Malaysia part 1 – Kuala Lumpur

 photo DSC03457_zpsiecozcab.jpg
Jeg skal prøve at holde det kort.

Lørdag d. 13. februar 2015, stod vi klar på Aarhus Banegård, jeg med en overfyldt kuffert, sommerfugle i maven og en mor ved min side, der mere nervøs, end jeg var. Sen eftermiddag i København, tidlig nat i Istanbul og kl. jeg aner det ikke i Kuala Lumpur, Malaysia. Ind i bussen, første sightingstop i Putrajaya (de er ikke kede af det, de lærere) og videre til Chinatown på “Swiss Inn” i KL, som udgjorde vores rede de første 4 dages tid. Chinatown ramte mig, som en knytnæve i maven, kulturchokket var som en bølge, der gik gennem krop, og jeg havde knugende en hånd om tasken konstantus. Disse følelser overvældede mig lidt i starten, hvilket stjal lidt af min begejstring for byen, at det nu er gået hen og blevet en af mine top 3 yndlingsbyer, havde jeg ikke set komme, men der skulle også gå lidt tid.
 photo IMG_4912_zpsz1y9fmsc.jpg
 photo DSC03458_zpsovjsy9xd.jpg
 photo DSC03466_zpskuclzxi4.jpg
 photo DSC03515_zps22k4gtbc.jpg
Kuala Lumpur er en fantastisk by, der er så mange fede elementer, der bare spiller. Dens multikulturalisme, blandingen mellem nyt og gammelt, markederne, menneskerne, det hele. Byen krøb lige så stille ind under huden på mig, hvilket var et af de fedeste elementer ved turen, det at mærke udviklingen i sit eget velbefindende i kulturen og i særdeleshed KL. Jeg slap hurtigt jerngrebet om min taske, begyndte at prutte om priserne og bestilte ting, selv min vildeste fantasi ikke anede, hvad var. Den danske turist forsvandt – et andet fedt element ved byen; der er virkelig få turister. Vi begyndte vist alle at føle os hjemme i byen, til trods for, at vi blot boede der fire dage, og ellers bare smuttede dertil, som vores fortrukne udflugtssted på fridagene. De første dage i KL var ret afslappede, pånær et ambassadebesøg, og et smut forbi “Batu Caves”, var vi frie til at lave, hvad vi lystede, hvilket vi ikke helt vidste hvad var, så vi gik mest rundt som forvirrede høns de første dage.
 photo DSC03469_zpsrtxfjtta.jpg
 photo IMG_3944_zps70xrgosp.jpg
 photo DSC03473_zpsfqbe2tal.jpg
Jeg anbefaler:

  • Chinatown er uden tvivl et besøg værd. Smut på markedet ved Petaling Street, køb besynderlige ting, spis på et snusket gadekøkken, det smager garanteret fantastisk.
  • Besøg området omkring Pertrona Towers for et mere eksklusivt storbyindtryk. Tag et smut på 80. etage for en fantastisk udsigt
  • Tag et smut til Indien – aka Little India, et farverigt, autentisk område midt i skyskrapernes storhed, og oplev, KL’s enestående egenskab til at mikse kultur på en besynderlig måde
  • Hvis du er i spenderhjørnet, så smut forbi Central Market, både det udendørs markede og det tildækkede. Jeg anbefaler at holde øjene åben for den lækreste lille shop med kashmir, pashmina og silke
  • Batu Caves en af hinduisternes helligste steder, klart et besøg værd – vær forberedt på aber… Und alles 😉
  • Ca. 50 km syd for KL ligger deres nye regeringsby Putrajaya eller “Garden City”. Selve byen indeholder på ingen måde KL’s farverige ånd, byen står på mange måder skarpt i kontrast til KL og særdeleshed dens fattigdom. Byen kaldes også fremtidens by og huser ligeledes en af verdens nyeste moskéer; Putra moskéen

 photo IMG_3761_zpsfmkdk7rb.jpg
 photo DSC03460_zpsde756g6h.jpg photo DSC03497_zpsau6elamk.jpg

Efter 4 dages tid, gik toget mod Nilai, en lille by i det landlige Malaysia, hvor vi for alvor skulle bygge rede i ca. 3 uger. Det var her, vi skulle gå på universitetet, skrive vores SRO og igangsætte vores hverdag. En hverdag på et golf resort med en pool større end min baghave, en morgenmadsbuffet, der ville overvælde de fleste, nårh jo, og så på den anden side af jorden. Det var lidt Paradis Hotel light edition. Det vildeste var, at det kom så naturligt, jeg blev lige så stille smaskforelsket i den asiatiske kultur; maden, menneskerne, farver – det hele. Mere om det senere.

Hvad skal man se?

 photo PicMonkey Collage_zpsi4ef0yra.jpg
Påskeferien er sat i gang, og jeg er helt grundforvirret over ikke at have noget at tage mig til for første gang i 7 uger. Det er helt skørt. Så hvad gør man så, når træningen er krydset af, maven er fuld, huset er ryddeligt, køleskabet er fyldt, jeg kunne blive ved… Man tænder da for Netflix (se min guide til amerikansk Netflix, HER). Så er der bare det problem, at jeg efterhånden har siddet fast i de samme serier så længe, at jeg kender dem ud og ind. Det der med tryghedsnarkoman. Som I måske bemærker ovenfor, så er min smag en tand til det tøsede, og til det vil jeg indskyde, at jeg begyndte på dem alle for minimum 3-7 år siden. Ja, jeg begyndte tidligt. Det er såmænd meget hyggeligt, men jeg savner sgu at blive sådan rigtig fanget, have tårerne trillende ned ad kinderne (okay, det får jeg også 5. gang, jeg ser et afsnit, men I forstår) og vigtigst af alt; være så fanget, at jeg ikke laver tusind ting imens. Det duer ikke at forsøge at være produktiv, når man er fuld gang med at dovne den på højt plan.

Så her kommer min bøn – hvad skal man se? Vi snakker serier i alle genrer, bare den er god… Eller, jeg er faktisk også ret glad for halvdårlige serier, så bring em too! 

Resultat af 10 ugers personlig træning

 photo Skaeligrmbillede-2015-01-27-kl.-15.26.13_zpsrtzv1gbo.jpg

Januar 2015, BF 18,6% vs. oktober 2014, BF 22,1% – don’t mind mit tumpede udtryk 🙂

Refleksioner

Det er sjældent, at noget man har skyhøje forventinger til, lever op til ens forventninger, men det gjorde de 10 uger. Hell, de overgik al forventning. Jeg havde håbet, at jeg efter de 10 uger ville sidde tilbage med “værktøjer”, der på sigt ville hjælpe mig af med mine skader og skavanker. De er forsvundet som dug for solen. Jeg havde forventet nogle halvkedelige genoptræningsprogrammer, der ikke ville gøre mig et pip stærkere. Jeg har haft de fedeste programmer, og taget knap 4,3 kg muskelmasse på, samt reduceret min fedtprocent med 3,5 pct. Det troede jeg slet ikke var muligt. Det lyder måske til, at mine forventninger var rimelig lave, det var de ikke, jeg havde også været lykkelig, hvis jeg blot havde fået de forventninger indvilliget. Efter små 2 år med skader, og et halvt år uden at sætte sine ben i et fitness center, havde det været en sejr. Det endte bare med

Hvem, hvad og hvor?

For dem i det uvisse, går jeg hos Thomas Dybdahl i Performance Gym her i Aarhus. Han er efter min mening, den dygtigste træner, man kan finde. Jeg har følt mig i trygge hænder fra dag one, okay ikke til METCON-træning, der har jeg følt, at han havde intentioner om at få mig ned med nakken 😉 Udover at være personlig træner, er han ART behandler, hvilket har været med til at få skovlen under min skulderskade, sammen med stabilitetstræning og korrekt teknik. For at holde øje med min udvikling, blev der foretaget Biosignature målinger og vejninger hver 2.-3. uge. Det har været sjovt at følge med i, selvom det var det sekundære aspekt af forløbet. Det er ligeså målingerne, der har været udgangspunktet for mine kostplaner og deres løbende justeringer. Vigtigst af alt, står jeg nu skadesfri og med større træningsglæde- og motivation end nogensinde før. Jeg føler mig igen hjemme i træningscentret.

Træningen

Jeg havde personlig træningssessioner 2x ugentligt, de var benhårde, men samtidig et af ugens højdepunkter uge efter uge. Vi startede ud med et 2-split 4x ugentligt, som kunne suppleres med maks 2x METCON-træning. Det blev senere udskiftet med et 3-split, og til sidst 4-split, som jeg stadig kører, da det klart er min favorit. Der er ligeledes blevet skiftet mellem high rep og low rep. Jeg fik nyt program ca. hver 3. uge, så jeg nåede igennem hvert program 4-6 gange. For ikke at køre kroppen ud på et sidespor, men fortsætte udviklingen i styrken, har jeg deload træning hver 3. gang programmet køres igennem. Til mine deload træninger halverer antallet af sæt, jeg bruger derfor ofte de træninger til at stige i vægt, da det ofte er ensbetydende med blot 2 sæt.

Kosten

Jeg har som sagt fulgt kostplaner igennem hele forløbet. Vi startede ud med to ugers low carb, derefter blev kulhydraterne langsomt indført. Til min store overraskelse har det passet mig glimrende at følge en kostplan. Det har givet ro i hverdagens tumult ikke at skulle tænke så meget, bare spise det der står på planen. Faktisk har det givet min krop så meget ro, at jeg efter knap 3 år med no show af min menstruation fik den sgu retur, og så endda regelmæssigt. Planen har været, og er stadig, nem at følge, intet er specifikt, der står blot mængden og så fx grønt, kød og fedt, eller grønt, kød og ris. Easy peasy. Mængderne har været gavmilde, selv min glubende appetit er kommet på en udfording til tider, men ned er det kommet 🙂 Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke koster tid og penge med den mængde mad, men det er det værd. Jeg handler stort ind søndag, laver mad til den store guld medalje 2-3 gange ugentlig, det fungerer. Og så har jeg mad med overalt; bio, skole, byen, you name it. Jeg har dog aldrig haft mad, når jeg spiser hos andre, der spiser jeg, hvad jeg får serveret.

Fremtiden

Ja, I kan måske huske, at jeg skisme gik hen og forlængede forløbet med intet mindre end et år. Det lyder som en stor beslutning, men den lå lige til højre benet, der var intet andet for. Nu er der ingen skader i vejen, nu skal den bare have fuld skrue – og det får den. Jeg træner nu med Thomas 1x ugentlig i stedet for 2, ellers er forløbet stortset identisk med det forhenværende. Jeg vil komme nærmere ind på forløbet i andet indlæg, ellers bliver det sgu for langt 😀 Har man alligevel ikke fået nok, har jeg også plapret løs på HER Thomas’ blog.

 

CrossFit, Fifty Shades, sushi og hundeluftning

 photo 11106284_10205006763782056_1128262494_n_zps2yncfg0d.jpg
Jeg har smidt røven i sengen sat Grey’s Anatomy på skærmen (prøver at finde et alternativ til Grey’s Anatomy, kom endelig med foreslag), maven er fuld af lækker morgenmad, hunden er luftet, og hænderne er placeret på tastaturet. Der har været run på, siden hjemkomsten, hvilket har været fedt, men en person som mig med mormortendenser i maven har set frem til i dag, der står på mig tid. Big time. Serier, træning, måske en veninde og mad, intet andet. Har planer om at gå tidligt i seng. Eller skal lige køre lillebror til fest… Hente ham gider jeg skisme ikke, det er for sent for mormor 😀

Torsdag stod på CrossFit med en af drengene efter skole (fandeme fedt at kunne det igen), derefter skulle lillebror hentes, hygges med og affodres, derefter hjem på jernhesten affodre med selv, smide make-up i fjæset, lave mat-aflevering færdig og af sted i bilen mod en flok søde piger, der sad klar til at indtage biosalen til min anden omgang af Fifty Shades of Grey. Har I set den? Jeg kan ikke finde af, om jeg er skuffet eller positivt overrasket. Jeg synes faktisk, at personerne passer meget godt på karaktererne, efter man har set filmen. Jeg var fileme skuffet, da jeg så castet første gang, men det spillede egentlig ok. Vi har nok allesammen vores egen Christian Grey 😉 I går startede med en morgentræning, cafétur med min søde mormor (kvinden, der forærede mig Fifty Shades bøgerne), som tilbød en lille påskegave, tror hun havde regnet med et smykke eller en trøje, men jeg fandt skisme nogle lækre øko-bøffer i Salling Super, der stjal min opmærksomhed, sådan kan det jo gå 😉 Aftenen bød på sushi med pigerne om aftenen og cykeltur gennem smukke Aarhus’ natteliv. Ret rar dag.

Nu skal der lidt mere mad i maven, og et styks torso står for skud om lidt.

Older posts