Om at slippe kontrollen

En uge i billeder

 photo 11693064_10205590524575711_1095677722_n 1_zps7qmpgyay.jpg
For 4 dage siden beklagede jeg mig over ikke at kunne få dagene til at gå, nu 4 dage senere sidder jeg helt forpustet over, hvor hurtigt ugen er fløjet af sted. Ugen har været fyldt med glade stunder, gode veninder, kaffe i lange baner, Netflix, familiehygge og svedige træninger. Det der ferie er nu ikke så slemt alligevel. I tirsdags blev Mini 2 år. Det er det vildeste privilegium at få en søskende ind i sit liv så sent, som jeg fik. Jeg føler mig så privilegeret over at få lov at følge hans liv på nært hold. Det er en helt anden måde at være søskende på, end jeg fx er det med min bror, der blot er 3,5 år yngre end mig, men nu er han efterhånden så stor, at vi bliver mere og mere søskende, hvis det giver mening. Det er ikke blot mig, der passer ham, nu har vi det faktisk sjovt og hyggeligt. Det er det bedste fra begge verdener. I går smuttede min far og papmor i byen, så jeg holdte en vild fredag og spiste fisk med Mini, hvorefter vi smuttede på legepladsen og derefter hjem og bestikke Mini med fredagssnacks. Jeg ved ikke, hvem af os, der hyggede os mest. Under ‘Byggemand Bob’ var det vist mest den mindste.
 photo 11657414_10205590526295754_38572152_n_zpsuf9oyfh8.jpgI tirsdags havde jeg besøg af sødeste Anne Christina, som hjalp mig med at bage fødselsdagsboller og vende verdenssituationen på altanen badet i solskin (for en gangs skyld).
 photo 11657473_10205590525855743_1396033143_n_zps6fwybjbj.jpg
 Torsdag eftermiddag med kaffe i maven, grin i luften og tæerne i iskoldt vand ved mit yndlingsspot ved havnen lige bag Navitas i selskab af Carolina. photo 11650563_10205590525655738_1130988246_n 1_zpsslaaqpw9.jpgTorsdag aften med mine to alleryndlingspiger. Først aftensmad på Café Fika (totalt anbefalingsværdigt), derefter veggie juice på Stiften (altid en sikker vinder). Jeg gik hjem i en boble af lykke – og med hip hop i ørene. photo PicMonkey Collage_zps92jilwvv.jpgFredag formiddag dullet op og klar til Bloggers Delight workshop på Restaurant KöD. Om jeg var mest glad, fordi jeg lige havde været nede og gennemgå mine nye monsterfede AM/PM-programmer, fordi jeg havde haft en killer torsotræning, fordi jeg havde formået at lægge eyeliner OG neglelak, eller om det var fordi jeg glædede mig til workshoppen. Ja, det melder historien intet om 😉 Måske en blanding?
 photo 11651192_10205590524495709_416784118_n 1_zpspkrcnaec.jpg
Fredag aften på legepladsen – smilene vil ingen ende tage 😀 Helt så mange smil var der dog ikke, da nattøjet skulle på og storesøster åbnede op for sin skønsang. De der 4 år til kor kommer mig sgu aldrig til gode, men drengen faldt da i søvn. Og det samme gjorde jeg, næsten da. 
 photo 11650741_10205590648578811_1400096280_n_zpsplyixahn.jpgDet har været en skøn uge, hvor jeg faktisk har formået at dokumentere en masse glade stunder, det er ikke så ofte, det hænder. Der har også været tid til et par slappere på sofaen, gåture i skoven, kaffe med et par veninder, shopping med min søde mutti og en masse andre små stunder. Det er så rart at have tid til at have tid til at nyde alle de små ting. Det sætter jeg virkelig pris på.

2 kommentarer

  • Lisa

    Det lyder som nogle dejlige dage 🙂 Og hvor er du smuk, din nye hårfarve er virkelig flot til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jaaa, det har været så skønt. Sådan må det gerne fortsætte :blush:

      Tusind tak, jeg er også virkelig glad for det.

      Hav en fortsat dejlig aften :147:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at slippe kontrollen