Farvel og tak – for en stund

 photo 56a405c8-3a44-4ef4-9401-4ed10f617551_zpsdb0dce48.jpg
Det er med blandede følelser, at jeg skriver dette indlæg, for jeg elsker at blogge, og jeg elsker at have så skønne læsere, som I er. Problemet er bare, at jeg ikke elsker at blogge for tiden. At have en blog skal for mig være lystbetonet, hvis lysten ikke er der, er bloggen der heller ikke. Der har længe været en knude i min mave, som hen over sommeren har vokset sig større og større. En knude, der siger, at det er på tide at stoppe, mens legen er god. I denne uge har bærret kammet over. 2.G og hverdagen har ramt hårdt, hvilket giver halvhjertede indlæg – i dag tog det sit sidste skvulp, da den samme person igen har udgivet sig for at være mig på Facebook. Vi har alle en hverdag at passe, en hverdag, hvor man skal prioritere til og fra. Jeg vælger for en periode at prioritere bloggen fra. Jeg vil have fri, når jeg har fri.

Tanken om at slette bloggen for evigt og altid, giver dog ligeså en knude på størrelse med Mars i min lille forvirrede mave. Jeg har spredt så mange dele af mig selv i bloggen, at der vil blive mangle dele af mig, hvis den forsvinder. Når bloggen igen en dag giver følelsen af frihed, er jeg tilbage. Forhåbentlig med fornyet energi og gode idéer. Jeg glæder mig. I mellemtiden; hav det skønt, I må skrive til mig alt det, I har lyst til<3

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Quest brownie sandwich

 photo e716b631-481e-4237-b4a6-9c375969c97a_zps85adec0f.jpg
En fudgy ‘sandwich’ af din favorit Quest Bar med et lag peanut butter og et lag ‘chokoladecreme’, som går i et med barren. Hvordan lyder det? Og så er ‘opskriften’ tilmed den hurtigste, nemmeste og mest velsmagende,der er blevet tryllet frem i mit køkken til dato. Okay, den går i hvert fald lige ind på en top 5. Det er ingen hemmelighed, at jeg ligesom de fleste andre, er pjattet med Quest Bars. De er geniale at have med på lange cykelture, til dage hvor jeg ikke orker madpakken osv. For at det ikke skal være løgn, så har jeg faktisk altid en i min pung – just in case 🙂 Jeg har kigget med julelys i øjnene, når Quest Nutrition har lagt lækre kreationer ud på deres Instagram. Med inspiration fra dem, begav jeg mig i dag ud i det lækreste lille eksperiment. Bedste eftermiddagssnack til dato. Det var helt åndssvagt lækkert.
 photo 837f13fe-f7ef-4587-9d40-b5e8a60ca594_zpsa4c6e9f9.jpg
 photo a0111afb-bb2c-443d-8f39-b0dcabf8299b_zps052de9c1.jpg
Det skal du bruge:

  • 1 Quest bar (Chocolate Brownie, fungerer perfekt, men Chocolate Peanut Butter, Double Chocolate Chunk, Chocolate Chip Cookie Dough eller Peanut Butter Supreme ville jeg heller ikke klage over til formålet)
  • 2 tsk chokoladeproteinpulver alternativt 1 tsk kakaopulver, 2 tsk vand og 1 tsk flormelis eller et stykke chokolade, som smelter.
  • 2-3 tsk vand
  • 1 tsk peanut butter

 

Sådan gør du:

  1. Opvarm ovnen til 170 graders varmluft
  2. Skær din QuestBar ud to lige store stykker
  3. Læg stykkerne ind i ovnen oven på 1 stykker bagepapir – giv dem 2 min.
  4. Rul dem forholdsvis flade
  5. Rør vand og proteinpulver/ kakao sammen til en tyk flydende masse
  6. Smør massen uden på den ene firkant
  7. Smør peanut butteren ud på den anden
  8. Læg dem forsigtigt sammen og pres kanterne godt sammen (evt. med en gaffel)
  9. Bages yderligere 2 minutter ved 150 grader

 photo DSC02600_zps1006a33e.jpg

 photo DSC02611_zps96bb2d9c.jpg
 photo DSC02615_zps9fbb708f.jpg

Anbefaler servering med lidt morbær, 1 æble og måske en smule ekstra peanut butter. Så er der ikke et øje tørt 😉

Quest baren er modtaget af den danske webshop Fitgain, hvis mål er at sælge Danmarks billigste Quest Bars. 
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Mandagstræt og 10 om mig

 photo 4prarkden18-08-14kl16335_zpsdb0a5d7f.jpg
Kender I de (man)dage, hvor man pludselig har 100 gøremål at få overstået på den tid 2 afsnit af ens yndlingserie tager? Så mange, at man ikke overskuer et tage hul på et enkelt af dem, fordi man ikke ved, hvor man skal starte? Og egentlig heller ikke har lyst til at starte? Typisk om eftermiddagen? Nå, men, så ved alle da, at det mest fornuftige er at tage sit webcam i brug, for så at fortælle 10 ligegyldige facts omkring en selv. Vidste I godt, at det er komplet umuligt at få alle fire billeder til at blive bare nogenlunde pæne? Bare lige en fun fact i dagens anledning. Især fordi, I ved, undertegenede er mandagstræt.

1. Jeg vil elske at læse psykologi

2. Jeg hader at lave madpakker

3. Jeg hører musik konstant, favoritterne er Bob Dylan og John Mayer

4. Jeg er bange for at stå på hovedet

5. Jeg er perfektionist

6. Jeg cykler alle steder hen

7. Jeg har et girlcrush på Audrey Hepburn, hun pryder alle mine vægge

8. Jeg har et rigtigt crush på Dylan, I ved ham fra Beverly

9. Jeg har et seriecrush på Beverly – nu på 5. år

10. Jeg elsker efterår

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

 

 

Amerikanske pandekager

 photo DSC02588_zpsfb228b44.jpg
Jeg har drømt om pandekager hele ferien, men pludselig var ferie ovre, og jeg stod tilbage uden nogen pandekagererobringer at prale med. I går tog jeg endelig sammen og fik bikset en omgang pandekager sammen – seriøst lækre pandekager, også selvom de blot ligner en god undskyldning for at pynte amok. Jeg elsker de sene weekendmorgener, hvor man starter dagen med et karbad og gør ekstra meget ud af at lave og nyde sin morgenmad, som bliver indtaget det på det tidspunkt, man til hverdag indtager sin frokost. Det er fantastisk.
 photo DSC02586_zpseb63adaa.jpg
 photo DSC02587_zpsf01ce705.jpg
Det skal du bruge til 3 store, tykke og luftige pandekager:

  • 2 store øko-æg
  • 1,5 spsk knækkedeboghvedegryn
  • 2 spsk (finvalsede) havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 1 tsk honning
  • 1 stor spsk skyr/ græsk yoghurt

Sådan gør du: 

  1. Pisk æggene
  2. Tilsæt gryn
  3. Rør bagepulver, krydderier, skyr og honning i
  4. Varm en klat smør/ kokosolie op på en (pandekage)pande
  5. Server som undskyldning for pyntefest 🙂

P.S. De er måske ikke lavet efter alle kunstens regler for at kunne fortjene titlen ‘amerikanske pandekager’, meeeen de smager himmelsk. Måske jeg skulle have kaldt dem det? Himmelske pandekager?

 photo DSC02589_zps90d096d7.jpg
 photo DSC02590_zpsa1e8ef1d.jpg
 photo DSC02591_zps343d0736.jpg

Jeg pyntede mine pandekager med sådan ca. alt, jeg kom i nærheden af: kakaonibs, 1 lille banan, blåbær, kokos, mandler, morbær, 1 Medjool dadel, mandelsmør og skyr. For meget? Måske, men det smagte fantastisk. Lidt af det hele, I ved 😀 En perfekt start på en skøn lørdag, som blev tilbragt på hyggeligste vis: kreering af en omgang mysli (nu med chokolade), snacken af mysli, læsning med et tæppe omkring kroppen, ca. 75 km på cyklen i de smukkeste omgivelser og middag i selskab med sødeste Anne Christina.

Har I lavet noget hyggeligt på denne regnvejrssøndag? Måske spist pandekager? Jeg har været til fødselsdag og ude på en (våd) tur på cykeltur. Ikke helt, som jeg havde drømt om. Jeg elsker søndage under dynen med en god serie, når det nu endelig regner 😉 Det er bare som om, at alting er lidt mere ok, når det regner. Fx, at udskyde lektierne til fordel for en god serie, spise chokolade til frokost og blive indenfor hele dagen.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg