Lidt hverdagssnak

 photo 11139653_10205071504000521_1931385952_n_zpspyobnwrk.jpg
Uden jeg har fået set mig om, er der gået en uge, og jeg har ikke skrevet et eneste indlæg herinde, det giver nok et meget passende billede på ugerne for tiden – jeg synes, de flyver af sted og snegler sig frem på samme tid, ugerne altså. Lærerne har åbenbart kollektivt besluttet at sende granatstorme af lektier, timer og afleveringer i vores retning for tiden. Det er lidt presset, men de er nu gode nok alligevel, lærerne that is. Jeg vil gå med til at sige, at jeg er presset, men stresset, det er jeg altså ikke. Det skærer i mine ører, når “alle” ytrer deres stressniveau; kan vi ikke blive enige om, at er man stresset, så er det altså slemt? Nok har de fleste travlt, pænt travlt, men stress; det tror jeg altså, de færreste har. Uden at træde nogen over tæerne, naturligvis. Som min elskede dansklærer ville sige, er det nok et resultat af vor tids diagnosesamfund, men det er en helt anden sag, som jeg ikke vil komme ind på 😉

Jeg vil hellere skrive lidt om ingenting, for jeg skriver sgu om “vigtige” ting hele tiden (I ved, som jordens porøsitet og markkapacitet, super spændende), og nogle gange er det rart at koble af med ligegyldigheder. Det øver jeg mig meget på for tiden – at koble af. Det er min opfattelse, at det sidder indgroet i det fleste af os, at har vi tid til rådighed, skal den udnyttes så produktivt og fornuftigt som muligt, det instinkt prøver jeg stædigt at ignorere. Efter jeg er begyndt at morgentræne, fik jeg sågar den idé, at jeg burde skaffe mig et job til de nu “tomme” eftermiddage, hvilket da var en skidegod idé! Eller noget 😉 Jovist, det ville være rart med lidt flere penge mellem hænderne, men tid til dyr kaffe, veninder, lektier, Netflix og ingenting er endnu rarere. Måske det ikke høster “hvor er du sej”-kommentarer, men det høster sgu anerkendelse af mig selv. Min krop er vild med det, og det tror jeg egentlig også sindet er, bare lige for at være en smule lommefilosofisk her en højhellig onsdag aften.

Jeg tror, de fleste os af kender følelsen af at gøre tingene halvt, og at anerkende, at det sgu også er helt okay, er pissevigtigt, men lige nu, har jeg brug for at gøre tingene fuldt ud, så jeg har skåret ind til benet. Jeg prioriterer mig selv, min omgangskreds, skole og træning. Mon det siger noget om min personlighed, at jeg skrev mig selv først? 😛 Og det fungerer. Jeg når på ingen måde, alt jeg gerne vil, men det er ok. Vi vil så meget allesammen, men jeg tror, det er sundt at stoppe op, inden man mister pusten og spørge sig selv, inden man tager til ugens 10. aktivitet; “giver det mere end det dræner?”, hvis ikke skal man måske til at rydde op.

Jeg planlægger ret meget, det er ikke så sexet, men det giver overblik og ro. Planlagt spontanitet, det er vist ret karakteristisk for min person 🙂 Tag fx lørdag, som er afsat til venner og veninder og så lidt skole som muligt. Hvad der også siger meget om min person, er min perfektionisme, som nok også spiller et pus i mit behov for at gøre tingene fuldt ud. Nogle gange kan det sikkert fremstå som om, at træning er det altopslugende element i min hverdag, men det er ikke helt sandt; jeg er pligtopfyldende som bare fanden med mine lektier. I skulle se miner notathæfter, de er ret vilde og attraktive til eksamenslæsning 😉

Det blev lidt længere og tungere end planlagt. Men altså; hav en skøn aften<3

Upoleret, ærlig og 20 kg tungere

 photo IMG_4999_zpssse9sd2s.jpg
Det har sgu været et lidt poleret billede af min hverdag, I har fået serveret. Jeg har altid gjort en dyd ud af at være ærlig herinde, men I kender mig efterhånden så godt, at det kan føltes en smule angstprovokerende at dele den nøgne sandhed. Dette er heller ikke noget, jeg deler med min omgangskreds, selv ikke de tætteste og slet ikke min familie. Hvorfor kan man jo analysere på, men jeg tror, det er fordi, jeg vil bevise et eller andet, hvorfor er endnu et reflektionsemne. Men altså, nu får I den – den upolerede sandhed.

Kl. 6.00 i morges stod jeg klar til min tredje BioSignature måling i vores andet forløb. Det var 3 uger siden sidst, og jeg var egentlig lidt småspændt, for jeg synes sgu, jeg har fulgt planerne nogenlunde til punkt og prikke. Well, det gik ikke, som man kunne have håbet. Det i sig selv er selvfølgelig ærgerligt, men så er det heller ikke værre, hvad der rigtig går mig på, er årsagen. For selvom jeg ikke sagde det i øjeblikket, så ved jeg da godt, hvad det skyldes – jeg sover jo ikke en skid, og så er jeg en smuuule anspændt og småstresset. Nu har jeg rost morgentræning til skyerne, og ja, det er da også pissefedt, men jeg er jo træt som ind i helvede. Min krop har været mere forvirret end min oldemor med en iPhone over den pludselige forrykning i døgnrytmen, især da den har foregået on/off. Jeg har haft svært ved at falde i søvn; jeg vender og drejer, jeg vågner adskillige gange i løbet af natten med troen om, at NU skal jeg op. Og så hidser jeg mig op, over den stjålne søvn, og så falder man jo aldrig til ro.
 photo IMG_4998_zpsmerjkpvu.jpg
Jeg fungerer overraskende godt på en kostplan, det gør jeg virkelig, men nogle dage spekulerer jeg lidt over, om det er sådan, jeg vil leve mit liv. Jeg har jo ikke noget mål som sådan; jeg vil “bare” have en stærk og sund krop, men med det in mente, så fylder det mere og mere i min hverdag, og måske for meget, men jeg er jo vild med det for fa’en. I takt med, at jeg bliver mere og mere nørdet og opslugt af denne verden, jeg har placeret mig selv i, opstår tanken, om jeg vil se tilbage om 20 år og fortryde, at jeg ikke tog med i byen, fordi jeg skulle hjem og sove eller gå glip af tøsemiddag, fordi menuen ikke passede ind på kostplanen. Groft sagt. Men sandt.

Min krop er ikke meget for at slippe på fedtet, og måske det også er helt okay, måske jeg bare skulle lytte til det, i stedet for at stresse den yderligere. Jeg tror, min krop har det skidegodt på den fedtprocent, den stædigt ligger på. Jeg har min menstruation regelmæssigt for første gang i 3 år, min styrke stiger for næsten hver træning, jeg er aldrig syg – ja, hvad mere kan man egentlig forlange? Nu er vi jo ærlige, så jeg kan da lige så godt indrømme, at jeg har drømt lidt om en lavere fedtprocent, den drøm tilhører vist mere mit hovede end min krop. At vægten i dag sagde 20 kg mere, end da jeg startede i 1.G for små 2 år siden, det er sgu okay. Den krop, må 16-årige mig godt beholde 😉 Hun spiser for lidt, træner for meget, og ja, så er hun altså kun 16.

Min yndlingsmorgenmad

 photo DSC04378_zpsdhqpbhew.jpg
Hvis der er noget, der står højt i min bog, så er det langsomme morgener med kaffe fra Nespresso-maskinen (den kommer jeg til at savne, når jeg rykker ned i hulen), morgenmad og en larmende stilhed. Selv de dage, hvor jeg i zombietilstand hopper ud af dynen kl. 5.00, afsætter jeg tid til kaffe og morgenmad, og stilheden, selvfølgelig. Denne morgen er ingen undtagelse – og dog, for jeg hoppede ud af sengen kl. 6.30 i troen om, at blot min første blok var aflyst, og jeg derfor ville nå lektierne inden mødetid kl. 10.00. Man er vel blevet lidt A-menneske? 😉 Da jeg så havde siddet i en time og svedet over en samf-fremlæggelsen om vedtagelsen af Det indre Marked, tikker der fire beskeder op på min Facebook – samf var sandelig også aflyst, så min lange morgen, blev lige strukket to yderligere timer. Det er vist ikke kun eleverne, der ser frem til sommerferien 😀 Og selvfølgelig har jeg hviledag i dag, det var ellers oplagt.
 photo DSC04373_zpsomvrpz45.jpg

Scrambled eggs med ærter

  • 3-4 æg (evt. 2, hvis du ikke er indehaver af en løvemave)
  • En par håndfulde frosne ærter
  • Finthakket spidskål
  • Smør til panden
  • Krydderier (bruger salt, peber og allround krydderi fra Urtekram)
  • Purløg

Har man lyst til verdens bedste tomatsauce on the side, indeholder den skalotteløg, jalapenos, habanero, hvidløg, hakkede tomater, salt og peber, citron og frisk basilikum.
 photo DSC04380_zpsubatyb7s.jpg
 photo DSC04377_zpsinw5emw7.jpg

Sådan gør du:

  1. Opvarm en pande med en gavmild skive (øko)smør
  2. Bring ærterne og derefter det finthakkede spidskål på panden, krydder med krydderier, når du vurderer, det har fået nok
  3. Pisk æggene med salt og peber
  4. Hæld æggemassen over grøntsagerne og scramble massen, når det har fået lidt varme
  5. Drys evt. lidt purløg over til og server som det er eller med verdens bedste tomatsauce

Nu må jeg hellere tage mig sammen og udnytte min pludselige fritime lidt fornuftigt. Kan dog ikke afvise, at et afsnit Grey’s er en usandsynlighed. Og alle ved, at et bliver til to, som bliver til… I aften smutter jeg i teatret med min søde faster, og i morgen tidlig venter en PT-time. Det går sgu meget godt 😀

“Nu skal du altså ikke blive større”

 photo 11165901_10205151668244577_1436730031_n_zpstfcjhrtz.jpg
De fleste, der enten har trænet længe eller haft en anden hobby, de har været passioneret omkring, har nok oplevet en række kommentarer, der går igen… Og igen. Jeg har samlet et sæt velmenende kommentarer, der går så ofte igen, at jeg ikke kan tro andet end, at nogle af jer har stødt på lignende. De skal læses med et sæt halvironiske briller og gerne et smil på læben 🙂

  • Nysgerrig type: Nå, hvor meget kan du så løfte? Mig: Hmm. Nysgerrig type: Ja altså, hvor meget kan du bænke?
  • Irriterende type (okay, også søde typer): “Prøv lige at spænd”. For det er jo så fedt at stå der og ligne en idiot 😉 Desuden, er jeg jo heller ikke ligefrem Hulk himself. Det var der dog en i Singapore, der synes, hvilket resulterede i et “can I see your guns?” med store øjne på åben gade. Pænt nej tak.
  • Mor type: “Du behøver altså ikke at tabe dig mere”. Bare rolig, min vægt er støt stigende.
  • Mor type: “Nu skal du heller ikke blive større”. Går mærkeligt i spind med ovenstående.
  • Far type: “Er det ikke farligt alt det proteinpulver”. Jo, det er pissefarligt.
  • Ambitiøs type: “Hvad er dit mål så?”. Jeg ved det virkelig ikke, burde man have et? Så nævner jeg 10 forskellige løft og mister deraf interessen fra vedkommende.
  • Dreng med mindreværdskomplekser: “Skal vi ikke lægge arm”. Nej, og jo, du vinder sikkert.
  • Lillebror type “Shit mand, dine lår er jo gigantiske”. Han er en flink en, ham lillebror. Blev desuden sagt i sammenhæng med ordet hval. Han har dog en pointe, har droppet det der jeans koncept for længe siden. Giv mig stretch, please.
  • Uforstående type: “Hvornår stopper du så med alt den træning?”. Ikke lige foreløbig du.
  • Stirrende type: “Må du godt spise alle de hvide ris?”. Sagt med store øjne, som nidstirrer indholdet af tupperwaren. Og yes, lever livet farligt.

 

Fortsæt gerne listen 😀

Older posts