Spørgerunde del 1 // Mad

Mig og skader 1-0

 photo 10863530_10204233111201225_2131753439_n_zps7777e8f2.jpg
Jeg har glædet mig ubeskriveligt meget til at skrive dette indlæg, for nu er skisme tid til, at jeg kan snakke om skader med mig som vinderen og dem som taberen. Skader er noget lort, det kan vi vist hurtigt blive enige om. Man tror, de aldrig forsvinder, de stjæler ens gode humør, de bringer tårer frem til overfladen, og er egentlig bare altoverskyggende og dumme. Med man mener jeg selvfølgelig jeg, og tror, kan vi passende lave om til datid, for jeg tror endelig, at det er ved at være en overstået kapitel for mit vedkommende. Efter ca. 8 måneders begrænsning af skulderen og 18 måneders knæsmerter. Det er helt underligt – ikke at have ondt eller føle, at man er ved at gå i stykker. Godt underligt, altså. Skal jeg være ærlig, så troede jeg ikke længere på, at min knæsmerterne nogensinde ville forsvinde (lidt melodramatisk er man vel), skulderen den havde jeg tiltro til, men knæet…

2 måneder er gået, og skidtet er forsvundet som dug for solen. 90 pct. af tiden i hvert fald, hvilket er lige omvendt af før. Når jeg skriver, at det er underligt, at det ikke gør ondt længere, mener jeg, at man kan vænne sig så meget til at være i konstant smerte, at man næsten ikke længere mærker det. Det synes jeg, er lidt skræmmende, for vi skal vel ikke gå rundt og have ondt, hvis det kan undgåes? Jeg blev så vant til, at alt gjorde ondt; at det gjorde ondt at sidde stille i biografen, i gåturen i pausen, på cykelturen hjem, og i særdeleshed ned af de tusind trapper på skolen. Det var ofte værst om morgenen, og om natten gik det ofte i krampe og holdte mig vågen. Min pointe med klagesange? Skader sucks, men det er sgu værre nu mere, hvis man giver op. Så min pointe må være, at man skal hænge i, lytte til sin krop og være urimeligt utålmodig. Det betaler sig sgu i sidste ende 😀

Hvis der en én ting, jeg har lært, så er det, at man skal søge hjælp. Det der med at rende rundt og tro, at hvis man bare lukker øjnene i længe nok, så forsvinder de – det holder ikke helt. Jeg har lært så meget om min krop ved at søge hjælp, jeg har ligeledes lært, at mine handlinger ikke var den bærende faktor, der udløste skaderne. Jeg har en uhensigtsmæssig fodstilling, lettere indadvendte skuldre og knæ, samt en ubalance i skulder og ryg ift. styrkefordeling. Væsentlige ting, jeg ikke anede, og derfor ikke tog hensyn til. Nogle fantastiske træningsprogrammer, indlæg i skoene, ART- behandlinger og farvel til skaderne. Fik jeg nævnt, at jeg er tæt på ekstase? Ovenpå kransekagen smider vi, at jeg har afleveret sidste aflevering, har ferie fredag, og at jeg i morgen starter på mit nye og fede(!) træningsprogram. Vildt som det hele kan vende 🙂

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Spørgerunde del 1 // Mad