Noget om bryster og hippiesnak

Spicy and healthy breakfast

 photo DSC02570_zps9dada055.jpg
Jeg tror, mit immunforsvar har taget et styrtdyk. Jeg har været lidt småsløj i et par uger nu, men har stadig kørt et fuldt (og skønt) program. Sygdommen har valgt at melde sin ankomst på de dummeste tidspunkter, senest i fredags, hvor jeg holdte grillaften for min klasse, hvilket vist udviklede sig til en havefest. En skøn aften, hvor værtinden (aka moi) dog allerede var klar til at smide sine gæster ud kl. 00.00. Jeg havde mere travlt med at sørge for, at alle andre var glade og mætte, end at jeg selv var. Alkohol i en næsten tom mave i en sløj krop, som ikke er vant til at drikke = dårlig kombi. Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg blev kåret til min skoles svagdrikker? Det er ikke noget, jeg er stolt af, men der er sgu en grund til det. Til trods for, at jeg på ingen måde var fuld, blev natten tilbragt med feber, et hoved så tungt som bly, og det der er værre. Føj. Dagen blev så tilbragt på sofaen med Beverly på skærmen, dynen omkring kroppen og Djungevrål til frokost. En blanding af tømmermænd, forkølelse og influenza med tilhørende feber. Av av. Nok ynk fra min side af 🙂 Jeg fortyder intet, jeg har haft nogle skønne uger.
 photo DSC02577_zpsc9d55f50.jpg
Der er jo aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For jeg har mere end nogensinde før lyst til at hælde gode ting i kroppen nu – fx denne lækre morgenmad/ frokost i dag – og selvfølgelig chokolade. Sygdommen er så småt aftaget i dag, jeg har endda planer om en lang cykeltur med min mutti om lidt, den cykel har jeg godt nok savnet den sidste uges tid.
 photo DSC02578_zpsdf3911a2.jpg

Det skal du bruge:

  • Omelet: 2 flotte øko-æg, et sjat mælk, salt, peber og chili
  • Grøntsager på panden: 1/4 af et broccoli, squash i strimler og soya
  • Diverse: Cherry tomater, rød peberfrugt, chilipotlepesto, 1/2 avocado og rucola
  • Forret og dessert: To halve grapefrugter
  • Drikkelse: 1 stort glas koldt vand før og efter, samt en balje ingefærthe

Sådan gør du:

  1. Pisk æggene med mælken og krydder med chili, salt og peber
  2. Opvarm en klat smør el.lig. på en pande og hæld æggemassen over – lad den stå og passe sig selv ved middelvarme
  3. Snit imens grøntsagerne og svits broccoli og squash på panden i olivenolie – hæld soya over til sidst
  4. Kog vand til en kop the, skær ingefæren ud i tynde skiver (skræl den evt.) og hæld det kogende vand udover
  5. Server og pynt med de resterende grøntsager – lig evt. et lag rucola imellem omeletten og husk en masse chilipotlepesto
  6. Spis evt. en halv grape til forret og den anden halvdel til dessert, så er lykken gjort

 photo DSC02573_zpsf599b169.jpg
 photo DSC02571_zps155c8dff.jpg

Håber min morgenmad, bliver lige så lækker, når hverdagen (også kendt som virkeligheden) sparker til i morgen. Puha, hvor kunne jeg godt lige nuppe en uge eller to mere i ferieverdenen. Og på den anden side, bliver det nu også meget rart at starte igen, og få en hverdag op at køre – nu som 2g’er 😀
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om bryster og hippiesnak