Noget om overtræning og om at være stærk og glad

Anbefaling: Boyhood

 photo boyhood-poster_zps79f23da1.jpg //Billedet er lånt herfra

Kender I det, når man ser en film, som bare rammer en? En film, som trykker på alle de rigtige knapper i en og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Sådan var min oplevelse med ’Boyhood’. Filmen er så langt nede på jorden, at den formår at flyve til vejrs. Man følger drengen Masons opvækst, fra han er 5 år, til han fylder 18 år. Man følger, hvordan ham og hans søster står som i midten af en orkan – forældrenes søgen på tilværelsens svar – de følger med moren, når nu hun flygter fra en voldelig mand, får nyt job eller endnu en ny mand. I kulissen står deres drengerøvs far, som i takt med børnene selv bliver voksen. Og så snart både moren og faren er blevet voksne, er børnene ligeså.

Det er en utrolig smuk film om, hvor hurtigt barndommen flyver af sted. Hvad der virkelig gør filmen unik, er måden hvorpå, den er lavet. Filmsettet har mødtes et par gange årligt i 12 år og filmet. På den måde bliver filmen autentisk og så virkelighedsnær, at det næsten er skræmmende. Man ser, hvordan faren udseendemæssigt næsten ikke ændrer sig, hvordan moren ændrer sig for hvert år, der går, og hvordan drengen og hans søster går fra barn til voksen. Man føler næsten, man kender dem i filmens udgang. Overgangen fra år til år, er ligeledes glidende, men alligevel tydelig, da man kan mærke det på filmens nye indgangsvinkel.

Hvis du kun skal se én film i år, så anbefaler jeg denne. Den er lidt lang, vist næsten 3 timer, men det de 3 timer værd.

Har I set den? 

2 kommentarer

  • Trine K

    Har endnu ikke set den, men den skal bestemt ses! Den har fået rigtig fine anmeldelser, og jeg synes, at selve konceptet er genialt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Konceptet, skuespillerne, karaktererne – det hele er genialt. Den synes jeg virkelig, du skal se 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om overtræning og om at være stærk og glad