Jeg er da hamrende jaloux

 photo IMG_0749_zps1711d72d.jpg
At jeg her på det sidste har gravet en grøft på størrelse med Stillehavet mellem mig og fitnessverdenen, er vist ingen hemmelighed. Et par af jer har spurgt, hvordan jeg både kan tage så megen afstand og stadig være fitnessblogger. Hvor røg min træningsglæde hen? Jeg har flere gange overvejet det samme. At ændre bloggen fuldstændig. Slette den. Starte på en frisk. Men who am I kidding? Jeg elsker at træne.
 photo DSC012332_zpsf7560059.jpg

Det er vel af flere grunde, at jeg tager afstand. Mange af grundene har I allerede fået, men ikke den måske mest dominerende og indelysende: Jeg er jo hamrende jaloux. Det er jo ikke længere muligt for mig at tage del i den. Det er vel min måde at håndtere det på. At skubbe det væk fra mig. Bevise at jeg godt kan overleve uden. Hvem gider at læse om en, der sidder derhjemme og græder snot over ikke at kunne træne? Nu synes I sikkert, at jeg er både skør og dobbeltmoralsk, men nu får I altså sandheden. Tude gør jeg ikke længere, men jeg savner det som en vanvittig. Jeg drømmer om at dødløfte om natten, jeg tager mig selv i at dagdrømme om sveddryppende squats, WOD’s, pull ups osv. flere gange dagligt. Jeg får et stik i maven af savn bare af at skrive om det. Jeg er nogle dage “så langt ude”, at jeg tager mine hørebøffer på, spiller min træningsplayliste, lukker øjene og drømmer mig tilbage. Det er så bittert at mærke, hvordan ens styrke svinder ind. Den jeg har kæmpet mig til med blod, sved og tårer i timesvis alle ugens 7 dage.
 photo DSC01235_zps952a1cac.jpg

Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige valg, jeg har foretaget mig. En pause tror jeg på, kan være sund for alle – især for en, hvis krop var ved at gå i stykker, men det gør det da ikke nemt. Jeg er taknemmelig for, at jeg kan cykle – det elsker jeg virkelig, men det er jo ikke det samme. Lige præcis, fordi det er en pause, ved jeg, at der er lys forude; at dette ikke er permanent. I stedet for at gå og savne det, har jeg taget afstand fra alt, der mindede om fitness. Det er I så blevet ofre for 😉 Men altså. Jeg spiser stadig skyr om morgenen, har lige købt en røvfuld Quest bars, og jeg er aktiv hver dag – det var min hemmelighed 😉
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

10 grunde til hvorfor jeg ikke passer ind i fitnessverdenen

 photo DSC01812_zps4e6b9364.jpg
1. Selvom der vist ikke er noget mærkat, der passer på min kost, så hælder den nok mest til HCHF – High Carb High Fat. Jeg er typen, som spiser både gluten (inkl. hvede), laktose, gode mængder fedt mere eller mindre hver dag. Der ryger også ofte lidt sukker ned. Både det fra frugt og det rigtigt farlige. Okay, nu må I ikke tro, at jeg helt er ved at miste forstanden. Jeg spiser stadig gode mængder grønt 😛

2. Jeg går aldrig i seng før kl. 22. Selvom jeg har de bedste intentioner hver evig eneste dag. I hverdagen er jeg enormt stolt, hvis jeg får 8 timers søvn. Måske en dårlig vane, men jeg elsker altså sene aftener. Og tidlige morgener. Det hænger ikke så godt sammen.

3. Jeg har ingen struktur over hverken min kost eller træning. Det har jeg prøvet. Det er bare som, at mad der ikke er skemalagt smager bedre. Og træning, der ikke er på planen, er mere tiltrækkende.
 photo DSC01816_zps52081971.jpg
4. Jeg har aldrig forstået begrebet “nothing tastes as good as skinny feels”. Jeg er sådan lidt mere: “Hmmm, jeg skal i bikini i morgen. Uhmmm der er cookies i kagedåsen. Og chokolade!”.

5. Jeg får aldrig mavekramper eller gravid mave af gluten og andet godt. Det bildte jeg mig engang ind, at jeg fik. Altså ikke, at jeg blev gravid, forstås. Man kan bilde sig selv meget ind.

6. Jeg spiser højest sandsynligt flere kalorier til morgenmad end mange gør på en dag. Hvor mange kalorier jeg typisk propper i munden, er heldigvis et ukendt tal for mig. Hvorfor ødelægge noget så godt?

7. Jeg elsker at bage cookies. Okay. Det er løgn. Jeg elsker at spise cookiedej. Og cookies. Med et glas koldt mælk. Og at hakke chokolade, hvilket vi alle ved, betyder at spise halvdelen for så at spille uskyldig, når der pludselig ikke kom så meget chokolade i dejen.
 photo DSC01713_zpsd44b4cd0.jpg

8. Det der med at spise en 6-7 måltider om dagen, sker ikke ligefrem for mig. Det er mere noget med en god sen morgenmad, snacks i løbet af dagen, aftensmad og så chokolade. Og jo, chokolade kan godt være et måltid. Også selvom det kun drejer sig om et par stykker. Et på en dårlig dag. To på en gennemsnitlig dag. Tre på en god dag.

9. Jeg er ikke så god til altid at få spist minimum 30 minutter efter træning. Der går oftest et mobiltjek, en cykeltur, et bad, endnu et mobiltjek og så madlavning. 30 minutter, you say?  Arhh… Og jo, jeg kunne spise riskiks og bælle proteinshakes, men en lunken proteinshake er ikke lige mig. Så gemmer jeg hellere appetitten.

10. Jeg bliver aldrig typen, som kan vente med chokoladen til lørdag aften. Chokoladeaften er hver aften herhjemme. Nogle gange, morgen, formiddag og eftermiddag.

Har I også en vane, der er lidt atypisk i “fitnessverdenen”?
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Boghvedegrød

 photo DSC01972_zps9d5f6dd6.jpg
Jeg har smidt mine trætte stænger op og ligger her med åbent vindue og hører god musik, samt prøver at overbevise mig selv, at endnu et afsnit Beverly er en dårlig idé og nårh jo; glæder mig til morgenmaden i morgen “tidlig”. Ja, jeg har et meget nært forhold til min morgenmad. Jeg er ikke flov over det. Det store spørgsmål er så, hvad jeg skal diske op med. Et foreslag kunne være denne hamrende lækre grød, som dog den dag, jeg tog billedet, manglede 1 banan. Det var lidt noget skidt. Vi var løbet tør. Vi har også kun 1 tilbage i dag, så min bror har bare ikke at tage den. Det gør han sikkert. Livets store kampe. I know. Det der med at flytte hjemmefra, virker mindre og mindre skræmmende. Til gengæld, skal jeg så selv betale for bananen. Hmmm…

 photo DSC01973_zps545c80b6.jpg
 photo DSC01970_zpsba7dd5d3.jpg

Det skal du bruge:

  • 1/2 dl havregryn
  • 1/2 boghvedegryn
  • 2 dl vand
  • 1/2 mælk
  • 1 lille tsk vaniljepulver
  • Æggehvide
  • 1 nip salt

 photo DSC01971_zps31333141.jpg photo DSC01974_zpsb6af99ce.jpg

Sådan gør du:

  1. Stil aftenen før grynene i blød med vand, salt og vanilje (alternativt kog det lidt længere om morgenen, det andet er bare så nemt)
  2. Kog det op med lidt mælk
  3. Tag gryden af varmen og tilsæt æggehvide (kan udelades i bytte for ekstra mælk) – rør godt rundt
  4. Server som den er eller med lækre toppings – banan og peanut butter er et must hos mig. På billedet brugte jeg kakaonibs, mandler, blåbær, rabarberkompot og morbær. Jeg tilføjede dog også skyr og peanut butter – det var bare ikke så fotogent 😉

 photo DSC01969_zpsd348a725.jpg

Jeg er forresten kommet hjem i et stykke. Det tænker I måske, er en selvfølgelig. Her må jeg erklære mig uenig. Vi sad altså i rimelig mange lange og langsomme køer. Det skal lige siges, at min computer gik død på halvvejen, hvilket satte en stopper for mit Beverly-marathon. Ikke særlig rart. Hvad der til gengæld er ret så rart, er at være hjemme, faktisk. Især når dagen har været god ved mig. 2 store gavmilde pakker på posthuset. Gåtur i min yndlingsby igennem min yndlingsskov og ved min yndlingsstrand med min yndlingspige. Helt ok. Og så lige 60-70 km i benene på denne smukke aften. Pasta med mors bolognese i verdensklasse og papfars salat, som også nærmer sig verdenklasse på terrassen, som ventede, da jeg kom hjem. Ja, jeg har det hårdt. Meget hårdt. Sov godt.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Tour de France

 photo DSC02035_zpsd76909a5.jpg
Så er vi ved at være klar til at vende næsen hjem mod Danmark igen. Jeg glæder mig faktisk lidt. Selvom her er skønt. Jeg er helt mættet af glade dage, hyggelige aftenener, lange cykelture og af is og baguettes. En skøn uge, som er gået enormt hurtigt. Tilbage sidder jeg med trætte ben og en misfarvet krop. Det kræver vist forklaring. De trætte ben stammer fra små 300 km cykling fordelt over 4 dage i bagende solskin og stejle bjerge og måske lidt fra mine mange gåture i små kringlede gader, som får en til at føle sig som Audrey Hepburn. Jeg mangler bare en Vespa… Og en at sidde bag på. Den misfarvede krop, giver jeg også cykelturene skylden for. Nok er det skønt at cykle i varmen, men jeg ser sgu lidt sjov ud i bikini. Kan I se det for jer? Brune arme, kridhvide skuldre, brune ben, kridhvide lår… Behøver jeg at sige, at jeg er blevet peget fingre af?
 photo PicMonkeyCollage_zps13d9c42b.jpg
 photo DSC02028_zps928c0d93.jpg
Måske I kan spotte på billedet, at min nabo har været 2 storke? De er “overalt”, hvilket jeg stadig finder lidt surrealistisk, så jeg råber højlydt op hver gang, jeg spotter en. Og så er her ørne. Så ved I det. Og mange gamle huse. Og brostensgader. Og meget smukt. Og meget varmt. Og meget billige baguettes.
 photo DSC02039_zps06800a30.jpg
 photo DSC02053_zps94e2d8bd.jpg

Vi har også set de der Tour de France-ryttere. Og, hvor var det fedt. Eller noget. For man venter og venter (på den eneste regnvejrsdag), og så ser man dem i 10 sekunder. For derefter at køre 50 km dagen efter for at se dem i de 10 sekunder igen, for så at køre 50 km hjem for liiige at nå at se slutningen i TV. Men det er selvfølgelig det værd, eller noget… Nårh ja, og den anden dag, kørte vi 40 km op for at se dem, for så at komme 10 minutter for sent… Seje er de, det giver jeg dem. Altså rytterne. Ikke brødrene, der skulle have tjekket tidspunktet.
 photo DSC02034_zpsc84c99af.jpg

Senere i aften kaster jeg for første gang i en uge lidt make-up i hovedet. Og tager BH på. Og kjole. Og høje sko. Det bliver helt spændende. Måske jeg endda smider knæbindet, som faktisk ikke er helt så nødvendigt længere. Det går virkelig godt med knæet – og i den grad også med skulderen. Det er skønt.
 photo 10551898_10203248023334644_42694885_n-3_zps28e9301d.jpg

Forresten vil jeg gerne skrive et kæmpe stort tak til jer allesammen for de søde kommentarer til mit forrige indlæg – både mails og kommentarer her og på Instagram. I er simpelthen for overdrevet søde. Også til alle, der hjalp med at få den mærkelige profil på Facebook slettet. Nøj, I er søde.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg