10 ting man kan lave på en regnvejrsdag

 photo DSC02656_zps8ad40673.jpg
Nå, nu fik jeg vist erklæret, at jeg godt kan lide regnvejrssøndage i går, så jeg må hellere komme med nogle grunde til det. Da jeg var mindre brød jeg mig i den grad ikke om søndage. De var dumme, alt for tæt på mandag, og der skete aldrig noget sjovt. I dag elsker jeg netop det faktum, at der ofte ikke sker så meget. Jeg elsker de langsomme morgener, som smelter ind i formiddagen og videre ind i eftermiddagen, gåture med en veninde under armen og hunden i snoen, kaffe og the til at varme sig på, drømmende musik ud af højtalerne, (chokolade)mysli i ovnen, hvis duft spreder sig i alle husets kroge og hyggesokkerne på fødderne. Jeg er sikkert en 40-årig dame fanget i en 17-årig krop, men lad nu lade det ligge. Her får I mine foreslag til, hvad man kan give sig til på sådan en dejlig søndag med regnen tromlende udenfor. photo DSC02658_zps84afc651.jpg photo DSC02663_zps0589d182.jpg  photo DSC02660_zps89661923.jpg

1. Hiv din dyne med i sofaen (eller bliv i sengen) og se din yndlingsserie i timevis. 2. Kakao, kaffe eller the er obligatorisk – helst i en kæmpe hyggelig kop. 3. Fordyb dig ind i en anden verden og læs en god bog (jeg anbefaler “Frihed”). 4. Træk i forklædet og find din bedste opskrift på cookies frem, sådan en har vi vel alle. Nybagte boller går også an. Og mysli. 5. Tag et lang (kar)bad, tænd stearinlys i massevis, sæt stille musik på (John Mayer anbefales til formålet), forkæl dit hår med en kur og dine øjne med et par magasiner. 6. Få ryddet op i dit klædeskab. Smid en masse tøj til genbrug eller prøv at sælg det over Trendsales. Jeg spørger altid mig selv, om jeg har haft det på inden for det sidste års tid, hvis ikke, så ryger det. For det meste. 7. Inviter en håndfuld veninder over til en lækker middag eller de nybagte boller. Eller hop i gummistøvlerne og tag dem med i skoven. 8. Ryd op i din computer, der ligger sikkert en masse filer, du ikke bruger til noget. 9. Find de gamle fotoalbum frem og tag en tur ned ad memory lane. 10. Gem dig bag skærmen og læs en masse blogs 😉 (11). Få lektier og afleveringer til ugens løb overstået, man bliver så glad for det senere. Senere.

 photo DSC02665_zpsadc6b928.jpg
Jeg har taget mine egne råd i brug og tilbringer i dag netop sådan en regnvejrssøndag i selskab af en ske i den lune chokolademyslien, kaffe og mine lille sorte mus. Nårh jo, og afleveringer, men altså… Senere bliver de forhåbentlig afløst af en tur på jernhesten, hvis altså regnen ikke begynder igen.

Hvad giver I jer til at lave på sådan en regnvejrssøndag? 

Chocolate & blueberry muffins

 photo DSC02652_zps71f283d6.jpg
Vi kan vist hurtigt konstatere, at vejret ikke er det mest pålidelige for tiden. Jeg er jo sådan en freak, der elsker efterår og søndage med regnen dryppende mod ruderne – altså hvis jeg ligger trygt under dynen, forstås. Jeg får altid lidt dårlig samvittighed, hvis jeg tilbringer en dag indenfor, mens solen bager udenfor. Man skal jo nyde det, mens det er der, ikke? Før vi får set os om, er solen jo væk, og de uldne sokker kalder. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg står klar med de uldne strømper, de bløde sweatere og de utallige kopper the. Jeg drak faktisk så meget the sidste år, at min tandlæge anbefalede mig at stoppe, hvis jeg ville undgå at ødelægge mine tænder 😀 Nå men, til en kop the ved alle, at en form for sødt tilhører – jeg anbefaler disse muffins. Søde, svampede, krydrede og lavet med gode ting og sager. De fungerer på alle tider af døgnet – kan jeg afsløre. Selv som morgenmadsdessert.
 photo DSC02653_zps510b66e4.jpg
 photo DSC02654_zpse5fc4059.jpg
Det skal du bruge:

  • 2 æg
  • 1 moden banan
  • 1 dl knækkede boghvedegryn
  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl mandelmel
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 nip salt
  • 2 spsk stevia
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk bagepulver
  • 6-7 kardommekapsler (alternativt: 1,5 tsk stødt kardemomme)
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 70 g smør
  • 2 håndfulde blåbær (frosne kan snildt bruges)
  • 50 g mørk chokolade

 photo 375ece78-8cb0-4624-9e8b-2497553a76d5_zps21dd607a.jpg

Sådan gør du:

  1. Pisk æggene med et piskeris
  2. Tilføj en most banan og pisk videre til en ensartet masse
  3. Bland gryn, mandelmel og yoghurt i massen
  4. Tilføj salt, honning, stevia og bagepulver
  5. Skær kardommekapslerne over og rist frøene let på panden, knus dem efterefter i en morter
  6. Tilsæt nu kardomme, kanel og vaniljepulver
  7. Smelt smøren, lad det køle af og rør det i dejen – hold lidt igen
  8. Smør muffinformene med det resterende smør
  9. Del den flydende dej op i to skåle
  10. Tilsæt 2 gode håndfulde blåbær i den ene og den grofthakkede chokolade i den anden
  11. Tænd ovnen på 150 graders varmluft
  12. Bag dem i ca. 22-24 minutter – stik evt. en pind i dem, kommer der intet dej med på, er de typisk færdige

 photo DSC02649_zpsa5b38452.jpg
 photo DSC02644_zps42d67aab.jpg

Hav en skøn lørdag – evt. med kagebagning<3

Om at søge utilstrækkelighed og ekstremerne

 photo IMG_3990_zps34ead9b8.jpg
Hvis man skulle kåre årets meste udbredte følelse, er det lige før, at jeg vil pege på “utilstrækkelighed”. Det havde jo været en tand sjovere at skrive “glæde”, men på sin vis tror jeg, at de to hænger sammen. Forklaring følger. I snart alle sammenhænge popper ordet op, “utilstrækkelighed”. Vi vil nå det hele og stadig fremstå glade og “overskudsagtige”. Jeg har erfaret hos mig selv, at skal denne følelse gemmes langt væk, skal jeg tage nogle beslutninger og skære væk. Ikke ind til benet, men ind til de ting, som betyder noget for mig. Jeg befinder mig fx glimrende i mit eget selskab. Det tog mig lang tid at acceptere. At acceptere, at jeg bundærligt oftest foretrække en stille aften fremfor byture. For så lever man jo ikke livet? Man vil være gerne være det hele: sund, men ikke for sund, trænet, men ikke besat, 12-tals elev, men ikke stræber og så samtidig være social og en festabe – uden tømmermænd, selvfølgelig.

Der er en ting, der fascinerer (læs: undrer) mig en smule; vi taler om følelsen af utilstrækkelighed, der opstår på de sociale medier, vi sammenligner os med glansbilleder, og taler om, hvilket kropsideal medierne udsender, men alligevel søger vi vel på en vis måde de medier, der gør os skidt tilpas. At følge folk på Instagram eller at læse diverse blade og artikler er jo frivilligt. Et enkelt ‘unfollow’, og man er et skridt nærmere lykke. Eller hvad? Jeg kender det fra mig selv: jeg unfollower, jeg er glad og lettet i sekundet, der går 1 dag, og jeg klikker ind på profilen igen. Hvorfor? Aner det ikke.

Vi snakker om ekstremer – ekstrem sundhed, ekstrem træning, ekstreme kropsbilleder, ekstremt overskud, som om det er uundgåeligt. Der er bare det, at det er de jo ikke. Jeg kender da en masse, hvis ører det aldrig er nået til, at sixpacks er idealet til kvinder, eller som ved, hvad skyr er, og at man skal stille op i bikini fitness. De finder følelsen af utilstrækkelighed andre steder. Jeg er efterhånden af den opfattelse, at vi søger “ekstremerne” – selvfølgelig indenfor forskellige områder. Stræbsomme elever søger 12-tals eleverne, træningsentusiasterne søger de garvede indenfor området osv. Det kan altid blive lidt vildere, lidt bedre – lidt mere ekstremt. Det er selvfølgelig et spørgsmål om definition, hvornår noget er ekstremt. I know. Alligevel fascinerer det mig, hvorfor vi (okay nogle, inkl. mig selv) mere eller mindre ubevidst søger ting, der ikke gør os glade. Og jo, jeg vil gerne læse psykologi – eller filosofi.

Jeg håber, I kan finde hoved og hale i indlægget. Hvis I kan, hvad er så jeres mening omkring emnet? Hvorfor afskærer vi os ikke bare fra medier, der gør os skidt tilpas?

Hej igen

 photo DSC02527_zps00815a68.jpg
Shit jeg savner at blogge. Allerede. Jeg havde jo planlagt en længere pause, men det kan jeg godt se, ikke kommer til at ske. Det kribler i mine hænder. Faktisk så meget, at jeg brugte mine sygedage (og nætter) på at kreere et nyt design, samt at skrive en masse kladder. Nogle gange er det rart at få tingene på afstand. Hvad var det, en uge, jeg var væk? Det er tidskrævende at have en blog, men det er jo frivilligt og 100 p det værd. Måske kommer der ikke indlæg hver dag, og måske er hverken billederne eller indlæggene i top hver gang, men mon ikke det går? Det gik hurtigt op for mig, at jeg ville miste en stor del af min identitet, hvis bloggen røg. Identitetstab kan vi jo ikke have, så den ryger ingen steder 😉

Der er ikke så sket så meget siden sidst (det er jo trods alt ikke så lang tid siden). Ikke andet end at jeg er begyndt at tage kørekort (talk about scary shit), og så har mit knæ fået en “endelig” diagnose: Patello-Femoral Pain Syndrome, mundret, ikke? Vi kan også nøjes med det mindre seje navn: knæskalssyndrom. Jeg skal nok skåne jer for detaljerne, men jeg kan sige så meget, at jeg er født med det, og at det bare var et spørgsmål om tid, før det blev for overbelastet. Intet er altså ødelagt eller skadet, blot forkert placeret og (over)belastet. Jeg er en lettet pige, som dog nu går som en, der har lavet i bukserne. Forklaring: man kan åbenbart se det på min gang, så jeg gør mig umage for at ændre gang 😉

Jeg håber, I stadig har lyst til at læse med, og at I kan lide det nye design og den nye vinkel, der måske melder sig 🙂

Older posts