Chocolate peanut butter proteinbars

Jeg lavede disse barer for et par uger siden, frøs dem ned og glemte alt om dem. I kan tro, jeg blev lykkelig, da jeg pludselig stødte på dem i fryseren. Jeg ved godt, at jeg skriver det her næsten til hver opskrift (jeg øver mig på at lade være, man er vel madglad), men de er altså uden tvivl de bedste af slagsen, jeg har lavet indtil videre. Wow, de er gode. Jeg har faktisk været i tvivl om, hvad jeg skulle kalde dem, da de er en blanding af en bar, en is, fugde og chokolade. Det er ikke de værste ting, vel? Gode er de i hvert fald. Så meget tør jeg godt love.
Jeg synes forresten lige, at det her skulle med i indlægget, det var nemlig det eneste, jeg har skrevet for en måneds tid siden, da jeg læste til eksamen – man fornemmer selvmedlidenheden, ikke? 😀 Jeg læser til eksamen, det regner, jeg er alene hjemme.
Det skal du bruge:
- 3 scoops proteinpulver (helst med chokoladesmag – jeg anbefaler Chocolate Deluxe fra Gymnordic) – er du ikke til proteinpulver, så undlader du det bare, og tilsætter mere af det tørrede. 3 scoops svarer ca. til 90 g. Så garanterer jeg bare ikke for smagen 😉
- 1,5 dl blendede havregryn
- Kakao efter smag
- 1 dl hjemmemalet mandelmel
- 3 spsk peanut butter
- 1/2 dl vand
- 1 banan
- 2 æggehvider
- 1 dl mørk chokolade
Sådan gør du:
- Blend havregrynene og mandlerne og rør det sammen med proteinpulveret (hold 1 scoop tilbage)
- Tilsæt æggehvider og rør godt rundt
- Tilsæt nu den moste og modne banan samt det sidste scoop proteinpulver og kakaopulveret – smag til
- Tilsæt peanut butter og vand og blend med en stavblend eller rør det blot godt rundt
- Hak nu chokoladen relativt groft og vend det i massen
- Fordel massen i en form, dæk den til og sæt den i fryseren
- Efter et par timer, kan den skæres ud – pas på de “smelter” hurtigt – jeg opbevarer mine i en bøtte i fryseren
Forresten, så havde vi afgang mod i går Frankrig og forlod vores hus i trygge hænder klokken meget tidligt om morgenen – det er derfor, der er lidt langt imellem indlæggene. Jeg ligger lige nu smidt i min seng her i Frankrig. Træt. Meget træt. Og skriver videre på et indlæg, jeg har været i gang med meget længe. Sådan en køretur trækker altså lidt tænder ud. Det hjælper selvfølgelig lidt på det, at vi var et smut forbi grænsen og handle lidt, okay, det er en løgn, handle meget ind. Jeg havde egentlig tænkt mig at være offline hele ferien, men jeg savnede sgu bloggen for meget 🙂 Instagram prøver jeg til gengæld at holde mig fra. Nu tror jeg, jeg vil snuppe et afsnit Beverly eller to, og så hoppe under dynen. I morgen venter vores første etape. Som tilfældigvis er ved siden af nogle andres 9. etape 🙂
De her ser om muligt endnu bedre ud end snickers bidderne
– how is that even possible??