2x frokost

Livet er fedt – også med snot

 photo DSC031662_zps8fd3a737.jpg
Jeg holder Thomas Helmig fest for tiden, jeg er ikke vitterligt stolt af det, men Tommyboy gør mig glad – sådan lidt små lalleglad ala “jeg danser rundt i mine underhakker og bruger min hårbørste som mikrofon”. Jeg ved ikke, hvad der går af mig for tiden, men jeg har en sådan ro i kroppen, at jeg bliver helt forvirret. Jeg er sgu begyndt at passe på mig selv, forrige uges wake-up call er ikke glemt, endnu. Jeg siger nej til det, jeg ikke kan overskue og pænt ja tak til alt, jeg kan. Jeg lever på mine egne præmisser – ikke på andres forestillinger eller forventninger. Jeg gemmer mig ikke bag det visuelle forhæng, jeg i mit hoved har hængt op. Det er hevet ned og bliver nu brugt som danserekvisit.

Jeg ville så gerne sende beskeder til min far med 12-taller, jeg ville så gerne leve op til andres forventninger – uden at træde nogen over tæerne vel at mærke – jeg ville så gerne passe ind, have 0 pct. fravær og være dygtig til at flyve. Men ved I hvad? Det suger sgu livet ud af mig, hvis jeg prøver, så jeg er stoppet med at prøve. Jeg skaber plads til at være mig selv, ikke en gang om måneden, eller når tiden lige er der, men hver evig eneste gang, jeg har brug for det. Tiden skaber jeg sgu, og hvis det betyder, at jeg får lidt lavere karakterer eller i ny og næ kommer til at træde på et par tæer, jamen so be it. Jeg vil ikke lade en karakter, en kommentar eller en fordom definere, hvem jeg er.

Hvad der især giver et skub til selvtilliden er, at træningsglæden er kommet tilbage med 1000 km i timen. Ja, det er sgu noget af en fart 😉 Jeg er så glad for mit nye center, mine træningsprogrammer, maden jeg propper i mig og ikke mindst den fremgang det hele på munder ud i den ene og den anden måde. Men mest af alt, er jeg glad og lykkelig for, at følelsen af, at min krop går i stykker, er blevet erstattet af en følelse af, at den bedre stærkere for hver dag, der går. Dét er fedt. Som i virkelig, virkelig fedt.

Jo, jeg går alt for sent i seng for tiden, jeg bruger lektiernes dyrebare tid på Netflix, og til min næse følger en Kleenex, men det bliver sgu vejet op af alt det andet.

Hav en dejlig torsdag aften. Weekenden er lige om hjørnet 😀
 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

   

1 kommentar

  • Sødeste Anne Sofie..
    Hold kæft hvor er du voksen at høre på, det er jo helt vildt! Du har en indsigt i dig selv, som jeg ikke havde, da jeg var på din alder – og det misunder jeg dig sgu! At du allerede nu er ved at lære dine grænser og at kunne sige fra – og til – velvidende at man gør det for sin egen skyld, og ikke andres! Jeg selv følte det som et KÆMPE nederlag og som om jeg skuffede alle andre og deres forventninger til mig, pigen fra provinsen der har trodset mange odds og nu går på en ret prestigefyldt uddannelse i Aarhus. Men for fanden hvor har jeg også erkendt sidenhen, at det var ultimativt den rigtige beslutning og noget jeg gjorde for MIG. Noget jeg først har lært her i midten af tyverne: at gøre tingene for MIG, og ikke alle andre. Så du skal sgu udnytte din selvindsigt – og så skal du lytte til den. Det’ piss’ vigtigt! 😀

    Og jeg elsker altid at læse med på din blog! Håber snart jeg render ind i dig i FW (omend det nok kræver at jeg snart viser mig dernede :-P)
    God aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

2x frokost