Miniferie i afslapningens tegn

Stereotyp balance?

 photo IMG_4588_zpsziuoho4w.jpg
Der er i løbet af det seneste års tid kommet et enormt fokus på balance, hvilket er pissefedt; det har jeg intet ord for, men det nager mig, at det budskab, der eftersigende skal nuancere billedet på sundhed og træning – efter min mening – har en tendens til at bidrage med et ligeså unuanceret billede af sundhed. Jeg er klar over, at denne holdning sikkert ikke er vellidt hos alle. Men, efter min mening bliver der skabt en yderligere polarisering, idet der kommer et stereotypt billede af en “balanceret” person og en “fanatisk” person, groft sagt . Eftersom at jeg selv lever på en restriktiv kostplan, kunne man argumentere for, at jeg blot er offensiv omkring min egen måde at leve på, men lige så vild med at være på kostplan, som jeg er, lige så meget imod det, har jeg været, lige så “stereotyp afblanceret” har jeg været med kylling til frokost og cookies til aftensmad. Måske jeg stiller mig for kritisk, men jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om det at tage så meget afstand til den form for livsstil, som jeg gjorde, var lige så meget en reaktion på tendenser i omverdenen, som min tiltrækning til selvsamme.

Jeg synes, man skal have lov til at spise præcis, som man har lyst til, og efter hvilke mål og præferencer man har. Når jeg stiller mig bare kritisk overfor, om bland-selv slik på Instagram er lig balance, er det fordi, jeg mener, at det er at skære alle over én kam. Det er måske et udtryk for balance for nogen, og for andre har det intet med balance at gøre, for andre er det måske et pres om at være et godt og afbalanceret forbillede. Det er blot min teori, ingen fakta, I er mere end velkomne til at være uenige. Det er fedt, at det er begyndt at være et ideal at være “menneskelig”, men efter min mening er det lige så meget en facade at vise fredagsslikket hashtagget #minbalance, som det er at vise en skål broccoli hashtagget #sundhed, og det er sgu okay. Jeg synes blot, at man skal lægge det fredagsslik eller den skål broccoli op på Instagram fordi, at man har lyst til det, ikke for at bevise et eller andet overfor sine følgere – som man højest sandsynligt ingen relation har til. Man skal selvfølgelig være et godt “forbillede”, men det mener jeg nu, at man kan være på mange måder.
 photo IMG_4591_zpsg32z1nkq.jpg
Jeg siger altså ikke, at man ikke må poste sit fredagsslik, overhovedet ikke. Jeg siger blot, at jeg tror, det er vigtigt at mærke efter, hvad balance er for en selv, og på hvilket grundlag man poster sådanne billeder. Jeg tror på, at det er vigtigt at være reflekteret omkring sine valg, og ikke blot hoppe med på den seneste bølge. Mærker man efter i sig selv, siger min erfaring, at ens valg bliver holdbare og realistiske i den lange ende, hvor man husker, hvem man er og har sig selv med. Jeg vil ikke selv begynde at definere balance for mig, det kræver vist et indlæg for sig selv, men spørger du mig, så ser man en ret afbalanceret person på billederne 😉

Hvad er balance for jer – og hvad er jeres holdning til indlæggets kritik og observation? 

   

2 kommentarer

  • Jeg er faktisk virkelig enig med dig!

    Nu skriver jeg lige noget rigtig provokerende: måske man skulle slette sin insta app (og alle andre sociale medier) i en månedstid, og så lige mærke efter hvem man er uden.
    Det har jeg lige haft gjort, og det var faktisk en kæmpe lettelse. Det gik hvert fald op for mig, at det ikke er “normalen” for mig hele tiden at skildre min “sunde livsstil”. Hvis det giver mening 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Virkelig godt indlæg !! Er enig med dig.

    Er selv på kostplan – pt. diæt. Og når jeg ser et billede på insta med en skål slik og hashtagget “minbalance” eller sundhed – så tænker jeg lidt – at hvis man har brug for at sætte sådanne ord på til et billede, hvor meget i balance er man så? Eller prøver man at overbevise sig selv om noget..
    Jeg har ryddet gevaldigt op i, hvem jeg følger på insta – udelukkende pga. de billeder og hashtag..
    – konklusion på rodet kommentar: jeg er som sagt enig. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miniferie i afslapningens tegn