Spinatvafler

Om at være amatør inden for træning

 photo tumblr_mdykhxBHQt1qzcrtbo1_500_zpsd1c4kg7l.jpgJeg har det sidste års tid fået en helt anden form for respekt for træning, end jeg tidligere har haft. Dette er den primære grund til, at jeg har valgt at fortsætte med personlig træning, jeg kan på nuværende tidspunkt ikke forestille mig at flyve på egen hånd, men mon ikke det sker alligevel en dag 😉 Jo, jeg træner stadig mere end gennemsnittet, men det er med respekt for både min krop og min træning. Min respekt viste sig først i form af afholdenhed, da jeg meldte mig ud af fitness ifm. med mine skavanker. Det var der, det gik op for mig, at man kan ødelægge sin krop ved at træne for meget og forkert. Vi ved det nok allesammen, men at prøve det på egen krop er alligevel en oplevelse, jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle prøve. Jeg var 17 år, og jeg havde allerede døjet med en lyskeskade, en skulderskade og en knæskade. Det sgu ikke en sjov periode, jeg var virkelig knust og sur på mig selv, men jeg vil alligevel påstå, at det var en nødvendighed for mig, da jeg fik respekt for min krop, dens kunnen og begrænsinger. At det til sidst endte i en reel frygt for at træne havde jeg ikke set komme.

Netop derfor var det min aller, allerbedste bedste beslutning at vælge en personlig træner, der har 110 pct. styr på, hvad han laver. Jeg har følt mig i trygge hænder fra dag 1. Jeg får måske mig selv til at fremstå som værende uansvarlig og ude af stand til at kontrollere min træning, men det mener jeg også, jeg var sidste år, året før det og året før det. Yes, det er fedt at træne, men det er langt federe at have en sund og stærk krop, og netop det kan træning også bidrage til. Min respekt for træning er den seneste år opstået i den modsatte grøft, hvor jeg på egen krop har erfaret, at den rette træning ikke blot kan gøre kroppen stærkere og mere udholdende, men også rette op på de skavanker, som paradoksalt var tilført via træning. Træning uden omtanke og i en overdreven grad. Styrketræning er ikke blot styrketræning, der ligger så meget bag, at jeg kan blive helt forpustet ved tanken. Men behøver selvfølgelig ikke træne efter tilrettelagte programmer med periodisering, tempomanipulation, deload osv., men det gør sgu en forskel.
 photo ghandi-your-health-is-your-wealth_zpsi2uqy2xr.jpg

Det var i starten en totalt skræmmende følelse at føle sig som verdens største amatør i et felt, man før betragtede som sin hjemmebane, men det tror jeg kun er sundt. Jeg tror, det er sundt at opleve ydmyghed og respekt. Jeg kloger mig aldrig omkring andres træning, og jeg kunne aldrig finde på at dele mit træningsprogram, ikke at der er noget som sådan galt i det, men alles kroppe er forskellige, vi har alle forskellige mål, baggrunde, skavanker og præferencer. Man skal finde den træningsform, der passer til sin egen krop. Netop som, at man skal spise den kost, der passer til sin egen krop. Så meget tør jeg godt kloge mig på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatvafler