Den bedste start på dagen

Verdens bedste kanelsnegle

 photo DSC02129_zps4a07e572.jpg
Jeg kan ikke komme på en bedre både at slutte dagen af på end at nyde en kanelsnegl eller to med dem, jeg holder af. En skøn afslutning på en skøn dag. En dag, som startede med en times gåtur – eller powerwalk om man vil – langs Vesterhavet, en konkurrende fantastisk start på dagen til den i går. Derefter hygge hele dagen i langsomt tempo. 40 km på cyklen her til aften i hurtigt tempo, samt små 40 minutters overkrop- og coretræning. Nå jo, og en tæsken af bølger i Vesterhavet. Jesuusss, hvor de kan være store! Manglede jo bare et surfbræt! Og altså… At lære at surfe. Det var crazy. Mig som plejer at være “frygtløs”, når det kommer til bølger, så mig selv stå en del i vandkanten og kigge nervøst til. Det var sgu lidt uhyggeligt sådan at blive trukket under bølgerne… Troede jo næsten, at min tid var kommet 😉 Jeg fandt så min vej til himlen senere på dagen – med disse her <3
 photo DSC02127_zps28d841d2.jpg
 photo DSC02130_zpsf4c7e83b.jpg

Det skal du bruge:

  • Ca. 300 g hvedemel – evt. blandet med fint ølandshvedemel
  • 25 g gær
  • 1 dl (sød)mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør

Fyldet:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 1 1/2 spsk kanel

 photo DSC02124_zpsd6ed1000.jpg
 photo DSC02126_zpsfa9b8cba.jpg

Sådan gør du:

  1. Varm mælken til den er lillefingertemperatur
  2. Smuldr gæret ud i en skål og opløs det i mælken
  3. Tilsæt nu sukker og salt samt ægget
  4. Smuldr i en anden skål smørret ud i melet til det er fint og grynet og rør det sammen med de våde ingredienser
  5. Ælt godt igennem – jeg brugte blot hænderne, en røremaskine er nok at foretrække, men det fungerede
  6. Tildæk dejen med et vådt viskestykke og lad den hæve 1,5 time
  7. Lav nu fyldet: rør blødt smør sammen med brun farin og kanel til en ensartet masse
  8. Rul dejen ud til en firkant, så den måler ca. 20 x 40 cm
  9. Fordel fyldet (aka. snasket) på firkanten, lad hjørnerne være
  10. Rul dejen til en roulade og skær 12-14 snegle ud
  11. Fordel dem i et ovnfast fad eller to og lad dem efterhæve min. 30 minutter. Mine hævede i flere timer, og det gik fint
  12. Tænd ovnen på 200 grader (175 grader varmluft) og bag dem i ca. 20 minutter
  13. Drys evt. med lidt ekstra brun farin eller rørsukker efter 10 minutter

 photo DSC02131_zpsf366a151.jpg
 photo DSC02128_zps2fda4d38.jpg photo DSC02134_zpsc894c4ee.jpg

Opskriften er forresten tyvstjålet fra en af mine yndlingsblogs; nemlig Emily Salomon.Ja, nu sidder jeg jo her og overvejer lidt, om jeg kan klemme en mere ned…

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste start på dagen