Yoga by Emma Martiny

Hvad går det der forløb egentlig ud på?

 photo DSC03157_zps0877f16b.jpg
Det virker som om, at der er stemning for at høre endnu mere om mit personlig træningsforløb, så jeg tænkte, at jeg ville gå lidt i detaljer i dag. En status om man vil. Jeg er lige (lige og lige, det er 1,5 time siden) kommet hjem fra slavepiskning. Næsten bogstavelig talt. Shit, jeg er smadret. Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har været så færdig. Vi har i dag haft 30 minutters Metcon (intervaltræning om man vil) på programmet. 40 sekunders arbejde, 20 sekunders pause. Av, jeg er færdig. Jeg kommer aldrig til at kunne presse mig selv hårdt. Og så havde jeg endda glemt at proppe pulveret i shakeren, så i zombietilstand besteg jeg bakkerne hjem, hev døren op hældte en shake i mig, i lynbad, spiste jordens største måltid foran Netflix, og nu sidder jeg så med bagdelen placeret i sofaen med en hund som armstøtte (det er hyggeligere for begge parter end det lyder), indpakket i uld, klar til at kaste mig over matematikafleveringen (ikke hyggeligere end det lyder), imens jeg bæller kogende the i varm (den er faktisk kold nu)… 🙂

Først lidt kold fakta: Jeg går hos Thomas Dybdahl i Performance Gym i Aarhus. Forløbet strækker sig over 10-12 uger, det indeholder 20x personlig træning af 55 minutters varighed, BioSignature målinger, individuelt tilpasset kostplaner, 5x træningsprogrammer, ART-behandling, gratis medlemskab i Performace Gym i Aarhus og fri mailkorrespondance (hvem tror I benytter sig af det? 😛 ).
 photo DSC03169_zps80f8a368.jpg
Mit primære mål med forløbet er at få banket mine skakvaner i jorden. Om det er programmet eller ART-behandlingen (det er nok en blanding), der har haft boksehandskerne på, kan jeg ikke sige, men smerterne i primært venstre skulder er væk som dug for solen. Og når det er nu nævnt, kan jeg komme frem til et enormt pinligt faktum. Jeg har angivet den forkerte skulder som den skadet skulder. Hvis I ser en gravet ned i et dybt hul, er det mig. Halløj. Det er fa’me pinligt. Jeg har haft ondt i begge skuldre, indrømmet, hvilket nok skabte forvirringen. Jeg har under træning ofte kommet til at bytte rundt på, hvilken skulder, der er den svage, og hvilken der er den “stærke”. Jeg ved ikke, hvad min grødhjerne har tænkt på. Det har også forvirret mig, at det er den højre, jeg får ondt i, når jeg løber, og når jeg bruger skuldertaske. Det er højre skulderblad, jeg ikke kan få kontakt til, der har dårlig mobilitet, det er højre skulder, der er svagest. Det er pinligt, er det. Men hul i det, jeg fik behandling på den rigtige skulder i dag, og det gjorde naller.

At komme et skridt nærmere Skipper Skræk og samtidig skubbe fedtprocenten ned ad en bakke, står dog også på listen. Jeg vil ikke “løfte sløret for”, hvad vores mål for fedtprocenten er, men den er 8% lavere end udgangspunktet, så meget vil jeg gerne “afsløre” – uuhh spændende, I know 😉 Den faldt små 2% de første to uger; jeg er spændt på, hvad målingen siger fredag. Vægten har lidt sit eget liv, men det gør mig ikke noget, bare det går fremad – og det gør det. På alle niveauer.

Det er selvfølgelig ikke guld og grønne skover, men jeg tror, vi tager en part 2 med henblik på kosten en anden god gang, ellers bliver jeg jo aldrig færdig 😉

Forresten; fryser I også, som var I strandet på Indlandsisen efter en benhård træning? Har jo ikke nok tæpper…

Pssst… Dette er ingen “påtvunget” reklame, jeg har betalt hver en øre af den fulde pris. Bare lige, så der ikke opstår forvirring 😉 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

2 kommentarer

  • Ejjj hvor lyder det spændende 🙂 Jeg er selv startet på Kayla Itsines BBG, som også er SINDSSYG hård! Ved ikke om du kender hende? Hun er i hvert fald en killer og en kæmpe motivation på Instagram 😉

    Glæder mig til at følge dit træningsforløb!
    Maria
    http://www.mariabandreassen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jaaa, ikke? Jeg er også vild med det. Hende har jeg aldrig hørt om, må lige en tur forbi Google – det lyder også spændende!

      Tak, det er jeg glad for at høre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yoga by Emma Martiny