Noget om sygdom, en mission og kaffe

Nu kan jeg ikke længere holde mund

 photo DSC03181_zpsdd3fa6db.jpg
Nogle gange bliver jeg så forarget dybt nede i maven, at jeg ikke kan holde min mund. Dette sker typisk, når jeg åbner et “sundhedsmagasin” eller en biologibog, hvor der prædikes om kost og motion. Normalt er jeg ret god til at lukke munden, for jeg ved godt, at der få ting, der er mere irriterende end en blogger, der tror, at bare fordi hun spiser mange grøntsager og leger sej i træningscenteret, kan krones som ekspert. Jeg prøver virkelig at lægge låg på mig selv, og mine veninder har en fest over mine charmerende ansigtsudtryk i biologitimerne. Bare tjek deres mobiler. Men altså. Låget kan ikke holde på det kogende pis længere.

Jeg er udemærket godt klar over, at “eksperterne” bag bladene og min biologi bog har langt mere ekspertise i området, end jeg kan prale af, men hold nu op, hvor kan jeg bliver træt af deres snævre og dikterende syn på andres sundhedskonto. Jeg er ligeledes klar over, at jeg i det offentlige forum fortæller, at jeg følger en kostplan, der er skabt ud fra nogle restriktive principper, og at dette også udsender et signal. Men I kan tro, at jeg tænker over udfaldet og konsekvenserne heraf – den omtanke tvivler jeg ofte over, har eksisteret under fx skriverierne af min biologibog. Vi får at vide, at fedt er lig døden – jamen seriøst! For at citere min biologibog: “med henblik på vægttab er sukker at foretrække fremfor fedt”. Der var jeg sgu næsten ved at falde ned af stolen. Jeg ved godt, at fedt indeholder mere energi, men come on? Lidt perspektiv tak.

Vi har alle fået foretaget en kostanalyse, hvor vi først skulle nedskrive alt, vi spiste i et døgn, for derefter at tælle kalorier. For det er jo altid en god idé at bede usikre gymnasieelever om. Derefter skulle der vurderes, hvorvidt man spiste “rigtigt” eller “forkert”. Der er sgu ikke nogen, der skal fortælle mig, om jeg spiser “rigtigt” eller “forkert”. Jeg savner formuleringen “ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales…” – i stedet for “sådan her skal man spise”. Måske det kan hjælpe nogen, men hvis det skubber bare én i den forkerte retning, så er det ikke det værd efter min mening. Og så kan den person da så passende gå hjem og bladre i et iForm blad, hvor hun kan få at vide, hvad hun skal spise (og ikke spise) for at få en flad mave. Gerne et måltid på maks 250 kcal…
 photo DSC03182_zpsb93a15a7.jpgHvad der rigtigt fik mit (i forvejen boblende) pis i kog, var da jeg åbnede de iForm blade, der har ligget og samlet støv de sidste måneder. Den der gav oversvømmelse var om “Hollywood-stjernerne på kur”. For det første, hvordan fa’en ved man med sikkerhed, om Reese Witherspoon lever af babymos? For det andet, hvad tænker de på? At fortælle folk, hvordan de kan lade sig inspirere af disse utroværdige ekstremer. “Nu skal du høre alle fordelene ved at leve af en kur bestående af udelukkende proteinshakes af 600 kcal dagligt ala Angelina Jolie – du skal være kritisk omkring, at det sutter lidt røv ikke at få kulhydrater, ellers er det super! Eller hvad siger du til chips fra moderkager ala Jennifer Anistion? Du skal selvfølgelig være kritisk omkring, at det er lidt bedre at spise en bøf,  men ellers – you go girl!”. Det kan godt være, at dem der skriver dette (selvfølgelig lidt anderledes formuleret) har en ph.d., men netop dette gør det bare endnu værre, hvis du spørger mig. De har sikkert skrevet det med et glimt i øjet, men når det autoriteter, der prædiker om deres version af sundhed, som var det, den eneste rigtig vej at betræde – jamen, så er det pludselig ikke så langt fra vores “rigtigt-forkert projekt” i klassen. Skubber det bare én ud i disse ekstremer, fordi en “ekspert” ikke havde tænkt længe nok over konsekvenserne, er det så det værd? Jeg ved godt, hvad mit svar er.

Det er ikke for at hænge blade som iForm ud – og dog. For der er altså en grund til, at de blade, som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence, har ligget og samlet støv. Jeg synes, de er ret tæt på, alt det, der er galt med forestillingen om at leve “sundt”. At få dikteret, hvad der giver flad mave, hvilken type dit og dat, man er, hvordan man kommer i topform på 4 dage (ja ja overdrivelse fremmer forståelse), guides til at blive et sundere og gladere menneske. Måske “guiden” lige præcis er at smide guide af h til, og være sin egen vejleder.

Min pointe: jeg tror ikke på, at der findes sundhedseksperter. Jeg tror, man er sin egen sundhedsekspert. Jeg tror (mig som ikke er sundhedsekspert, kun på egen krop), at sundhed er at lytte til sin egen krop. Jeg tror ikke på, at der findes nogle rigtige og forkerte måder at spise på. Jeg tror på, at der findes massere af “rigtige” måder at spise på. Det er måske slet ikke så vigtigt at jagte den, men at prøve en masse forskelligt og finde elementer, der passer til en selv.

Måske er jeg på kanten. Kom med jeres holdninger – de er de fede 🙂

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

   

32 kommentarer

  • liva

    Halleluja og Amen! Har selv gået med de samme tanker! Det er smukt og rigtig skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Enig, enig, ENIG!

    Jeg ringede og sagde mit abonnement op på iform med det samme, da FRUGT pludselig var det absolutte VÆRSTE man kunne byde sin krop. Jamen altså….!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kunne ikke være skrevet bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg var normalt abonnent på IFORM indtil for et på måneder siden, da jeg – ligesom dig – blev træt af at få fortalt, hvad der er rigtigt og forkert. Samtidig blev jeg endnu mere irriteret over overskrifterne “Sådan får du flad mave” og bla bla bla. Selvom det er bladenes markedsføringstricks, så come on! Prøv nu lige at tage jeres læsere lidt seriøst og vær lidt kritiske overfor jeres egne råd…

    Ps. Tak for endnu et godt indlæg – som altid godt skrevet og sætter ord på nogle tanker, jeg selv har!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er altså næsten på nippet til at slå en (helst journalisten), hver gang, jeg ser de latterlige overskrift. Kom nu ind i kampen iForm. Jeg er helt enig – det er jo ikke børn, de skriver til (heldigvis, var jeg lige ved at skrive) 😉

      Tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har droppet mit IFORM abonnement for et par måneder siden, netop pga. det, du beskriver! Skide træt af at få fortalt, hvad der er rigtig og forkert – og især efter en artikel, hvor de beskrev, hvor “farligt” frugt er (uuuuuh!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har opsagt mit IFORM-abonnement for at par måneder siden, netop af samme årsager, som du beskriver. Irriteret over deres urealistiske “råd” til det ene og det andet. Jeg har ligesom Ida læst artiklen, om at frugt skulle være “farligt” (uuuh!), og der kunne jeg altså ikke holde til mere … hahah….

    PS. tak for endnu et godt indlæg – godt skrevet og sætter præcist ord på det, jeg selv tænker 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    ENIG! Jeg sagde ja til et abonement fordi jeg blev ringet op og godt kunne tænke mig gaven der fulgte med. Jeg har før haft bladet men sagde det op og blev lovet at der var sket en masse siden… Tja måske er der sket en masse, men synes bestemt ikke til den positive side! Tror faktisk jeg vil ringe med det samme og sige det op inden abonementet pludselig fortsætter udover de blade der fulgte med “gaven”… Tak fordi du bringer det på banen – synes det er vigtigt og dejligt at læse at andre er af samme holdning 🙂 forresten er jeg også bagud i mine blade, som også bare samler støv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gaverne er altså også det bedste – uden tvivl 😉 Jeg synes faktisk også, at drejningen (hvis den er blevet foretaget) er til det negative. Det er jo ved at være en blanding af Kig Ind, Vi Unge og et amerikansk sundhedsmagasin. Du er sej, håber, du gjorde det 😀

      Haha fedt at høre! Mine er røget i papirkurven 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu fik du også mit sind i kog!
    Hvad fanden er det for noget lort at lukke ud at fedt er værre end sukker. De er jo totalt forældede de der biologibøger!

    And dont even get me started med de der hollywood slankekure! Tænk at iform har nedværdiget sig til at skrive om den slags!
    Jeg er fucking forarget….

    vh stefanie
    http://www.stefaniesunivers.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er sgu lige før, at jeg er glad for, at jeg fik det 😉
      Den biologibog burde brændes – jeg har været fristet et par gange. Og så er den ikke engang særlig gammel… Jeg har tjekket.

      Det er en ting, at blade som Kig Ind gør det, men at blade som iForm som burde have en smule integritet, gør det, det er sgu en helt anden sag. Og så endda med en skribent med en ph.d.

      Forargelsen er helt på min side 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Du er ikke på kanten, hvis du spørger mig! Jeg er fuldstændig på linje med dig.

    Hvorfor i al verden skal en tredjemand fortælle mig, hvordan jeg lever sundt, rigtigt og ansvarligt? De aner jo ikke, hvem jeg er. Please stop med at stamme min instagram (reklamer), mailboks og facebook med tip og tricks…

    Jeg er godt klar over, at der er visse ting, der er sunde for næsten alle mennesker. Men ofte glemmer afsenderne, at alle ikke har de samme behov, og at dét, der er sundt for én, måske ikke et sundt for en anden.

    Et godt eksempel til belysning heraf, var en mail jeg fik forleden; situationen er den, at jeg pt har mit medlemskab i Fitness World på pause, da motionen/kosten/kontrollen tog over, og det ikke længere var forsvarligt. Med min fornuft ved jeg godt, at det ikke vil være smart at aktivere medlemskabet endnu, men det hiver og trækker dog i mig alligevel. Dette støtter Fitness World tydelig op om; får ugentligt mails om, hvor usundt det er IKKE at bevæge sig, og præcise udregninger på, hvor meget min muskelmasse svinder dagligt!
    TAK for information, måske burde i overveje, om det er en mail, I skal sende ud til alle, eller om nogle af Jeres medlemmer faktisk har godt af en pause?
    Jaja, jeg ved godt det er et kommercielt salgstrick, men er det mon holdbart!? Jeg blev næsten så fortørnet/vred/ked, at jeg overvejede helt at melde mig ud – og melde mig ind et andet sted.

    (Når det er sagt, kan jeg også af og til blive fortørnet over, at fitnesskæder generelt ikke er mere opmærksomme på deres medlemmer; jeg har selv – og har set mange andre! – trænet jævnligt med et BMI på ca. 14, og er ALDRIG blevet stoppet af personalet. Måske det kunne være spændende med et indlæg herom? Handler det om ”berøringsangst”, frygt for tab af kunder, kynisme…?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia

      Hej Trine.
      Jeg er fuldstændig enig.
      Jeg er selv holdinstruktør i fitness, og man taler på uddannelsen (den jeg har taget) om, hvordan man skal reagere, når folk, som er alt for tynde (og/eller tydeligt ramt af en spise-/træningsforstyrrelse, kommer på holdene.. Og som instruktør er det utrolig svært at sige noget til det.. Jeg har selv stået i situationen, hvor en alt for tynd pige kom på mine hold hver uge (og efter 1-2 hold fortsatte sin træning i centeret).. Og jeg havde meget svært ved at vurdere, om jeg skulle tage en snak med hende om det,.. Må jeg høre, hvordan du synes, man skal håndtere sådan en situation? Jeg ville rigtig gerne have gjort noget ved det, men jeg var også bange for, at hun ville synes, det var for privat, og jeg skal jo heller ikke bestemme, hvad der er “rigtigt” og “forkert”.. 🙂

      Og hvor er der godt at høre, at du selv et klar over, at fitnesscenteret ikke er godt for dig lige nu. Det må kræve noget at komme til den erkendelse..

      Og til Anne Sofie.. Jeg er helt enig i det, du skriver, og var netop afmeldt mit abonnement på iform i sidste uge efter at have modtaget det i en stund grundet et godt tilbud og håbet om, at bladet var blevet bedre siden sidst.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nu svarer jeg også lige – for din kommentar fangede mig altså 😉 Jeg har ofte tænkt over, hvad der foregår i instruktørernes hoved, når piger, som hende du beskriver, igen og igen står og pukkelsveder på ens hold. Jeg har intet svar, men jeg kan virkelig godt forstå din frustration. Personligt ville jeg også have virkelig svært ved at sige noget, men igen; hvis alle har det, så kan piger som hende jo gå rundt et helt liv uden at blive konfronteret med sine problemer. Av, den er svær.

      Jeg bliver helt glad over, hvor mange, der afmelder deres abonnement 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine K

      Jeg forstår udemærket dilemmaet, og jeg ved godt, at der er en latent risiko for, at vedkommende viser vrede/stiller sig uforstående – hvad I ikke kan se er, at der uden tvivl sker noget inde i hende;
      1. Har hun erkendt, at hun er syg, bliver hun (formentlig) dels ked af det inden i, fordi hun er så skide fanget af sygdommens spind, og dels glad over, at nogen faktisk tør tage snakken og vise forståelse/medmenneskelighed. Samtidig kan det være med til at overbevise hende om, at hun faktisk er meget syg at se på (Husk på, at de syge ofte ikke selv kan se, at de er skind og ben!?)
      2. Har hun ikke erkendt det, bliver hun måske i tvivl inden i – og tro mig, hvis folk, der ikke kender hende, kan se det, har hun helt sikkert fået kommentarer fra venner/veninder/familie før, og en kommentar udefra, kan være med til at overbevise hende om, at hun faktisk ER syg.

      Personligt vil jeg reagere meget blandet; jeg vil på én og samme gang blive glad, ked og flov.
      Glad fordi andre bekymrer sig, fordi andre syge i så fald måske også får hjælp og fordi centret i så fald faktisk ønsker et SUNDT center (præcis på linje med, at steroider ikke er tilladt – det sender dårlige signaler for de øvrige!)
      Ked af det, fordi sygdommen igen har taget over, og jeg står magtesløs.
      Flov, fordi det stadig er et tabu, og fordi det er pisse pinligt ikke at have den kontrol, som man bilder alle ind, man faktisk har.

      Kunne skrive uanede linjer om emnet. Men generelt vil jeg opfordre Jer til at gøre det – tage ansvar og vise, at I faktisk ønsker sunde og raske medlemmer. Når det er sagt, skal man selvfølgelig huske, at man skal være forholdsvis sikker (hvilket faktisk man ofte er, men bilder sig selv ikke, man ikke er!), og at man skal gøre det på en måde, så man udviser forståelse – ikke afsky.

      Håber du forstår min mail, og ellers er du meget velkommen til at skrive til mig. I så fald kan du lige få min mail internt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia

      Tusind tak for svaret begge to 🙂
      Jeg vil klart tage det til efterretning og bruge det, hvis jeg kommer til at stå i en sådan situation igen. Og det handler helt sikkert om, at man som instruktør ikke tør tage snakken i frygt for medlemmets reaktion og så også, om man er sikker på, om medlemmet faktisk er syg. Men som du siger, Trine, så er man jo sikker, selvom man tvivler på det. Så hvis det sker igen, vil jeg forsøge at tage en stille og rolig snak med medlemmet efter timen og udtrykke bekymring, så det forhåbentlig kan hjælpe hende, men så det ikke bliver et angreb..
      Rigtig fedt at få vendt emnet med en, som selv har oplevet det, selvom jeg er rigtig ked af, at du skal have det sådan. Rigtig god bedring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg totalt glad for at høre.

      You tell me. Jeg er ligeledes fuldstændig på linje med dig. Jeg er så enig, det er det, jeg finder så forkert – at det generaliseres om noget så komplekst som menneskers sundhed.

      Fitness World for fa’en. Jeg afmeldte også de mails med det samme, for hold nu op, hvor de skal tage sig sammen. At få medaljer for at træne flere gange dagligt og flere hold i træk, men blive talt ned til, når man lytter til sin krop og tager en pause. Der er virkelig nogle, der burde skamme sig. Big time. Min far (som har en lang historie med knæ-og hofteproblemer) fik også spammet sin mailboks med af FW med beskeder lignende dine, da han gik hjemme på BARSEL. De glemmer fuldstændig, at det mennesker og ikke penge, de har mellem hænderne. Eller vent… Hvad har de egentlig mellem hænderne? Mon administrationen nogensinde tager sig tid til at se på menneskerne i centrene? Det er tvivlsomt, og lige præcis det der gør, at ikke stopper nogen med et lavt BMI og et ansigt, der er skrevet syg ud over. Penge og berøringsangst.

      Det kan godt være, at det skal være næste “provo”-indlæg? Og hvor er du bare mega sej, at du meldte dig ud. Det er pissesvært, og pissemeget det værd. Det kan jeg skrive under på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg kunne ikke være mere enig! Faktisk så jeg denne video, efter jeg læste dit indlæg…. og selvom indholdet ikke minder 100% om hinanden, så syntes jeg stadig at der noget interessant og meget bemærkelsesværdigt i begge. Jeg vil helt klart anbefale alle at se videoen!
    https://www.youtube.com/watch?v=XK4Lr48zrQc

    knus kathrine
    http://www.more-than-minimalism.squarespace.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Giver dig SÅ meget ret! De blade med alle de eksperter, det er som om der går fordummende quickfixes i den hele tiden, og hvorfor? jeg har det altid som om jeg bliver talt ned til når jeg åbner et dameblad.. De danske kvinder er sgu klogere end som så, mere kvalitet og sund fornuft tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja lige præcis! Vi er bare en flok dumme høs, der skal belæres af disse “sundhedsguder”, så vi kan da så passende bare læne os tilbage i stolen og nyde deres ekspertise – for derefter at udøve den, selvfølgelig. Eller nej, for hvorfor skulle vi så købe næste blad? Nårh jo, fordi deres qucikfixes virker en papand, og vi bliver desperate og kaster os over endnu en af deres dumme løsninger. ELLER man kunne smide deres blade af h til, og lytte til sig selv og nogle, der faktisk ved, hvad de taler om og tilpasser det til en, så er det quickfix lige pludselig ikke nødvendigt længere.

      Danske kvinder rules.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes rigtig godt om dit indlæg Anne Sofie! Jeg er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med Speciale i Fysisk Aktivitet, og efter 3,5 års uddannelse og en bachelor, var jeg frustreret som aldrig før – netop fordi synet på sundhed også her var meget snævert efter min mening. Godt nok lærte vi om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men i praksis løb jeg panden mod en mur. De (primært kvinder) jeg havde kostvejledning med, havde måske udviklingspotentiale ift. deres kost og livsstil, men ÅRSAGEN var jo ikke manglende viden – men helt andre behov, som ikke havde ret meget med deres mad at gøre.
    Nogle havde været udsat for vold, andre levede i et ulykkeligt ægteskab og nogle synes sundhedsverdenen var en jungle – men det var de færreste som manglede viden. Jeg har siden læst en 4årig psykoterapeut uddannelse, for netop at kunne arbejde helhedsorienteret med sundhed som social, fysisk og psykisk trivsel. Det har haft en stor betydning for mig og jeg håber der er mange som læser netop dit indlæg, og ser at sundhed ikke bør være snævert og rigidt men netop handler om at mærke efter sin EGEN krop… Du er velkommen til at kigge forbi min blog mrsjones.bloggersdelight.dk/ eller min virksomhedshjemmeside http://www.sundhedshumanisten.dk hvis du er interesseret i emnet… God aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak Louise. Det kan jeg virkelig, virkelig godt forstå, jeg tror ikke, at jeg ville kunne holde til det – men jeg har også et stort temperament 😉 Sundhedsstyrrelsens anbefalinger som bibel? Jeg tror virkelig, at det umuligt at have én sundhedsbibel, når man har at gøre med mennesker. Robotter måske, men mennesker, umuligt. Det kunne jeg virkelig godt forestille mig, mad bliver på så mange måder en følelsesmæssig affære, som intet har at gøre med, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert ifølge sundhedsbiblen. Mad bliver så ofte det, man kaster sin kontrol over, når man mister kontrollen over alt andet – det værste er bare, at den kontrol ender med at vende, og pludselig er det maden, der har kontrollen over dig, ikke dig, der har kontrol over maden.

      Virkelig fascinerende med din uddannelse – den jeg lige, at jeg vil gå ind og læse om.

      Jeg vil i hvert fald ind og læse på begge dine sider.

      Hav en skøn lørdag og tak for din kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Så for søren. Hvor er det dejligt, at du tør indrømme hvordan det sætter pisset i kog. Jeg kunne ikke være mere enig – det er utroligt og til tider helt skræmmende hvordan fagbøger kan fremføre facts, som er helt uden perspektiver og somme tider helt ude i hampen. Jeg er vild med dit perspektiv og synes det er rigtig godt skrevet – du har i hvert fald lige fået en ny følger på Bloglovin’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så for søren, en dejlig kommentar. De behøver jo ingen facts eller perspektiver, de har jo deres autoritet og ph.d’er 😉

      Mega fedt, håber du bliver 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt (og vigtigt!!), at du tager et så væsentlig emne op. Det berører jo os alle – og nok især os unge.

    Jeg synes også, den der kost test i gym var helt fra den. Måske fordi jeg spiste en portion pasta med pesto hver gang jeg kom hjem, men who cares? 😀 Jeg havde det godt, så hvorfor skulle min lærer fortælle mig, at “det var forkert” “ikke varieret nok” eller noget helt tredje?

    Kærlig hilsen
    Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Ølgod

    Som du dog kan formulere det – på den helt rigtige måde! 😉 enig enig enig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om sygdom, en mission og kaffe