10 ting man kan lave når det sner

 photo tumblr_msvt4uuTV01si2kz6o3_500_zps0c827bbe.jpg

//Jeg har været doven og snuppet billedet fra Tumblr

Jeg elsker sne, jeg brugte derfor de første dage af juleferien på at klage højlydt over den manglende sne. Da jeg så vågnede 1. juledag og ens feed var spækket med idylliske snebilleder, turde jeg ikke at tage gardinerne fra i tilfælde af, at sneen ikke havde aflagt min have et besøg. Men det havde den, selvfølgelig. Så jeg var glad, i en time eller to, og så måtte skidtet gerne smelte. Jeg ved heller ikke, hvad der er galt med mig, men sneen holder altså min cykel som fange og mine hænder som istapper (har måske glemt mine handsker i toget på vej til julefrokost…). Nå men, jeg er vendt endnu en gang, og nu er sneen altså helt ok. Mere end ok. Sådan lidt magisk. Og nu er den så ved at smelte – ulempen ved at vente med et udgive et indlæg 😉 Men altså; idéerne er stadig hyggelige, også selvom det ikke er søndag, og sneen er nyfaldet 😀

10 ting man kan lave, når det sner:

  1. Hiv en du holder af under armen og gå en lang tur i skoven eller i et andet snebelagt landskab. Kærester, veninder, hunde, familie, høretelefoner; de fungerer allesammen. Husk varmt tøj, det fungerer også.
  2. Sæt dig ned og nedskriv en masse idéer til nytårsfortsæt. Jeg er egentlig ikke den store nytårsfortsætperson, men jeg har en fantastisk mavefornemmelse om 2015, så jeg tror på, at intet er umuligt i det år.
  3. Sæt en kop kaffe over, hop i joggingbukser, hyggesokkerne og den bløde sweater, sving benene op og læs en god bog. Har du en brændeovn, er en optænding obligatorisk. Er der flere julesmåkager tilbage, er de også obligatoriske.
  4. Gør de ting, der er hyggelige, når man har god tid, men knap så sjove, hvis man har stress på. Jeg snakker her afleveringer, oprydning, indkøbsplan,
  5. Send et forsinket julekort. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere rart end at modtage et brev fra en, man holder af. Jeg mener selvfølgelig sådan et brev i papir, der kræver frimærke og andre underlige ting, som en konvolut.
  6. Bind et forklæde om maven og smut i køkkenet. Disse ville være ideelle til formålet. Ellers vender jeg tilbage i morgen med en hammergod idé… Hvis jeg selv skal sige det 🙂
  7. Online shopping! Uden mennesker, der skubber og fylder med deres dumme poser. For man har jo ikke brugt nogen penge i december, vel? 😉
  8. Hiv dynen med i sofaen og start verdens bedste form for marathon; seriemarathon, for mit vedkommende “Grey’s Anatomy”. Julefilm fungerer også, favoritterne hos mig er “The Holiday”, “Love Actually” og “Home Alone 1&2”.
  9. Forkæl dig selv og din hud, som belønnelse for, at den krop tvinges ud i kulden. Langt karbad, bodylotion, ansigtmaske, negle og hårkur. Det fung’er. Og damage control på træningshænder… 😀
  10. Nyd at man kan lave ingenting. Bare smelte ned i en lænestol og høre musik. Gå i nattøj dagen lang, glemme BH’ens eksistens – og make-uppens.

 

Snickers kugler

 photo DSC03401_zps9bc5b646.jpgMåske ikke lige den opskrift, man har brug for efter juleorgiet, men ikke desto mindre skal I altså ikke snydes for den. Det er lige før, at jeg vil kalde den den vildeste opskrift på bloggen, overhovedet. Og så er den endda simpel og nem. Jeg var alene hjemme i går for første gang i 100 år – vi havde dadler i køleren og peanut butter og chokolade i lidt for store mængder i skuffen. Det kriblede i mine hænder for at gå i køkkenet. Jeg har lavet mad i uanede mængder de sidste 2-3 måneder, men intet sødt. I mandags fik jeg frie tøjler til at spise, hvad jeg har lyst til. Det første jeg spiste var mørk chokolade med dadler, i ved; som en sandwich. Tilsæt peanut butter, og du har snickers associationer. Jeg siger det bare. photo DSC03404_zpse0ef9589.jpg

Det skal du bruge:

  • 25-30 “friske” små dadler
  • 6 spsk peanut butter
  • 4 håndfulde mandler (saltede peanuts ville have været fordelagtige)
  • 3 dl hakket mørk chokolade
  • Kaffe

 

Sådan gør du:

  1. Skær dadlerne i to og fjern stenene
  2. Blend dadler, peanut butter og kaffe
  3. Hak mandlerne i små stykker og bland dem i massen
  4. Hak chokoladen groft og bland dem i massen – det fungerer med hænderne
  5. Rul rullerne
  6. Jeg opbevarer mine i fryseren, køleskabet går også an 🙂

TIP: Brug evt. massen uden chokoladen som fyld og rul dem i stedet i chokoladen eller smelt chokoladen og overtræk dem. Det havde jeg gjort, hvis jeg havde haft hovedet med 🙂

 photo DSC03400_zps7e4b61dc.jpg photo DSC03405_zpsabe4f79d.jpgDet har været helt underligt at få frie tøjler. Den underlige del var, at det eneste jeg har haft lyst til, er den mad, jeg spiser hver dag. Mad fuld af variation, smag, fest og farver. Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville give den fuld gas med julemaden og de søde sager lillejuleaften og juleaften, og sådan er det også blevet. De andre dage har jeg været til julefrokost, og min lyst til julemad var lig nul. Så jeg har fulgt min mavefornemmelse, og min mavefornemmelse sagde mig, at jeg skulle kreere disse i går, så det gjorde jeg. Heldigvis.

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Vlog// sundhedsreligion og stammen


Så blev det skisme lidt mere personligt og langtrukkent i dag. Jeg ævler, griner lidt småakavet og tænker så det knager på søndagsmåden, så er I advaret. Jeg har denne gang hevet fat i de spørgsmål fra spørgerunden, der var lidt mere kød på. Jeg valgte ikke at se på spørgsmålene, inden talestrømmen begyndte, det har vel både sine fordele og sine ulemper. I får i hvert fald svarene spontant og lidt mumlende 😉

Jeg synes, det er super hyggeligt at lave de her videoer, og jeg er totalt glad og stolt over, at I gider at bruge jeres tid på dem. I er søde. Tak for det 🙂

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

White Christmas

 photo DSC03353_zpsb1673584.jpg
Glædelig jul! Jeg håber, I havde en skøn, skøn aften i går? Min vante julestemning indfaldt endelig lille juleaften – lige på faldrebet. Den sneg sig ind på mig, da jeg efter at have slæbt mig op kl. 6.30 til en personlig træning, smuttede hjem, dansede rundt til julemusik, bagte æbleskive, smovsede brunkager og pyntede juletræ. Den var der næsten. Endelig blev den tippet over kanten, da aftenen sluttede med Die Hard 2 (vores juletradition) og risengrød badet i kanelsukker og smørklat(ter). Jeg smuttede tidligt under dynen, og vågnede (uden vækkeur!) i går morges kl. 6.50 klar til en bentræning. Så var dagen ligesom i gang, plus jeg har været helt hungrende efter at træne ben med min nyindkøbte sko 😉
 photo DSC03348_zps2592ccd3.jpgJulen har været anderledes for mig i år, da jeg for første gang i mit 18 årige liv har holdt jul uden min mutti. Det har været lidt underligt, men stadig en skøn aften med massere af god mad, gaver, grin og babyskrål. Jeg føler mig sgu helt voksen; jul uden min mor, bestik, håndklæder og andet interiør i julegave 😀 Næsten for voksen; er jeg den eneste, der nogle gange savner julen, da man var lille? Suset i maven, idet man mærkede gevinst af julemandens gavmildhed i julesokken, spænding, der fyldte en til bristepunktet, når kalenderlyset viste den 24., for ikke at forglemme den magiske dag efter juleaften, hvor legetøjet skulle indvies, og man kunne være heldig, at der var rester af ris ala manden tilbage. Det var altså fantastisk, og julestemningen sneg sig ind på en langt før lille juleaften. photo PicMonkeyCollage_zps92e48e4c.jpgLige nu nyder af alt at have ferie – at komme ned i gear, aldrig forlade nattøjet, se serier til øjnene er firkante, gøre som man har lyst til. Det er sgu helt ok. Lige nu ligger jeg her i sengen igen og overvejer lidt at se The Holiday eller fortsætte min Grey’s Anatomy marathon. Jeg skal i hvert fald nyde sneen; det er jo næsten et julemirakel, der slår regnen, som billederne dokumenterer fra gåturen hjem fra domkirken i går med meter. Jo og drikke the og kaffe i litervis. Dét er sikkert.

Jeg håber, I nyder julen i fulde drag<3

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Older posts