Snickers kugler

10 ting man kan lave når det sner

 photo tumblr_msvt4uuTV01si2kz6o3_500_zps0c827bbe.jpg

//Jeg har været doven og snuppet billedet fra Tumblr

Jeg elsker sne, jeg brugte derfor de første dage af juleferien på at klage højlydt over den manglende sne. Da jeg så vågnede 1. juledag og ens feed var spækket med idylliske snebilleder, turde jeg ikke at tage gardinerne fra i tilfælde af, at sneen ikke havde aflagt min have et besøg. Men det havde den, selvfølgelig. Så jeg var glad, i en time eller to, og så måtte skidtet gerne smelte. Jeg ved heller ikke, hvad der er galt med mig, men sneen holder altså min cykel som fange og mine hænder som istapper (har måske glemt mine handsker i toget på vej til julefrokost…). Nå men, jeg er vendt endnu en gang, og nu er sneen altså helt ok. Mere end ok. Sådan lidt magisk. Og nu er den så ved at smelte – ulempen ved at vente med et udgive et indlæg 😉 Men altså; idéerne er stadig hyggelige, også selvom det ikke er søndag, og sneen er nyfaldet 😀

10 ting man kan lave, når det sner:

  1. Hiv en du holder af under armen og gå en lang tur i skoven eller i et andet snebelagt landskab. Kærester, veninder, hunde, familie, høretelefoner; de fungerer allesammen. Husk varmt tøj, det fungerer også.
  2. Sæt dig ned og nedskriv en masse idéer til nytårsfortsæt. Jeg er egentlig ikke den store nytårsfortsætperson, men jeg har en fantastisk mavefornemmelse om 2015, så jeg tror på, at intet er umuligt i det år.
  3. Sæt en kop kaffe over, hop i joggingbukser, hyggesokkerne og den bløde sweater, sving benene op og læs en god bog. Har du en brændeovn, er en optænding obligatorisk. Er der flere julesmåkager tilbage, er de også obligatoriske.
  4. Gør de ting, der er hyggelige, når man har god tid, men knap så sjove, hvis man har stress på. Jeg snakker her afleveringer, oprydning, indkøbsplan,
  5. Send et forsinket julekort. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere rart end at modtage et brev fra en, man holder af. Jeg mener selvfølgelig sådan et brev i papir, der kræver frimærke og andre underlige ting, som en konvolut.
  6. Bind et forklæde om maven og smut i køkkenet. Disse ville være ideelle til formålet. Ellers vender jeg tilbage i morgen med en hammergod idé… Hvis jeg selv skal sige det 🙂
  7. Online shopping! Uden mennesker, der skubber og fylder med deres dumme poser. For man har jo ikke brugt nogen penge i december, vel? 😉
  8. Hiv dynen med i sofaen og start verdens bedste form for marathon; seriemarathon, for mit vedkommende “Grey’s Anatomy”. Julefilm fungerer også, favoritterne hos mig er “The Holiday”, “Love Actually” og “Home Alone 1&2”.
  9. Forkæl dig selv og din hud, som belønnelse for, at den krop tvinges ud i kulden. Langt karbad, bodylotion, ansigtmaske, negle og hårkur. Det fung’er. Og damage control på træningshænder… 😀
  10. Nyd at man kan lave ingenting. Bare smelte ned i en lænestol og høre musik. Gå i nattøj dagen lang, glemme BH’ens eksistens – og make-uppens.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snickers kugler