Chocolate & blueberry muffins

10 ting man kan lave på en regnvejrsdag

 photo DSC02656_zps8ad40673.jpg
Nå, nu fik jeg vist erklæret, at jeg godt kan lide regnvejrssøndage i går, så jeg må hellere komme med nogle grunde til det. Da jeg var mindre brød jeg mig i den grad ikke om søndage. De var dumme, alt for tæt på mandag, og der skete aldrig noget sjovt. I dag elsker jeg netop det faktum, at der ofte ikke sker så meget. Jeg elsker de langsomme morgener, som smelter ind i formiddagen og videre ind i eftermiddagen, gåture med en veninde under armen og hunden i snoen, kaffe og the til at varme sig på, drømmende musik ud af højtalerne, (chokolade)mysli i ovnen, hvis duft spreder sig i alle husets kroge og hyggesokkerne på fødderne. Jeg er sikkert en 40-årig dame fanget i en 17-årig krop, men lad nu lade det ligge. Her får I mine foreslag til, hvad man kan give sig til på sådan en dejlig søndag med regnen tromlende udenfor. photo DSC02658_zps84afc651.jpg photo DSC02663_zps0589d182.jpg  photo DSC02660_zps89661923.jpg

1. Hiv din dyne med i sofaen (eller bliv i sengen) og se din yndlingsserie i timevis. 2. Kakao, kaffe eller the er obligatorisk – helst i en kæmpe hyggelig kop. 3. Fordyb dig ind i en anden verden og læs en god bog (jeg anbefaler “Frihed”). 4. Træk i forklædet og find din bedste opskrift på cookies frem, sådan en har vi vel alle. Nybagte boller går også an. Og mysli. 5. Tag et lang (kar)bad, tænd stearinlys i massevis, sæt stille musik på (John Mayer anbefales til formålet), forkæl dit hår med en kur og dine øjne med et par magasiner. 6. Få ryddet op i dit klædeskab. Smid en masse tøj til genbrug eller prøv at sælg det over Trendsales. Jeg spørger altid mig selv, om jeg har haft det på inden for det sidste års tid, hvis ikke, så ryger det. For det meste. 7. Inviter en håndfuld veninder over til en lækker middag eller de nybagte boller. Eller hop i gummistøvlerne og tag dem med i skoven. 8. Ryd op i din computer, der ligger sikkert en masse filer, du ikke bruger til noget. 9. Find de gamle fotoalbum frem og tag en tur ned ad memory lane. 10. Gem dig bag skærmen og læs en masse blogs 😉 (11). Få lektier og afleveringer til ugens løb overstået, man bliver så glad for det senere. Senere.

 photo DSC02665_zpsadc6b928.jpg
Jeg har taget mine egne råd i brug og tilbringer i dag netop sådan en regnvejrssøndag i selskab af en ske i den lune chokolademyslien, kaffe og mine lille sorte mus. Nårh jo, og afleveringer, men altså… Senere bliver de forhåbentlig afløst af en tur på jernhesten, hvis altså regnen ikke begynder igen.

Hvad giver I jer til at lave på sådan en regnvejrssøndag? 

5 kommentarer

  • Jeg har heller intet imod regnverjssøndage. Jeg nyder nemlig at kunne gå helt ned i gear og bare slappe af med en masse rare ting!

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Det er altså også den skønneste måde at lade op til en ny uge. Det er nemlig bare en helt igennem rar dag.

      Håber, du har nydt din søndag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor kan jeg finde opskriften på din lækre müsli? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Hvis du søger på mysli i søgefeltet, kommer der lidt forskelligt op (http://workoutwithme.dk/page/2/?s=mysli) – denne variant var dog også med chokolade i 😀 Jeg kan smide en ny opskrift op, hvis det har interesse? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Tak, meget gerne! Det har bestemt interesse – Alt tilsat chokolade, bliver jo bare lige det bedre 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chocolate & blueberry muffins