Dovenskab 101

Hvorfor morgentræning er pissefedt

 photo DSC04358_zpsetkxu33z.jpg
Jeg står for tiden op, før regnormene vågner, kl. 5.00. Jeg er ret pjattet med det, og vil klart anbefale det til alle, der har mulighed for det. En halv time efter opvågningen skovler jeg kød og nødder ind og skyller det ned med kaffe, vand og kosttilskud, kl. 6.00 rammer  jeg centret, kl. 7.45 er jeg på farten igen, og så sidder jeg på skolebænken kl. 8.00. Det har et ton fordele, men det har da også en ulempe eller to. For det første er det helt essentielt, at man går tidligt i seng. Min definition af at gå tidligt i seng er i den grad blevet redefineret. Big time. Nu er tidligt i seng kl. 20.00 – en halv time senere end min lillebror på 1,5 år. Men altså, han står jo heller ikke op kl. 5.00… I hvert fald ikke hver dag. Det lyder freakishly tidligt, men ellers kommer jeg sgu ikke op, og gør jeg, bliver dagen lige en tand hårdere, hvis kroppen kl. 13.00 er klar til at hoppe på hovedet i seng.

Men for at gå i seng kl. børnetid, så kræver det selvfølgelig, at man er træt, ellers kan man byde mange timer med venden og drejen velkommen. Jeg har derfor indset, at det ikke er muligt (for mig) blot at morgentræne et par gange om ugen, det skal være en fast rutine, ellers fungerer det ikke. Det giver vel meget god mening, det tog bare lidt tid, før det sev ind hos mig. Eller, det krævede, at jeg prøvede en zombiedag eller to. Jeg har villet morgentræne i flere år, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til det. Tanken appellerede til mig, da man så har eftermiddagene til fri benyttelse – eller det vil sige, få overstået lektierne om eftermiddagen, og deraf have friii om aftenen. Nå men, det fik Thomas altså sat i værk, da vi træner sammen fast tirsdag eller onsdag morgen kl. 6.00, så jeg blev jo nødt til at prøve det af først i eget selskab. Og så endte den morgentræning med at fange mig i sit spind.
 photo DSC04357_zpsa6rvpnat.jpgOg jo, jeg er dødtræt om aftenen, men så sover jeg til gengæld også som en baby. Og er frisk som en havørn i de døgnets første mange timer. Denne komatilstand, der indfinder sig om natten har dog ladet sig vente på, min krop skulle lige vænne sig til den skubbede døgnrytme og tanken om at skulle så tidligt op; jeg vågnede mange gange i starten kl. 2, og troede jeg skulle op 😀 Eller måske glæder jeg mig bare for meget? Tanken om, at det første man skal er at dødløfte, det er sgu en fed tanke!

Min største frygt var, at jeg ikke ville kunne præstere i samme grad som om eftermiddagen, hvilket også var tilfældet den første uges tid, men efter blot 1 uge var der intet problem, tværtimod glemmer jeg fuldstændig, hvad klokken er, når jeg er i gang. Jeg har altid tænkt, at jeg havde en bedre præstationsevne om eftermiddagen, men efter 7-8 timers skole og velvidende om, at der venter et par timers lektier bagefter, var energikontoen ofte i underskud om eftermiddagen. Derudover er der få ting, der kan frustrere mig mere end at træne i “primetime”, ikke at kunne overholde sine pauser eller komme til, det er heldigvis ikke slemt i mit center, men alligevel. Der er perfekt med mennesker om morgenen, og så er stemningen imponerende nok i top. Og så føler man sig altså lidt sej, når man cykler igennem byen, før den er stået op – i fuglesang, på tomme cykelstier og med kæmpetasken på ryggen (er ved at blive sådan en udstyrstype, troede jeg aldrig ville ske)… 🙂

   

5 kommentarer

  • Hold kæft du er sej at stå op kl 5! Det tager jeg virkelig hatten af for! Jeg tvivler på min krop ville fungere SÅ tidligt, men det er sikkert et spørgsmål om tilvænning? De dage jeg først rammer centeret kl 17 fortryder jeg da også altid at jeg ikke bare stod den time før op og kom afsted om morgenen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du sød, tak Anna! Det tvivlede jeg i den grad også på, om min kunne, men det fungerer sgu! For mit vedkommende var det vist mere psyken end kroppen, der var det tilbageholdende element. Det er helt sikkert et spørgsmål om tilvænning, nu kan jeg selvfølgelig ikke generalisere, men det gætter jeg på, er gældende for de fleste.
      Me too! Det kan være et helvede ved 17-tiden.

      Hav en fortsat skøn aften<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh, hvor jeg misunder dig din morgentræning! Jeg arbejder som journalist på en morgenradio, og derfor ringer mit ur næsten altid mellem klokken tre og fire om morgenen, hvorfor træningen må vente til efter job.

    Jeg savner virkelig at træne om morgenen. Der er ikke noget bedre end at starte dagen med en løbetur, mens solen vågner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha kl. 3 – det er alligevel tidligt! Så kender du vist alt til at komme tidligt i seng og cykle igennem en sovende by?

      Det kan jeg virkelig godt forstå, er der ikke enkelte dage, hvor du kan få lov til at blive et par timer mere under dynen? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Sengetid klokken 20 kender jeg alt til, og jeg kan sagtens falde i søvn. Man skal bare lade være med at tage en lur, når man kommer hjem fra arbejde først på eftermiddagen 🙂 Og selvom det er hårdt at stå så tidligt op, så er det jo skønt at kunne forlade redaktionen ved 13-tiden – især om sommeren 🙂

      Langt størstedelen af mine vagter er de helt tidlige, men jeg sover jo længere, når jeg har fri. Nogle gange helt til klokken 7, hvis jeg virkelig gør mig umage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dovenskab 101