10 grunde til hvorfor jeg ikke passer ind i fitnessverdenen

Jeg er da hamrende jaloux

 photo IMG_0749_zps1711d72d.jpg
At jeg her på det sidste har gravet en grøft på størrelse med Stillehavet mellem mig og fitnessverdenen, er vist ingen hemmelighed. Et par af jer har spurgt, hvordan jeg både kan tage så megen afstand og stadig være fitnessblogger. Hvor røg min træningsglæde hen? Jeg har flere gange overvejet det samme. At ændre bloggen fuldstændig. Slette den. Starte på en frisk. Men who am I kidding? Jeg elsker at træne.
 photo DSC012332_zpsf7560059.jpg

Det er vel af flere grunde, at jeg tager afstand. Mange af grundene har I allerede fået, men ikke den måske mest dominerende og indelysende: Jeg er jo hamrende jaloux. Det er jo ikke længere muligt for mig at tage del i den. Det er vel min måde at håndtere det på. At skubbe det væk fra mig. Bevise at jeg godt kan overleve uden. Hvem gider at læse om en, der sidder derhjemme og græder snot over ikke at kunne træne? Nu synes I sikkert, at jeg er både skør og dobbeltmoralsk, men nu får I altså sandheden. Tude gør jeg ikke længere, men jeg savner det som en vanvittig. Jeg drømmer om at dødløfte om natten, jeg tager mig selv i at dagdrømme om sveddryppende squats, WOD’s, pull ups osv. flere gange dagligt. Jeg får et stik i maven af savn bare af at skrive om det. Jeg er nogle dage “så langt ude”, at jeg tager mine hørebøffer på, spiller min træningsplayliste, lukker øjene og drømmer mig tilbage. Det er så bittert at mærke, hvordan ens styrke svinder ind. Den jeg har kæmpet mig til med blod, sved og tårer i timesvis alle ugens 7 dage.
 photo DSC01235_zps952a1cac.jpg

Der er ingen tvivl om, at det er det rigtige valg, jeg har foretaget mig. En pause tror jeg på, kan være sund for alle – især for en, hvis krop var ved at gå i stykker, men det gør det da ikke nemt. Jeg er taknemmelig for, at jeg kan cykle – det elsker jeg virkelig, men det er jo ikke det samme. Lige præcis, fordi det er en pause, ved jeg, at der er lys forude; at dette ikke er permanent. I stedet for at gå og savne det, har jeg taget afstand fra alt, der mindede om fitness. Det er I så blevet ofre for 😉 Men altså. Jeg spiser stadig skyr om morgenen, har lige købt en røvfuld Quest bars, og jeg er aktiv hver dag – det var min hemmelighed 😉
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

10 kommentarer

  • Christina

    Hej Anne Sofie 🙂

    Selvfølgelig kan du stadig have en fitness blog ! Hvem har bestemt at fitness er kun er Cut/bulk , styrketræning og crossfit?
    Jeg synes det er så fedt , at se dine alternativer til den gængse træningstrend. Desuden bliver keg meget inspireret af dine ærlige opslag – som også er mega motiverende . Har ofte lange perioder med skader og fået konstateret scoliose for ikke så længe siden. Det at acceptere at man ikke kan træne fuldstændig som før, og at andre bare spæner derud af, er rigtig hårdt. Man forstår det først rigtigt, når man selv står i det og derfor er det rart, at læse med her og identificere sig med både op og ned ture 🙂
    Du er så sej og synes ikke du skal være nødt til, at retfærdiggøre denne blog. I min verden er du lige så fitness og sund (i tankegang og fysisk) som alle andre bloggere.
    Keep up the good work 🙂

    Mvh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Christina,

      Tak for din søde kommentar. Det har du da helt ret i – det ved jeg heller ikke. Det er vildt og lidt skræmmende, hvor meget det kan påvirke en, ikke? Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at kunne skrive om nogle flere opture, de er trods alt sjovere at skrive om, om end nedture vel er lige så vigtige.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Blogs/instagram… med et andet perspektiv på fitness og sundhed end de tonsvise der florerer rundt omkring er da virkelig tiltrængt – Så selvfølgelig kan du fortsætte bloggen; så må folk da kalde den hvad de vil – fitnessblog eller ej, så er det sgu en af de absolut bedste og mest ærlige blogs

    Det er rart, at alle ikke er ens, og at du faktisk tør “bryde” idealbilleder, falske forestillinger og tabuer

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hvor er du sød. Mange tak. Jeg ville sgu ønske sommetider, at jeg havde muligheden for at ændre både navn og “bås”, det er bare ret så omstændigt.

      Hav en skøn dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    TAK for dette indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh sødeste Anne Sofie,
    hvor kan jeg bare følge dig i det du skriver. Tude gør jeg dog til tider stadigvæk 😉 Jeg drømmer stort set hver nat at jeg løber, jeg bliver liiiidt “fornærmet” over dem der synes løb er kedeligt og jeg får et kæmpe stik i hjertet hver gang jeg på gaden, instagram osv. ser nogle løbe.
    Det hele skal nok vende 180 grader og før du ved af det, så må du de ting du gerne vil igen 🙂 At du så samtidig bliver meget klogere på dig selv i processen skal ses som en bonus. Desuden kan det godt være du ikke fysisk bliver stærkere lige for tiden, men psykisk, der har jeg i hvertfald rykket mig på mange punkter. Prioritering er et ord jeg har fået et nært forhold til, for man bliver i sin træning nødt til at prioritere hvad man synes er vigtigst, for det hjælper ikke at man gerne vil alt. Det holder ikke 🙂
    Kæmpe, kæmpe krammer herfra og et stort ja tak til den cykeltur vi snakkede om på insta! Skal bare liiiige finde tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej søde Tine,
      Indrømmet; jeg har også haft et par tudeture her på det sidste, det er lidt vildt, hvor meget det påvirker en, ikke? Det kender jeg godt! Jeg bliver også lidt fornærmet også både dem, der ikke sætter pris på, at de er i stand til at træne, og dem der skriver, at de “hader” træning. Hallo, så giv muligheden til os andre! 😀 Jeg bliver også ofte lidt smådeprimeret, når jeg går ture i skoven om morgenen, og alle løber omkring en. Det tror, jeg du har meget ret i. Jeg tror som sagt, at alle har godt af at få noget, der har fyldt så meget på afstand i perioder.

      Du skriver bare. Jeg glæder mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det skønt at læse dine ærlige tanker. Bliv ved med det du gør, lyt til dig selv og vær ærlig omkring det, det er det der gør folk har lyst til at følge med, og ikke om dine indlæg handler om fitness eller ikke fitness. Det er dig der er interessant at følge 🙂

    God vind fremover!

    Kram
    Nadja – http://sunderehverdag.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tusind tak Nadja. Det er altså sådan en kommentar, der betyder noget – jeg tror, det er de færreste, der forestiller sig, at ens liv er interessant at følge 🙂

      Hav en fantastisk dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 grunde til hvorfor jeg ikke passer ind i fitnessverdenen