White Christmas

Vlog// sundhedsreligion og stammen


Så blev det skisme lidt mere personligt og langtrukkent i dag. Jeg ævler, griner lidt småakavet og tænker så det knager på søndagsmåden, så er I advaret. Jeg har denne gang hevet fat i de spørgsmål fra spørgerunden, der var lidt mere kød på. Jeg valgte ikke at se på spørgsmålene, inden talestrømmen begyndte, det har vel både sine fordele og sine ulemper. I får i hvert fald svarene spontant og lidt mumlende 😉

Jeg synes, det er super hyggeligt at lave de her videoer, og jeg er totalt glad og stolt over, at I gider at bruge jeres tid på dem. I er søde. Tak for det 🙂

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

8 kommentarer

  • Hvor er du bare sød at se på! Og jeg er helt vild med dine tanker om hvordan man er sund. Det er nemlig meget individuelt og kan jo svinge i forskellige perioder! Det vigtigste er at man lytter til sig selv og er glad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er alt for sød, mange tak søde. Det var egentlig lidt sjovt at høre sine egne tanker, uden de var blevet gennemkogt først. Helt enig, det er to enormt vigtige faktorer.

      Godt nytår!<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Hvor er du skøn! Det er simpelthen SÅ hyggeligt, at du er begyndt på Vlogs 😀
    – Kom lige i tanke om da jeg så videoen, hvor ofte træner du nu (både styrke og cardio) efter du er begyndt hos personlig træner? 🙂
    God søndag! Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du bare skidesød! Mange tak! Det er jeg virkelig glad for, at du synes; jeg synes også, at det er totalt hyggeligt.

      Jeg har faktisk en video i ærmet om mit forløb, der skal jeg nok forklare det hele 🙂

      God mandag til dig<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella H

    Hold kæft, hvor gad jeg godt at være veninder med dig… Du er bare så sindssygt rar og sød at se og høre på! *krydser fingre for at vi mødes oppe i byen en dag*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hold op en rar kommentar! Tusind tak for de skønne ord. Du må lige prikke til mig, hvis jeg render forvirret rundt i byen en dag – også hvis jeg ikke ser forvirret ud 😉

      Knus<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det er ret vildt det der…. Stammede også som lille, mest i 4-7 klasse tror jeg. Går nu i 2. g og er stort set stoppet. “Til daglig” hvis man kan sige det, stammer jeg slet ikke og ingen af mine venner eller kærester har vidst det. Kun en smule til eksamen eller faktisk som du også siger- ofte i engelsk-timerne! Har jeg da aldrig tænkt over før.. Skræmmende hvordan du sætter ord på nærmest PRÆCIS det jeg også har oplevet.
    Gik til talepædagog og min lærer fortalte det til min klasse, hvilket gjorde det hele værre. Fik også en klam lille folder – dog ikke med karriere osv som i din. Men som handlede om et stort kursus i Sverige for stammere. Følte mig pludselig MEGET anderledes og nærmest handicappet!
    Tror man skal passe på med, som du også siger, at gøre det til noget stort. Hvis folk ikke ved du stammer er der jo ikke pres på dig for at du netop “ikke skal stamme”. Hvis det giver mening.
    Har faktisk en enkelt veninde fra folkeskolen som stort set er den eneste af mine venner som ved jeg stammer/har stammet. Og jeg stammer konsekvent mere over for hende end andre!
    Puha det blev en lang kommentar…..
    Er bare glad for at du tager emnet op selvom det er meget personligt.
    Det findes åbenbart andre med identiske problemer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er virkelig vildt! Især fordi, når jeg tænker mig ordentligt om, var min værste periode også fra 4.-7. klasse. Jeg er virkelig glad for, at jeg kunne sætte ord på din stammen og måske sætte det lidt i perspektiv. Det er et enormt personligt emne – det er måske det mest ømtålelige emne for mig at snakke om og noget af det, der kan også mest ondt. Det er aldrig sjovt at føle sig anerledes eller forkert – jeg har i stedet prøvet at vende det til noget, der ikke definere, hvem jeg er, men bidrager med noget “unikt” og ligeledes noget, der gør mig stærkere, ikke svagere.

      Det er virkelig “sjovt”, hvordan det pres, der ofte bunder i forståelse, kan have det modsatte effekt. Det hjælper i hvert fald for mig at holde det for mig selv, omend jeg tror, det er vigtigt at kunne tale om det.

      Haha min kommentar blev også en mindre roman, sådan går det, når man har noget på hjertet 🙂

      Dét er netop det fede ved blogmediet; man får at vide, at man ikke er alene med sine følelser, glæder eller problemer 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

White Christmas