Opdateret opkriftsarkiv

 photo Skaeligrmbillede2014-09-15kl173415_zpsf6ee77e4.pngI er flere, der har været søde at gøre mig opmærksom på, at de forskellige links til opskrifterne i opskriftsarkivet ikke virker. Det gjorde de ikke, da jeg som bekendt sidste år ændrede navn på bloggen, de links jeg havde sat ind linkede derfor til en side, der ikke længere findes. Det kan vi jo ikke have. Alligevel har taget tilløb i sneglefart, da det altså ikke ligefrem er den mest spændende aktivitet at give sig i kast med. I dag tog jeg mig endelig sammen, og det viste sig ikke at være så slemt – mit mundvand havde en fest under alle de lækre opskrifter. Jeg kan anbefale hver og en – nogle mere end andre 😉 Det hyggeligste for mig var næsten lige at skimme teksten og huske tilbage på, hvor mange hyggelige stunder alle de bageprojekter osv. har medført. Det savner jeg nogle gange. Jeg har i processen ligeledes tilføjet nye opskrifter og fået sat links på billederne, så I gerne skulle ryge direkte ind på en opskrift i stedet for min Photobucket 😉

Enjoy!

P.S. jeg burde måske også lige have opdateret billedet… 

 

Klar til at sætte krydset?

 photo DSC04546_zps4wtzinai.jpg
Jeg skal i dag sætte mit allerførste kryds på et papir, der er med til at bestemme, hvem der skal have den afgørende stemme i vores land. Hvilke værdier, overbevisninger og prioriteringer, der skal herske i Danmark. Det synes jeg sgu er vildt; at min og din stemme er med til at bestemme Danmarks fremtid. Vi er skisme priviligerede. Vi har et demokrati, hvor alle bliver hørt, og hvor alles stemme har lige betydning med naboens. Et demokrati, som generationer før os har kæmpet for. Et demokrati, der medfører frihed og rettigheder, rettigheder og en frihed som folk netop i dette øjeblik kæmper for med livet som indsats. Det synes jeg ikke, vi bør tage forgivet, heller ikke selvom, man ikke synes politikkernes fortjener ens stemme, når de opfører sig som børn klar til at gå i tværkamp.

Jeg synes, man bør stemme for de mennesker, der har givet os muligheden, for en selv, for ens medmennesker og for ens land. Præcis som Danica skrev i hendes fremragende indlæg i går. Jeg tror ikke på, at der findes ét myndigt menneske, der ikke interesserer sig for politik, for politik er jo så meget mere end mundhuggeri, reformer og løftebrud. Det er, hvordan vi vil forme vores samfund, hvilke muligheder vi vil have til os selv, og de mennesker der kommer hertil – det er alt. Mon ikke man kan finde bare en, man er lidt enig med. Ellers kan man jo altid stemme blankt. Personligt er jeg ikke helt afklaret endnu, jeg står konsekvent mellem to vande – dog fra samme ocean.

Er I klar til at sætte krydset? 

Glad type – nu med ferie

 photo Fotografi den 17-06-15 kl. 14.43 5_zpsj1i5wxsp.jpg
Så så man lige mig, med sommerferie og det hele. Med det hele, ville jeg gerne hentyde til solens bagende stråler, som lover en sommer, som indbyder til midnatsbadning, lange, lune aftenener på terrassen med skumfiduser over bålet og en let cardigan over skuldrene. En sommer, der gør det umuligt at have mere på kroppen end lette farverige sommerkjoler og shorts. En sommer, hvor man springer splitter-Hans Jørgen i bølgen blå ved midnat og svæver hjem med et smil på læben og ondt i maven efter en for stor dosis grin og smil. En sommer, hvor jeg ikke fortryder mit valg om at blive hjemme i Danmark i stedet for at tage med på ferie til de varme lande. Hallo sommer! Back me up here.

Nå men, for lige at tage den på danskfaglig manér, så står skyernes tårer og kulde i kontrast til min glæde og varme. Jeg har ferie. Sådan rigtigt ferie. I ved, sommerferie. Jeg har tydeligvis ikke selv fattet det, eftersom jeg har gentaget det cirka 100 gange nu. Jeg har i dag overstået min sidste årsprøve/eksamen – med et 12-tal, sgu. Jeg lufter normalt ikke op for karakterposen, men netop denne betød ret meget for mig. Det var min sidste chance for at suge lidt af min dansklærers magi til mig, samt vise ham, at han har trukket mig igennem en kæmpe udvikling – jeg har suget så meget magi til mig som muligt. Det bevidner mine romaner af notatbøger vist også. Og for lige at fortsætte den fortolkende tone, så spottede jeg vist lidt (meget) stolthed i hans øjne. Den mand kommer jeg til at savne. Det er vildt, hvor meget en lærer kan betyde, hvis vedkommende lige rammer en.

Nu vil jeg tilbringe en fortjent aften på sofaen. Dagen startede kl. 5, PT med AM-bentræning kl. 6, hjem og terpe det sidste, af sted til prøven, en kort stund på sofaen og så af sted til en omgang dødløft til PM-bentræning. Jeg er nu beriget med et par lammede stænger og ondt i røven – forstået denotativt, altså. For lige at fortsætte den faglige tone. Det gør mig ikke så meget, at min aftale i aften er blevet aflyst, selvom jeg havde set frem til den. Jeg har en aftale med drømmeland. Den glæder jeg mig til.

Om at være en uambitiøs blogger

 photo DSC04541_zps4sobmwe5.jpg
Jeg har aldrig haft de store ambitioner omkring min blog. Yes, I said it. Jeg havde absolut ingen forventninger, da jeg en forårsdag i niende klasse oprettede sådan en blog. Jeg kedede mig, skolen var lukket grundet lockout, og jeg savnede at skrive, samt at have nogen at sparre med om min voksende træningskærlighed. Så jeg begyndte sgu at blogge. Nogle søde bloggere var søde at nævne min blog, og så voksede den faktisk ret hurtigt – i hvert fald set med mine briller. Jeg skrev om det, jeg troede en “fitnessblogger” skulle skrive om, jeg skrev tips, jeg delte mine voldsomme træningsuger og finurlige opskrifter. Jeg kan sågår huske, at jeg en dag delte et indlæg ved navn “Mission sixpack”, jeg havde, såvidt jeg husker, ikke de store ønsker om en sixpack, men det følte jeg på daværende tidspunkt hørte hjemme på sådan en fitnessblog.

Jeg byggede min identitet op omkring at være hende, der træner. Hende der laver en opstillet morgenmad og deler den på Instagram. En dag fik jeg kvalme over min selv (dramaqueen), og jeg lavede den “drastiske” (høhø) beslutning at ændre navnet på min Instagram, samt unfollowe en masse ‘fitspo’-profiller. En lillebitte ændring, som set i bagspejlet var med til at sætte en lavine i gang af tanker. Jeg blev skadet, og måtte derfor stoppe med at træne en overgang. Det har I hørt (for) meget om, så det vil lade værre med at uddybe. Hvad jeg til gengæld vil uddybe er, hvordan man kan få opbygget en identitet omkring det billede, man skaber af sig selv på sociale medier, som i mit tilfælde var et ustabilt grundlag, men det må blive en anden god gang.
 photo DSC04539_zpsvusirlw7.jpgEfter min træningspause, begyndte tingene at ændre sig herinde; der kom mindre træning, mere tankerod, mere ærlighed og mindre filter – ja, mere mig. Navnet blev ændret, og bloggens udvikling lidt i stå i takt med, at min udvikling spirede. Jeg har flere pauser fra bloggen, og jeg kommer sikkert til at holde flere. Mit forhold til blogging er meget lystbetonet, præcis, som jeg helst vil have det. Jeg synes de mere prof-bloggere er pisse seje, men jeg har det godt på hyggeniveauet – især fordi I er skide søde. Lige nu er min motivation i top, og det vil jeg gerne udnytte fuldt ud. Og så vil jeg lige benytte anledningen til at sige TAK til jer, der følger med – nye, som gamle.