Hvorfor morgentræning er pissefedt

 photo DSC04358_zpsetkxu33z.jpg
Jeg står for tiden op, før regnormene vågner, kl. 5.00. Jeg er ret pjattet med det, og vil klart anbefale det til alle, der har mulighed for det. En halv time efter opvågningen skovler jeg kød og nødder ind og skyller det ned med kaffe, vand og kosttilskud, kl. 6.00 rammer  jeg centret, kl. 7.45 er jeg på farten igen, og så sidder jeg på skolebænken kl. 8.00. Det har et ton fordele, men det har da også en ulempe eller to. For det første er det helt essentielt, at man går tidligt i seng. Min definition af at gå tidligt i seng er i den grad blevet redefineret. Big time. Nu er tidligt i seng kl. 20.00 – en halv time senere end min lillebror på 1,5 år. Men altså, han står jo heller ikke op kl. 5.00… I hvert fald ikke hver dag. Det lyder freakishly tidligt, men ellers kommer jeg sgu ikke op, og gør jeg, bliver dagen lige en tand hårdere, hvis kroppen kl. 13.00 er klar til at hoppe på hovedet i seng.

Men for at gå i seng kl. børnetid, så kræver det selvfølgelig, at man er træt, ellers kan man byde mange timer med venden og drejen velkommen. Jeg har derfor indset, at det ikke er muligt (for mig) blot at morgentræne et par gange om ugen, det skal være en fast rutine, ellers fungerer det ikke. Det giver vel meget god mening, det tog bare lidt tid, før det sev ind hos mig. Eller, det krævede, at jeg prøvede en zombiedag eller to. Jeg har villet morgentræne i flere år, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til det. Tanken appellerede til mig, da man så har eftermiddagene til fri benyttelse – eller det vil sige, få overstået lektierne om eftermiddagen, og deraf have friii om aftenen. Nå men, det fik Thomas altså sat i værk, da vi træner sammen fast tirsdag eller onsdag morgen kl. 6.00, så jeg blev jo nødt til at prøve det af først i eget selskab. Og så endte den morgentræning med at fange mig i sit spind.
 photo DSC04357_zpsa6rvpnat.jpgOg jo, jeg er dødtræt om aftenen, men så sover jeg til gengæld også som en baby. Og er frisk som en havørn i de døgnets første mange timer. Denne komatilstand, der indfinder sig om natten har dog ladet sig vente på, min krop skulle lige vænne sig til den skubbede døgnrytme og tanken om at skulle så tidligt op; jeg vågnede mange gange i starten kl. 2, og troede jeg skulle op 😀 Eller måske glæder jeg mig bare for meget? Tanken om, at det første man skal er at dødløfte, det er sgu en fed tanke!

Min største frygt var, at jeg ikke ville kunne præstere i samme grad som om eftermiddagen, hvilket også var tilfældet den første uges tid, men efter blot 1 uge var der intet problem, tværtimod glemmer jeg fuldstændig, hvad klokken er, når jeg er i gang. Jeg har altid tænkt, at jeg havde en bedre præstationsevne om eftermiddagen, men efter 7-8 timers skole og velvidende om, at der venter et par timers lektier bagefter, var energikontoen ofte i underskud om eftermiddagen. Derudover er der få ting, der kan frustrere mig mere end at træne i “primetime”, ikke at kunne overholde sine pauser eller komme til, det er heldigvis ikke slemt i mit center, men alligevel. Der er perfekt med mennesker om morgenen, og så er stemningen imponerende nok i top. Og så føler man sig altså lidt sej, når man cykler igennem byen, før den er stået op – i fuglesang, på tomme cykelstier og med kæmpetasken på ryggen (er ved at blive sådan en udstyrstype, troede jeg aldrig ville ske)… 🙂

Dovenskab 101


Overalt kan vi lære, hvordan vi bliver mere produktive og effektive, samt hvordan vi håndterer 100 bolde i luften på én gang. Hell, jeg kommer sikkert selv til at dele min egen guide til at nå det hele engang i fremtid, men i dag bliver det satme en guide til at lære at dovne den. Det har jeg erfaret, at ikke alle er lige gode til, og med min ekspertise på området in mente, tænkte jeg, at jeg passende kunne dele ud af de bedste tips. Bare kald mig ekspert. Apropros at dovne den; det var sgu skønt med en lørdag i dovenskabets tegn i går. I dag sprang jeg overraskende frisk på cykel i morges ned til et halvtomt center, der skulle huse min første træning på det nye mega fede program. Ellers har dagen stået på at klargøre mad til den kommende uge, opdatere kalender, fylde kalender med hyggelige kaffedates, reducere samvittigheden til et enkelt afsnit Grey’s og ellers lektier. I store mængder. Meget store mængder. Klamt store mængder. Som helst skal være færdige inden 20.30, da vækkeuret ringer 5.00 i morgen tidlig. Bentræning seks nul dut. Godmorgen siger jeg bare. Nu skubber vi lige alt der hedder produktivitet langt væk og fokuserer på disse tips til en lækker dag i dovenskabets tegn.

Påklædning

  • I dovenskabens tegn duer det ikke at rende rundt i sit stiveste puds. Der skal sweatpants, hoodies, kærestens t-shirt, minus BH og hår i en rodet knold til. Fødderne skal selvfølgelig være pakket ind i hyggestrømper, og ansigtet skal gerne være make-up frit.

 

Mindful eating

  • Er ikke noget, der skal praktiseres på en dovnedag. Mad skal der til, men det skal altså gerne indtages foran en skærm. Jeg foretrækker Grey’s Anatomy, men andre muligheder går også an. Ikke noget alt for civiliseret dog, TV-avisen eller dokumentarer om den Franske Revolution går ikke an. Opvask er heller ikke godtaget.

 

Snooze

  • Er man lidt crazy, napper man da en lur, gerne midt på dagen og gerne længere tid end de anbefalede 20-30 minutters powernap. Lidt rebel er man vel. Snooze den en gang eller tre, det skulle være så sundt… Eller noget 😉

 

Rynkede hænder er tilladte

  • Efter luren kunne man jo lade sig glide ned i et langt karbad, stearinlys er kun, hvis man orker det, og det er jo ikke sikkert, at man gør. Barbering af ben og andre overskudskrævende ting, duer ikke. Efter badet kunne man jo passende lægge sig tilbage under dynen, hvis det er.

 

The music

  • Musik går ret godt i spind med dovenskab, her anbefaler jeg musik, der gør det umuligt at lave andet end at lukke øjnene og verden ude. John Mayer, James Bugg, Vance Joy og Norah Jones er ret gode til formålet.

 

Misery loves company

  • En filmaften i selskab af mennesker (eller menneske), man holder af og gerne slik i gavmilde mængder, går også an. Ret meget endda.

 

Kom så med jeres bedste tips til at dovne den 😀

 

 

Klar på en udfordring?

 photo 11116090_10205072444744039_266259620_n_zpsfgkkhjmg.jpg
Det er jeg. En rigtig kliché en. Min iPhone og jeg er igen blevet lidt for tætte, så det er på tide, at vi tager en pause. Vi har holdt sammen i 2 år nu, fået mange skrammer (mest den ene af os), glemt hinanden sjove steder, været hinandens kilde til mange frustrationer (se førnævnte), rejst jorden tynd (sådan cirka) hånd i skærm – ja vi har været tætte. Et af mine yndlingselementer på rejser er dog, at vores forhold bliver mindre kvælende, det er bare, at denne skønne vane forsvinder så snart, jeg rammer dansk grund. Jeg har været værre, det har jeg virkelig, jeg har været på kanten til iPhonemani, så langt ude er jeg dog ikke længere. Overdrivelse kan forekomme. Jeg kan styre mit forbrug 😉 Alligevel bliver jeg lidt træt af mig selv, når mit indre iPhonehungrende monster konstant skal have sit scrollingsfix, dette sker sjovt nok oftest midt i lektiedyngen, hvilket gør mig en tand mindre effektiv og forlænger deraf ofte de hyggelige timer med EU-lovning, transgene geder og andet sjovt.

De fleste jeg kender, føler sig nøgen uden deres smartphone i lommen, det er sgu lige før, at den efterhånden er vigtigere end underhyler. Kommentarer som “mit liv er på min iPhone”, er der heller ikke sjældne at opsnappe. Men er ens liv nu også ens kilomettracker, Spotify, spilmaskine og kommunikationsportal? Ville man monstro ikke leve fint uden? Det gætter jeg på, at man ville. Men jeg gætter også på, at det ville være pissesvært, for frygten for “at gå glip af noget” sidder efterhånden i størstedelen af befolkningen som en virus, der ikke er til at ruste af sig. Og det er da klart. Facebook er ikke kun skrald på startsiden, det er også her, vi deler skolearbejde, skriver med venner på anden side af kloden og husker hinandens fødselsdage. Jeg gætter på, at man vil føle en eksklusion af fællesskabet, men jeg gætter også på, at det letter et pres, man måske ikke er klar over eksisterer. Ironisk nok, skriver jeg jo også dette på et socialt medie, og netop det sociale element er jo det pissefede, det, at man kan nå ud til alle kanter og hjørner af landet fra sin sofa. Det er jo fantastisk. Bare man ikke glemmer dem, der sidder ved siden af en.

Jeg har skrevet denne liste til mig selv med “udfordringer” til mig selv. Skal du være med? 

  • Efterlad mobilen i bilen, i tasken, i jakke el.lig., når du gæster dine kære. Der er ikke noget, der er så vigtigt på Instagram, at det ikke kan vente et par timer. Det skulle så være at forevige dit visit 😉
  • Sluk mobilen på bestemte tidspunkter hver dag, fx fra 15-18 (ja, den kan faktisk godt slukkes uden at løbe tør for strøm, vildt nok).
  • Gå ind på dit meddelelsescenter og slå Instagram, mails, Facebook og andet skidt fra, så det ikke popper op på skærmen og frister.
  • Slet alle dine unødvendige apps, beslut fx, at du kun vil have fem apps.
  • Lav aftaler med folk, I ved, dem ude i den rigtige verden. Det er ret hyggeligt, omend måske ukendt.
  • Husk på, at jo færre gange du opdaterer diverse medier, jo mere spændende er der højest sandsynligt sket. Det er få banebrydende begivenheder, der kan nå at ske indenfor 30 sekunder.
  • Hold dig til ét medie af gangen. Det virker måske imponerende at have gang i Netflix, Instagram og Facebook på én gang. Det er det ikke. Det er trist.

 

Er I med? Del gerne jeres bedste tips til at holde den teknologiske fristelse på afstand?