En fitnessblogger uden et fitness center

Pizza Italian style

 photo DSC01884_zps75b6618d.jpg
Jeg har vist nævnt, at jeg er fra en cykelfamilie, men har jeg også nævnt, at jeg er fra en pizzafamilie? Altså, I ved, de “rigtige” italienske pizzaer med en tynd bund og en gylden og sprød skorpe. Uden blomkål. Det spiser min mor og papfar mindst 1 gang om måneden – altså uden os. Så nu synes jeg, det var tid til, at vi alle skulle have pizza(fest). Det var der stor opbakning omkring. Min mor gik endda og snakkede om, hvor hun glædede sig flere dage i forvejen. Det er pizzakærlighed. Jeg laver pizzabunden efter Claus Meyers opskrift, det er der intet i min verden, der slår. Det skulle så lige være på en intim restaurant i Italien. Det eneste negative ved at lave pizza til 5 storspisende mennesker, der alle er skrupsultne efter hver vores tur på raceren er, at alle vil have en hel, hvilket vil sige, at der altid sidder 3-4 og venter. Men, you win some, you loose some. Det betød så, at billederne ikke blev så kønne… Hold da op, hvor har ævlet. Her er opskriften.

 photo DSC01888_zpsc0d07d1b.jpg
 photo DSC01886_zps9d35a046.jpg

Det skal du bruge til 10-14 pizzaer (afhænger af størrelse):

  • 800-900 g hvedemel (helst Tipo 00, du kan også vælge at blande med durum eller ølandshvedemel)
  • 10-20 g gær – afhænger af hævetid, se nedenfor
  • Ca. 8 dl vand
  • 20 g salt
  • 1 dl olivenolie

Hævetid: 2-4 timer, hvis 20 g gær – hvis 10 g gær, kan dejen laves dagen før og koldthæves

 photo DSC01890_zpsc54d2f8f.jpg
 photo DSC01893_zps46c8ffca.jpg
 photo DSC01879_zpsdd9a0344.jpg

Sådan gør du:

  1. Bland vand og gær
  2. Tilsæt melet delvist samt saltet
  3. Ælt lidt og tilsæt da olivenolien
  4. Ælt dejen i hånden i ca. 15 minutter eller på en røremaskine i mindst 10 min.
  5. Form det antal boller, du ønsker af dejen og lad det hæve på en bageplade dækket af film
  6. Har du en bagesten, så tag den i brug, varm din ovn til dens max temperatur – vores er 300 grader – husk at bagestenen tager lidt ekstra tid om at varme op
  7. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord – brug evt. en stor skål drysset med mel og et viskestykke over og hiv dejen tynd
  8. Lav din pizza med din favorittopping – det er nemmeste at lave den direkte på spaden, så den ikke skal transpoteres
  9. Bag pizzaen i ca. 8-10 min. – hold øje

Toppingforeslag: Salami, parmaskinke, kartoffel, frisk mozzarella, basilikum, oksekød, tomat – mulighederne er uendelige, mit bedste råd er: keep it simple. 

 photo DSC01882_zps8105a682.jpg

 photo DSC01895_zpsaf13a69e.jpgTil de der måske er lidt bekymret for mit helbred – det er jo trods alt hvedemel, ikke? 😉 Så kan jeg berolige med, at jeg spiste 3 store portioner salat – 1 til forret med lidt kød og 2 til dessert 🙂 Og jo, jeg har en god appetit. Min pizza var forresten den med halvt kartoffel, olivenolie, frisk mozzarella og rosmarin og halvt tomatsauce, salami og frisk mozzarella. Mums. Og så en masse rucola og klappet sammen som en sandwich = glad pige.
 photo DSC01880_zps4e039f4c.jpgUden at lyde som den største pralrøv, vil jeg bare lige indskyde, at de altså er gode. Som i virkelig gode. Jeg fik pizza dagen efter med nogle veninder fra pizzamanden. Let’s just say: her spiste jeg 2-3 stykker. Dagen før spiste jeg halvanden pizza. Enough said.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

1 kommentar

  • Ninette

    ejjj, de ser seriøst også helt perfekte ud !!!!!! jeg vil forsøge at gøre dig kunsten efter i morgen og jeg glæder mig helt vildt (især lige nu fordi jeg er mega morgensulten ;)) mums, tak for inspirationen!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fitnessblogger uden et fitness center