset hvor i verden du befinder dig. Jovist, artiklen nævner også, at hvis man har lyst til at “skeje lidt ud”, så er der da også plads til det. Omvendt vil jeg ligeledes indskyde, at har man lyst til at leve efter “den sunde og slanke ferie”, så er det da det, man skal, det er heller ikke fordi, at jeg selv lever af pizza, når jeg er på ferie. Det er som sådan heller ikke artiklens budskab, der gør mig træt – og så alligevel. Det der gør mig træt er den kultur, vi har opbygget omkring mad og regler. Hvorfor skal man beslutte hjemmefra, hvor mange pizzaer man vil fortære? Hvorfor kan man ikke gemme den beslutning til, man sidder med menukortet i hånden?
 photo DSC04639_zpstfcqvymn.jpg
Jeg synes bestemt ikke, at der er noget forkert i at spise en masse lækker fisk og sprøde grøntsager, når man er på ferie, men for mig er ferie lig med afslapning, og at leve lidt efter maven, så at sige. At tage tingene som de kommer, være lidt spontan og komme lidt ned i gear. Med at komme ned i gear, mener jeg ligeledes, at man slipper hæmningerne og kontrollen lidt. Jeg kan sagtens forstå, at det er fedt at føle sig godt tilpas i sin bikini, det synes jeg bare sagtens, at man kan uden at bruge to af feriens dage på at sulte. Jeg tror vitterligt ikke på, at den uges ferie eller to, du tager på om året, har en betydning for din krops udseende. Tværtimod tror jeg, at sådan en uges ferie er skide sund for både sjæl og krop – især hvis man ikke lever et regelsæt, kreeret hjemmefra. Og altså, helt ærligt, hvad betyder et kilo eller to ekstra? De skal nok forsvinde, så snart du sætter benene i Danmark igen.

   

2 kommentarer

  • Emilie B

    Sad og læste den præcist samme artikel på vej hjem fra USA, og jeg tænkte bare “helt ærligt..”, for en ferie hedder vel ikke en ferie for ingenting;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • SÅ enig. Håber du havde en skøn ferie til USA – og sidste måltider fra egen tallerken 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hola fra Sitges