Et sidste indlæg – indtil foråret

 photo DSC03409_zpsdc1082e5.jpg
I tråd med at være pissenederen har jeg taget en beslutning, der var pissesvær, men som føltes rigtig. Jeg har den seneste tid følt, at det var på tide at give afkald på noget af det, der fylder i mit liv. Jeg har haft mere mellem hænderne, end jeg har kunnet holde fast i det sidste halve år, hvilket, som tidligere nævnt, har drænet mig for energi, og gjort mig lidt sur og tvær. Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til noget, der betyder en helvedes masse for en, men nogle gange er det nødvendigt, og det er sådan en lettelse… Bagefter altså. Jeg føler mig lettet, glad og fyldt med energi. I stedet for at se det som en afslutning, har jeg besluttet mig for at se det som en begyndelse på et helt nyt år fyldt med nye udfordringer, nye glæder og nye mål.

Det er på tide, at jeg koncentrerer mig om mit eget liv i stedet for konstant at snuse rundt i andres. Jeg elsker at læse blogs osv., men lige nu har jeg brug for at leve mit eget liv iblandt mennesker af kød og blod, ikke dem bag skærmene. Så jeg tager mig en lang pause fra både min egen og andres blogs. I ved, leve mit liv i stedet for at dele det – kom lige på denne totalt corny formulering på en af de mange hundeluftningsturer 😀 Det paradoksale er, at der er 100 ting, jeg har lyst til at dele med jer – jeg må til at skrive dagbog eller sådan noget. Eller måske bare, I ved… Snakke 😉

Jeg har helt fra begyndelsen sagt til mig selv, at bloggen skulle give mig glæde og energi, ikke dræne mig for selv samme. Jeg skal have mig selv med i det, ellers er det hverken fair for mig eller jer. Så jeg siger farvel. I hvert fald for en stund, nu må vi se, om jeg kan holde mig helt væk. Det kan jeg sikkert ikke, og når (hvis, når, whatever) jeg dukker op igen og forpester jer med mit liv, er det stensikkert med fornyet energi og motivation. Hallo, der har jeg jo været laaang tid i Malaysia og Singapore med innovation i fokus, så jeg regner med en kæmpe personlig udvikling 😉 Jeg kan i hvert fald love, at det bliver noget andet, hvad skal jeg bare lige finde ud af det. Jeg føler lidt, at jeg har skrevet dette indlæg før, men jeg er åbenbart bare typen, der skal på afstand af tingene i ny og næ.

Nu bliver stemningen altså lidt trist på denne side af skærmen, men jeg vil lige benytte lejligheden til at sige TAK for jeres altid søde og konstruktive kommentarer, tak for, at I læser med, og at I holder mig ud. I er de sødeste og sejeste, så tak for jeres tid – jeg er beæret over, at I vil skænke mig portioner af den<3

 

Om at være pissenederen

 photo DSC03411_zps10fb7564.jpg
Jeg var egentlig startet på et lettere overfladisk og halvhjertet indlæg om året, der gik, og året vi har forude, men som så meget andet, blev det ikke andet end halvfærdigt. Den følelse har jeg ofte – følelsen af at gøre alting halvt, intet færdigt. Gør man det ene 100 pct., har man glemt noget, nogle. Jeg ville gerne komme med pæne ord om 2014, men sandheden er, at jeg føler det har revet mig i tusind stykker, og jeg har sgu svært ved at samle stykkerne. Det er selvfølgelig ikke 2014s skyld, det ville være unfair at sige. Det ville være mere fair at skyde skylden på mig selv, for det er vel os selv, der i sidste ende har det afgørende ord at skulle have sagt, når det gælder vores eget liv. Er det ikke? Men det er ikke særlig sjovt at indrømme, det er meget nemmere at give alt andet og alle andre skylden. Det er jeg ret god til. Give mine skader skylden for tårerne, der triller ned ad kinden, den dumpede teoriprøve, karakteren, der virkede alt andet end fair, for man havde jo lagt sit hjerte i den opgave. Det er meget nemmere at skyde skylden på de faktorer, det ikke gør ondt på, for det gør sgu ondt at skyde skylden på sig selv.

Jeg er ikke nogen solstråle for tiden, jeg vrisser af mennesker, jeg elsker, jeg stresser over ting, jeg ikke burde stresse over. Jeg opfører mig ikke så pænt, som jeg burde. Jeg føler alting slutter, og jeg er ikke klar til at begynde på noget nyt, jeg er ikke klar til de udfordringer og valg, der står for døren. Overhovedet. Og hold kæft, hvor jeg godt gad at være det; have ja-hatten på og gribe verden med sværd og skjold. I stedet for, at gemme mig bad det skjold, der blot burde være nødvendigt i nødsituationer, men det er som om, at nødsituationerne opstår oftere, end hvad godt er. Jeg føler mig pissenederen, og det værste er, at jeg føler mig så brugt, at jeg ikke orker at lade mig op. Hvad sker der?
 photo DSC03419_zps4a5b0c31.jpgJeg synes det er mere end okay at være pissenederen i perioder, det tror jeg sgu, vi alle har brug for i ny og næ. At være nederen, that is. Og se serier i marathonskalaen, spise boller badet i smør (opskrift coming up i morgen… eller sikkert først om et par dage) og høre musik i de halvdeprie toner. De tre ting beskriver egentlig min dag meget godt. Nårh jo, og så faldt jeg ud af en bus på vej hjem, hvilket ikke ligefrem gav mig lysten til at tage bussen mere end de 5-6 gange det sker årligt. Jo, og i går til en ellers hyggelig og festlig nytårsaften, sad jeg i sofaen med et glas i hånden, jeg ikke orkede at bunde eller at sippe til. Så jeg gik i selv med mavepine, hvad mon den kom af? Hvis nederenhed er en sygdom, var det nok den.

Et nytårsforsæt? Det må være at stoppe med at være så nederen, det er ikke fair, hverken overfor mig selv eller dem, der er så søde at holde af mig. Jeg synes egentlig generelt, at jeg er blevet meget god til at passe på mig selv, og det synes jeg også, at jeg gør lige nu, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg nok nødt til at hive mig selv ud af hulen. Ud i virkeligheden. Den virkelighed er bare lidt dum til tider, men sådan er det vel. Jeg vil gerne gøre tingene 100 pct., de ting, der gør mig glad. Lige nu gør min træning mig glad, glad sådan helt ned i maven, så det bobler og syder, og den dumme virkeligheden glider ud  af den hårdkogte hjerne for en stund. Så på den front vil jeg gerne satse alle min rouletter. Eller jeg vil også gemme nogle til bloggen, skolen, og dem jeg holder af. Det er i grove træk de faktorer, jeg vil satse på.

Når alt er sagt, har jeg en skidegod mavefornemmelse med 2015. Jeg flytter jo en slags hjemmefra, flytter residensen 5 uger til Malaysia, har sidste hele år på gym, og så napper jeg jo lige et år med personlig træning, og alt der hører til. Det skal nok blive godt 🙂

Jeg håber jeres 2015 bliver pissefedt – også selvom man føler sig pissenederen 😉