Stenaldermuffins med chokolade

Peanut butter chocolate cookies

 photo DSC02686_zps84357599.jpg
Vi bliver lige i det søde hjørne, for jeg blev altså nødt til at fejre det skønne vejr og weekenden med en gang cookies. En omgang, der kombinerer 5 af mine yndlingsting: chokolade, havregryn, peanut butter, mandler og banan. Arh men, kan det blive bedre? Det tror jeg ikke. Eller okay, jo. Hånden på hjertet foretrækker jeg en “rigtig” cookie, men de her sniger sig ind på dem. Sniger, ikke overhaler. Opskriften er ligeledes inspireret af fremgangsmetoden på vores familieopskrift på cookies. De er gode, siger jeg jer. Det er de her også.
 photo DSC02693_zpsee9488bb.jpg
 photo DSC02698_zpsa8ca67d4.jpg

Det skal du bruge:

  • 1 æg
  • 1 banan
  • 2 spsk peanut butter
  • 1/2 dl stevia – evt. noget andet fx sukker, dadler eller sukrin, for at undgå bismagen
  • 1,5 dl havregryn
  • 1 dl mandelmel (bare den helt almindelige version, du selv kan lave af blendede mandler)
  • 1 dl hakket mørk chokolade
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt

Sådan gør du:

  1. Bland havregryn, mandelmel, bagepulver, salt og vanilje i en skål
  2. Pisk i en anden skål ægget – tilsæt en most banan – pisk videre
  3. Pisk steviaen i – tilsæt derefter peanut butter
  4. Tilsæt lidt for lidt “det tørre” – pisk lidt
  5. Hak nu chokoladen groft og vend den i dejen. Det er tilladt at smage…
  6. Stil dejen på køl i ca. 30 minutter (valgfrit)
  7. Tænd ovnen på 150 graders over- og undervarme
  8. Fordel dejen til ca. 9 halvstore cookies – pres dem flade
  9. Bages i ca. 26 minutter – hold øje

 photo DSC02697_zpsde2a3a24.jpg
 photo DSC02694_zps21811954.jpg

Nå, nu må jeg hellere løbe, for det banker på døren. Gætter på, at det er en masse søde piger. Vi skal lige dulles op, inden vi smutter til fest. Hav en skøn fredag aften søde læsere!

P.S. det er selvfølgelig med vilje, at jeg har valgt et fad, der afslører fotograften… 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stenaldermuffins med chokolade