10 ting du ikke vidste om mig

Madpakke: snup idéen

 photo DSC02903_zps181e104b.jpg
Jeg har de sidste par år ytret, at jeg hader madpakker. Når jeg tænker over det, så passer det egentlig ikke – jeg hader at lave madpakker. Dengang min mor flittigt hver morgen stod og smurte mine madpakker, da elskede jeg altså madpakker. Jeg havde de bedste madpakker med. Jeg siger det bare. Ikke noget med kedelig rugbrødsmadder, som lugtede. Nej, min mor, hun kan lave madpakker. Hvis bare hun stadig lavede mine madpakker…

 photo DSC02901_zpsc757c07c.jpg
 photo DSC02902_zpsb06e686c.jpgDe sidste par år har jeg de fleste dage haft en bøtte salat med fra aftensmadens storproduktion – ofte tunet op med kylling el.lig. I mangel på kylling har jeg spist en stenalderbolle fra den lokale Helsebiks eller en Quest Bar – oftere end jeg er stolt af. Det bliver lidt ensformigt i længden, så de dage, jeg tager mig sammen og fremtyller sådan en rubbersandwich, der er jeg lidt stolt og går faktisk og glæder mig lidt til min madpakke. Jeg har 4 krav til min madpakke: 1: den skal være nem at transportere. 2: den skal være hurtig at spise og uden det store besvær. 3: den må ikke lugte, meget vigtigt – tyggegummi er min lifesaver, så ens ånde dufter af violer – eller ja, mint. 4: den skal mætte og smage godt. De krav opfylder denne simple madpakke. Jeg var i hvert fald mæt og glad fra 7.30 – 16.00. Altså jeg spiste jo også morgenmad. Og drak en rødbedejuice i første pause. Jeg er godt dækket ind 😉

Jeg beklager forresten billedernes kvalitet, kl. var altså kun 21.00, men det var jo allerede bælgmørkt! Det er sgu en bloggers store frygt. Vinterens tidlige mørke = dårlige billeder.

Nu til sandwichen, som i sin simpelhed består af:

  • 2 skiver lækkert rugbrød – bag det selv, hvis er et overskudsmenneske. Er du mere en rugbrødskøber, ligesom mig, så anbefaler jeg til de, der bor i Aarhus rugbrød fra ‘Emmery’s’, ‘Langenæsbageren’ eller ‘Briancons’.
  • Pesto – faktisk hjemmelavet, købeversionen går det også an 😀
  • Spegepølse – ‘Hanegals’ oksespegepølse er god – og så er den øko. Alternativt kylling eller humus for en vegetarudgave.
  • Rucola
  • Hakkede soltørrede tomater

Snacks:

  • 1 pose med blandet grønt – fx rød peberfrugt og gulerødder
  • 1 bøtte med mandler

 

Hvad er jeres favorit madpakkekombi? 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du ikke vidste om mig