Tour de France

Boghvedegrød

 photo DSC01972_zps9d5f6dd6.jpg
Jeg har smidt mine trætte stænger op og ligger her med åbent vindue og hører god musik, samt prøver at overbevise mig selv, at endnu et afsnit Beverly er en dårlig idé og nårh jo; glæder mig til morgenmaden i morgen “tidlig”. Ja, jeg har et meget nært forhold til min morgenmad. Jeg er ikke flov over det. Det store spørgsmål er så, hvad jeg skal diske op med. Et foreslag kunne være denne hamrende lækre grød, som dog den dag, jeg tog billedet, manglede 1 banan. Det var lidt noget skidt. Vi var løbet tør. Vi har også kun 1 tilbage i dag, så min bror har bare ikke at tage den. Det gør han sikkert. Livets store kampe. I know. Det der med at flytte hjemmefra, virker mindre og mindre skræmmende. Til gengæld, skal jeg så selv betale for bananen. Hmmm…

 photo DSC01973_zps545c80b6.jpg
 photo DSC01970_zpsba7dd5d3.jpg

Det skal du bruge:

  • 1/2 dl havregryn
  • 1/2 boghvedegryn
  • 2 dl vand
  • 1/2 mælk
  • 1 lille tsk vaniljepulver
  • Æggehvide
  • 1 nip salt

 photo DSC01971_zps31333141.jpg photo DSC01974_zpsb6af99ce.jpg

Sådan gør du:

  1. Stil aftenen før grynene i blød med vand, salt og vanilje (alternativt kog det lidt længere om morgenen, det andet er bare så nemt)
  2. Kog det op med lidt mælk
  3. Tag gryden af varmen og tilsæt æggehvide (kan udelades i bytte for ekstra mælk) – rør godt rundt
  4. Server som den er eller med lækre toppings – banan og peanut butter er et must hos mig. På billedet brugte jeg kakaonibs, mandler, blåbær, rabarberkompot og morbær. Jeg tilføjede dog også skyr og peanut butter – det var bare ikke så fotogent 😉

 photo DSC01969_zpsd348a725.jpg

Jeg er forresten kommet hjem i et stykke. Det tænker I måske, er en selvfølgelig. Her må jeg erklære mig uenig. Vi sad altså i rimelig mange lange og langsomme køer. Det skal lige siges, at min computer gik død på halvvejen, hvilket satte en stopper for mit Beverly-marathon. Ikke særlig rart. Hvad der til gengæld er ret så rart, er at være hjemme, faktisk. Især når dagen har været god ved mig. 2 store gavmilde pakker på posthuset. Gåtur i min yndlingsby igennem min yndlingsskov og ved min yndlingsstrand med min yndlingspige. Helt ok. Og så lige 60-70 km i benene på denne smukke aften. Pasta med mors bolognese i verdensklasse og papfars salat, som også nærmer sig verdenklasse på terrassen, som ventede, da jeg kom hjem. Ja, jeg har det hårdt. Meget hårdt. Sov godt.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tour de France