I en perfekt verden

 photo DSC02151_zpsc535e851.jpgVille jeg sove 9 timer hver nat

I stedet for at have optur over ikke at være døden nær efter en nat med alt for lidt søvn og se Netflix den halve nat

Ville jeg pumpe mine cykeldæk

I stedet for konstant at have nedtur over de bløde dæk

Ville jeg gå til yoga og huske at trække vejret dybt ned i maven

I stedet for at glemme yogadelen

Ville jeg altid komme til tiden… Endda i god tid

I stedet for altid at komme i sidste øjeblik eller 5 minutter efter (okay 10 minutter)…

Ville jeg altid varme op før træning – både på løbebånd, med trigger point massage bold og foam roller

I stedet for bare at komme forpustet ind i centeret og skynde mig at flå snørrebåndene op og binde nye i sløjfer…Og lære at rulle på en foam roller

Ville jeg altid poste spritnye billeder herinde

I stedet for at genbruge de samme billeder igen og igen… Apropros

Og i en perfekt verden ville jeg ikke skulle lave engelsk stil nu. Til gengæld passer resten af dagens program mig godt; Netflix i sengen, intervaller i løbeskoene i det smukke vejr og bio med søde piger i aften. Og godt at en perfekt verden ikke eksisterer – den ville jeg ikke kunne følge med i, og jeg har heller ikke lyst til det.

Kan I fortsætte listen? 😀

Kyllingenuggets med fritter

 photo DSC03192_zpsbcc86ab1.jpg
Opskrifter? Kan I huske, da de var en del af bloggens ugentlige repertoire? Nej? Det er også længe siden. Det er altså ikke, fordi jeg ikke spiser eller laver mad længere – tværtimod, har jeg aldrig spist så meget eller lavet så meget mad. Det bliver bare så hulens hurtigt mørkt, og jeg er bare ofte så hulens sulten, at jeg ikke når at få hevet apparatet, der kan forevige tallerknen frem. I går skete det – kl. 16.00 ude på terrassen iført træningstøj, Grey’s Anatomy på skærmen og med en sulten glubsk mave, der ikke var i humør til at skabe et kunstværk. Det var dog ikke det eneste vilde ved dette måltid; det indeholdte nemlig heller ikke kål, hvilket er lidt historisk med mine mange kålmåltider i baghovedet. Hvis jeg siger, at jeg foretrækker at spise min frokostboks udenfor i skolen, forstår I så, hvad jeg mener? 😛 Og at jeg foretrækker at spise frokost hjemme? Hvilket er lige så sjælden begivenhed, som et kålfrit måltid, men det skete ligeså i går – og så endda med to slags fritter og nuggets. Vild dag.
 photo DSC03187_zps19517c96.jpg

Det skal du bruge til en ordentlig omgang fritter:

  • 300 g søde kartofler
  • 200-300 g frosne grønne bønner

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft (skru senere op til 225 grader)
  2. Skræl de søde kartofler og skær dem derefter i tynde skive – eller fritter
  3. Vend de søde kartofler og de frosne bønner i gavmilde mængder olie samt salt, peber og chili
  4.  Smid dem i ovnen i ca. 35-40 minutter – de skal dele plads med kyllingen

 photo DSC03186_zps3060418d.jpg

Det skal du bruge til kyllingenuggets til 1-2 personer (eller bare 1 person med rester):

  • 200 g kylling inderfilet eller bryst
  • 1 æg
  • 1 spsk olie
  • Sesamfrø (evt. også kokosmel)
  • Salt, peber og cayennepeber el.lig.

 

Sådan gør du:

  1. Skær kyllingfiletterne i passende stykker (ikke alt for små)
  2. Pisk ægget og tilsæt olien
  3. Bland i en anden skål rigeligt med sesamfrø og krydderier
  4. Læg et stykke bagepapir på en bageplade
  5. Vend kyllingestykker et ad gangen  – først i æg, så i sesamfrø
  6. Bages i ovnen på 225 graders varmluft i ca. 15 minutter
  7. Server og nyd – evt. med soltørrede tomater og en gulerod

Opskriften er fælt inspireret af denne

 photo DSC03193_zps5381b94e.jpg
 photo DSC03196_zpsfc0ec9b3.jpg

 

 

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Vinter 2014 ala Fashiionistah

 photo Ikke-n0avngivet_zps903e4d8a.png

(Source: wardrobelooksartsymphony, thezoereport)

Jeg hedder Emily og jeg blogger til daglig på bloggen fashiionistah. Jeg har fået den store ære, at få lov til at gæsteblogge her på den søde og dygtige Anne Sofies blog.

Eftersom vi bevæger os mod koldere tider og vinteren snart tager over, vil det jo være meget passende med et “all-around”-vinter indlæg, hvor jeg kommer ind på vinterens tendenser, hyggelige ting fra ebay og outfit inspiration.

 Vinteren 2014 tendenser

I løbet af i år har vi set en del tendenser, især tilbagekomsten af slut 80’erne, start 90’erne som bød på croptops, boyfriend og mom jeans, chunky støvler med cut-out og store læderjakker. Nu begynder det efterhånden at blive rigtig koldt og her til vinter ser vi også del tydelige tendenser. Trendcoats, især i farven “Camel”, gerne stylet sammen med en roll neck og over the knee boots, og hvis du lige kan klemme en pelsjakke ind et eller andet sted i garderoben, så er det helt perfekt.

Sommeren og det tidlige efterår bød mere på 90’ernes “grunge” side, hvilket kom i udtryk i det oversized denim og en overflod af læderjakker (og tattoo halskæden samt chokers var også lige oppe og se dagens lys igen).

Her til vinter er vi dog mere bevæget os over i det mere klassiske og måske lidt business-agtige look, med trendcoaten, rullekraven og de lange støvler.

 

 photo Ikke-_zps2b0eb486.png

 

// 1. Luffer /2. Sutsko // 3. Farveskiftende krus // 4. Sweater // 5. Cardigan // 6. Støvler //

eBay – Hold dig varm i en kold tid

Jeg elsker eBay! Faktisk så meget at jeg har lavet en challenge, som går ud på kun at købe ting fra eBay resten af året. Jeg opdagede eBay for ca. 1,5 og det var næsten som om der åbnede sig en helt ny verden. Mange af de ting man kan finde i butikker rundt omkring, kan man finde på eBay til en 10. del af prisen, og hvis ikke man er helt tilfreds, så kan man næsten altid få sine penge retur og beholde tingen.

Hvis man sætter sig ned og kigger på eBay, kan man tit finde rigtig mange fine ting. Jeg har her fundet et lille vinter-survival kit, med lækre ting man kan forkæle sig selv med i den kolde tid.

 photo Ikke-navngivet_zpsdc97783b.png
 photo 0_zps0fe8bbd0.png

Vinteroutfit 

Jeg vil slutte mit indlæg af med et par outfit billeder. En af de ting jeg allerbedst kan lide ved vinteren, er store sweaters. Gerne så store at man nærmest kan bo i dem. Faktisk købte jeg min første sweater nogensinde i år, og det har været en jungle! At finde den perfekte sweater er næsten lige så svært som at finde de perfekte jeans tror jeg.

 photo Ikke-navngiv9et_zps09e6a46e.png

Jeg siger tak for Emily for det fine indlæg fyldt med inspiration. Husk, at du også kan overtage bloggen for en dag med #Læserne tager over. Skriv til anne.sofie.b.h@hotmail.com, hvis du sidder inde med en idé 🙂

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Amerikansk Netflix – lovligt, nemt og gratis

 photo Skaeligrmbillede2014-11-15kl181827_zpsd23fb9ff.png
Jeg er måske den sidste i Danmark, der har anskaffet mig en Netflix-konto, til gengæld tager jeg virkelig revanche for tiden – de penge er sgu godt givet ud. Der er bare en ting; dansk Netflix er ikke ligefrem den mest velassorterede butik i klubben, hvilket jeg affandt mig med i starten og genså i stedet en håndfuld How I Met Your Mother og FRIENDS afsnit – det virkede bare lidt dumt, eftersom alle sæsonerne står fint ovre på min hylde og ser lidt surt på mig, når jeg er dem utro på nettet. Det kan vi jo ikke have, så jeg begyndte på Orange Is The New Black, men nu må I ikke slå mig (er ikke slagsbror, som fængselsgutinderne), men den fanger mig altså ikke rigtigt? Bliver den bedre? Skal jeg hænge i? Det kræver gode argumenter 😉 Nå men, da jeg lå syg, spottede jeg mellem HIMYM’s og FRIENDS’ onde blikke Grey’s Anatomy sæson 1-7, den hurtige vil her opfange, at der er 11 sæsoner, så mine hænder fløj over i Netflix’ søgefelt for at finde de sidste sæsoner. Den foreslog mig pænt nogle alternativer, da den heller ikke var på dansk Netflix. Tak, men pænt nej tak.
 photo Skaeligrmbillede2014-11-15kl181724_zps79c5ee32.png

Så skrev jeg desperat rundt til veninderne, hvordan de slår deres Netflix over på amerikansk, hvilket de gør for 50 kr om ugen, men der stod jeg altså af. Så læste jeg Politikkens guide, der stod jeg også af – de skrev, det var nemt, måske jeg bare er dum. Så fandt jeg endelig en artikel i Vi Unge, som dumme her forstod. 2 sek senere sidder jeg med amerikansk Netflix – lovligt, gratis og hulende nemt. 2 sek senere sad jeg og så Grey’s Anatomy, 10 timer senere sad jeg der endnu. Halleluja for ordre om sengeleje.

Sådan gør du:

  • Gå ind på dette link til Hola
  • Få dit Hola-plugin
  • Nu skulle der gerne komme en lille fin mand med ild i håret, ham trykker du på og vælger amerikansk
  • Og så smutter du ind på Netflix, som nu tror, at du er på ferie (og det er du da også, på en måde)
  • Nu finder du så en serie eller film – der 14.000 at vælge imellem
  • Happy watching

 

Til de skeptiske sjæle (jep, sådan en er jeg også) har jeg lige foretaget lidt research, og jeg kan se i denne artikel, at advokater godkender denne plugin, som 100% lovlig, så er der altså ingen undskyldning. Undtagen at man vist skal have enten Google Chrome, Firefox eller Internet Explorer. Til info kan jeg oplyse, at der 1700 forskellige serier og film på den danske version, til sammenligning er der 14.000 på den amerikanske, plus langt flere sæsoner, minus danske undertekster, men mon ikke, man overlever? 😉

Hvis I sidder inde med negativ viden om Hola, så please, lad mig være i det uvisse. Jeg er lige så glad. 
 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg