Cupcakes

Om at være sig selv i fitnessverdenen

 photo PicMonkeyCollaoge_zpsf9f02a06.jpg
Jeg har længe gerne villet skrive et indlæg om at være “bikiniklar”, men i frygt for blot at gentage mig selv lod jeg være.

At have 7-8 kg mere på kroppen i år, er til tider overvældende. Hele vinteren har jeg “trøstet” mig selv med, at til sommer skulle jeg nok få “cuttet” ned – det gør alle andre tilsynladende jo.  Jeg havde en forestilling om, at når foråret meldte sin ankomst, ville jeg leve af grøntsager og kød og være topstruktureret – hele dagen lang. Jeg ville stå op om morgenen (efter selvfølgelig at have sovet 8-9 timer) og lave LISS cardio på tom mave. HIIT cardio efter styrketræningspassene. For så at have en “treat day” en dag om ugen. Det virker jo til, at sådan gør andre det. Så skete der så bare det, at det blev forår. Og jeg gad ikke spise kød og grøntsager til morgenmad (eller dvs. det holdte under 1 uge). Jeg gad heller ikke lave cardio før skole hver dag; 1. fordi der er grænser for, hvad min krop kan holde til, 2. min dyne er ret så rar, og 3. jeg bryder mig ikke om ting, som stjæler tid fra min morgenmad. Og nårh ja, de der 9 timers søvn, det skete heller ikke. Og så var der det der med at være topstruktureret, ja, det behøves vi ikke at køre mere rundt i. Treat day? Everyday.
 photo PicMonkeyCollage_zpsa5d5247c.jpg

Nogen ville sikkert sige, at det handler om styrken på ens rygrad. Min rygrad ville være 100 gange stærkere, hvis “målet” betød noget for mig. Men det gør det ikke. I hvert fald ikke nok. Jeg har prøvet at være de 7-8 kg lettere, og jeg var sgu ikke mere glad for min krop – tværtimod. Jeg bliver glad af at føle, at jeg kan spise præcis, som jeg har lyst til – også i hverdagene. Jeg bliver ligeledes glad af selv at være herre over min træning. Jeg kan træne i timevis, hvis jeg har lyst eller tage alle de dage fri, jeg har lyst til – som her op til min eksamen.

I perioder synes jeg, det er fantastisk at prioritere min træning som det højeste. I de perioder spiser jeg typisk også “helt efter bogen”. Men efter sådanne perioder har min krop brug for en pause. Ikke blot fra træning, men fra at være at striks og tænke tanker som: “hvad skal jeg spise næste gang”, “hvad skal jeg spise i morgen” og “hvordan kan jeg få min træning presset ind.” Nogle gange er det rart at tage tingene, som de kommer. Sådan har jeg det lige nu. Får jeg spist en røvfuld grøntsager; fedt. Får jeg spist en bøtte is  på en tirsdag; så går det nok også.

Jeg har længe snakket om at finde balancen i “fitnessverdenen”. Jeg tror først nu, jeg er ved at finde den. Først fyldte både kost og træning enormt meget i mit lille hovede, så begyndte mad at fylde mindre, og træning mere. Skal jeg være dødærlig, så kompenserede jeg for at spise igennem ved at træne meget. Hvis jeg så ikke trænede den dag, så brød min verden lidt sammen. Jeg har nu ikke trænet siden i søndags, og jeg har spist, som det passer mig. Jeg synes, det er helt okay.

Nu vil jeg cykle op og give den maks gas. Jeg glæder mig som et lille barn. For det er min første træning i denne uge.
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

25 kommentarer

  • Det her er det fedeste indlæg jeg længe har læst.! You go girl! Fedt med et indlæg der er så ærligt og realistisk. Elsker det!
    <3

    http://www.camillemaja.dk : en blog om vægttab og livsstil

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er normalt en meget passiv læser af ALLE blogs. Kommenterer aldrig, men her bliver jeg simpelthen nødt til at smide en lille kommentar – hold kæft hvor er det er dejligt indlæg at læse!! Kan kende mig selv totalt i dig, og hvor har du bare ret i alt du skriver!! God træning – noglegange har man bare brug for at hive stikket id – sidder selv i eksaminer til halsen!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Sikke en skøn kommentar. Tusind tak for den! Jeg kunne ikke være mere enig i det med at trække stikket ud – især her op til eksamen. Held og lykke med dine.

      Jeg er jeg ironisk nok også passiv læser af enormt mange blogs – hvilket er lidt dumt, for jeg ved jo, at det er det hyggeligste i verden at få kommentarer 😉

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er for sej!
    Du har virkelig ramt plet med det her indlæg!
    STOR RESPEKT til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    FEDT indlæg!!

    Super realist og “sundhedsrealistisk” tilgang til kost/krop og motion.
    Jeg synes at ting herinde på fitnessbloggene har tendens til mere skal ha mere hele tiden, og folk knækker nakken på det og man bliver faktisk også lidt træt om at læse om den samme kost, de samme måleure, de samme sponsorer og de samme event….endda ens tøj.

    Igen, super fedt at læse om noget vi alle kan følge med på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tusind tak Dorthe 🙂

      Jeg kan sagtens se, hvad du mener ift. “mere vil ha’ mere” – jeg kan både kende det fra mig selv, og hvad jeg læser hos andre. Jeg tror, det kan gå hen og blive en lidt “farlig” tankegang, for hvornår har man så lov til bare at nyde tilværelsen samt de mål, man allerede har opnået? Det er lidt en ond cirkel. Ligeledes er det at skrive om de samme ting. Det kan næsten gå hen og blive lidt “kult-agtigt”, hvis alle ligner hinanden, spiser det samme osv. Jeg er også blevet opmærksom på ikke at dele den 100. opskrift med skyr og proteinpulver.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Dejligt indlæg! Jeg bliver glad indeni! Skøn og ikke-fanatisk indstilling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tak Sidse! Jeg bliver glad indeni af jeres skønne kommentarer 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Du er en fantastisk pige, der har et meget sundt syn på livet. TUSIND tak (fra en anorektiker), fordi du rammer plet – hver gang. Du må aldrig stoppe. Du må være det, man kalder enestående..
    Største knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Blev helt rørt over din kommentar – mange, mange tak!<3

      Jeg ønsker virkelig alt det bedste for dig fremover, bliver så ked af det hver gang, jeg hører om den dumme sygdom – også selvom at komme igennem den helt sikkert vil gøre dig stærkere i det lange løb.

      Kæmpe knus herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Duesund

    Sødeste Anne Sofie, hvor er det bare dejligt med din ærlighed. Skønt at læse, når man også selv kan sidde med lidt de samme tanker. For jeg har i den seneste tid tænkt rigtig meget over “hvem er jeg i denne fitnessverden?” Jeg havde oprindeligt et mål om at stille op i bikinifitness til newcomers, det mål lavede jeg så om, da jeg kunne mærke at min krop sagde fra (skulderskade og skinnebensbetændelse) og det var 100 % det rigtige at lytte til kroppen. Her efterfølgende synes jeg bare, at det kan være svært at finde en balance, for jo jeg kan sgu godt lide min broccoli, og jeg elsker at træne (meget!), men jeg skal lære at kunne give mig selv lov til alle de andre ting, som ikke er fitnessrelaterede.. uden den pokkers dårlige samvittighed! Jeg bliver nok aldrig den som tyller flere drinks ned hver weekend eller propper mig med mad fra maccen, men jeg kan da helt sikkert blive bedre til at give slip og nyde lidt fra “den forbudte verden” 🙂

    Knus Sara
    P.s Held og lykke med eksaminerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hvor er du sej, at du formår at lytte til din krop og følge dens “råd”. Det har jeg den største respekt for. Selvom skader er frygtelige, prøver jeg at se dem, som kroppens tegn på, at det er på tide lige at tage den lidt med ro.

      Jeg kan virkelig genkende mig selv i det meste , du skriver. Jeg elsker også at træne meget og spise min kylling med broccoli, men jeg gider heller ikke blot ikke at leve i min egen lille “fitnessboble”, der er jo også andet i livet. Jeg synes på ingen måde, at man skal give afkald på det, man elsker, bare man husker, at der også er andet. Men det der med, at for at være ung og “leve livet” skal man drikke hjernen ud hver weekend for derefter at kravle hen til McD, dét synes jeg er så forkert, som det overhovedet kan være. Man har vel selv lov til at definere, hvordan man vil leve sig eget liv…

      Mange tak – og tak for din kommentar.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Justine Katja

    Endnu en gang elsker jeg dine indlæg! Især dette her. Jeg vejede jo 20 kg. mindre sidste sommer, så jeg frygter virkelig at skulle vise mig i bikini! – første gang i 2 år 😮
    Jeg har også gået med den tanke hele tiden, nu cutter jeg, nu cutter jeg. Nu træner jeg sygt meget, men jeg holder ikke til det, du har jo ret, man skal finde balancen, og jeg elsker at kunne spise det jeg vil :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det er jeg SÅ glad for at høre, mange tak søde.

      Fuck vægten. Uden at lyde kliché-agtig, så tror jeg 100% på, at det ens udstråling, folk først lægger mærke til. Har man en rank ryg, smiler og er stolt og glad for sin krop, så er lidt kilo fra eller til fuldstændigt ligegyldigt. At jeg så også tror, at du ser langt sundere ud i år, er en helt anden sag 😉

      Ellers ender man jo bare tilbage, hvor man var før – og dét har ingen af os vist lyst til 🙂

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et lækkert indlæg!
    Respekt for din ærlighed – hvor er det befriende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak – og tak for din søde kommentar! 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Anne Sofie

    Gid alle må komme til det punkt, hvor du er nu. Det lyder virkelig som om, du har fundet ud af meningen med træning: Det skal være fordi, man har lyst – fordi, det giver mening for én!

    Jeg kender alt for godt, at man i perioder virkelig har lyst til at give den gas, hvor motivationen andre gange er lig nul. Og de gange, hvor motivationen ikke er at finde – helt ærligt, så skal man ikke tage afsted. Livskvalitet frem for alt – at bruge tid på noget, som tynger én mere, end det gør gavn, giver i mit hovede simpelthen ingen mening.

    Kunsten er vel at mærke efter i nuet: “Hvad giver mest mening for mig – yoga eller biograftur med veninde? Sove eller fest? Spinning eller picnic?”. Nogle gange følges det ene bare mere oplagt, end det andet. Og man bør virkelig gå efter det, der gør én mest glad 🙂 Præcis som det lyder til, at du gør! Thumbs up!

    Kh Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Christine,

      Tusind tak for din søde kommentar – jeg er vild med alt, hvad du skriver, og jeg kunne ikke være mere enig. Vi er her jo kun én gang, så hvorfor ikke bruge tiden til noget, der gør os glade, som du skriver. Nogle ting, skal man selvfølgelig igennem, man lige præcis træning “bør” være noget, der bidrager med livskvalitet og glæde – i hvert fald størstedelen af tiden, ellers er det altså ikke det værd, i mine øjne.

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er ny læser på din blog og dette indlæg er grunden til at jeg vil blive hængende!
    Fantastisk befriende indlæg… Og som skrevet ud fra mine tanker og holdninger… Super godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Velkommen til 😀 Du er i hvert fald mere end velkommen til at blive hængende! Fedt, du kunne lide indlægget 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg. 🙂
    Jeg er meget enig. Jeg lever sundt, men er også uforskammet glad for chokolade og generelt god mad. For mig er det hele en balance, og kroppen er heldigvis så flink, at den som regel siger til og fra, hvis bare man lytter til den. Og træning og sund kost er så meget sjovere, hvis det er lystbetonet – og ofte får man større lyst til at leve sundt, hvis der ikke er for mange regler. Sådan har jeg det i hvert fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tak 😀
      Kroppen er nemlig ret så fantastisk. Jeg er helt enig, det hele handler om de øjne, man ser på det med. I det hele taget bryder jeg mig ikke om regler ift., hvordan man skal leve, og hvad man må og ikke må spise.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er jeg glad for at jeg tilfældigvis fik læst dette indlæg… Det var LIGE dét jeg havde brug for at læse!!
    Jeg ELSKER min træning og jeg elsker god mad… Dvs det med at cutte blev aldrig til noget. Jeg hader at tælle kalorier… Og nu hader jeg bikinier haha! For mig handler det stadig om at finde en balance mellem “freaky” sund kost og bare helt almindeligt fornuftig sund kost. Har fået mange “gode idéer” til lækker “træningsmad” eller sundere alternativer til slik, på blokke og instagram – og nu fundet ud af at jeg nok har givet den lidt for meget gas med maden. Er nu ved at finde tilbage til mine gamle sunde vaner, lære min krop at kende og samtidig være tilpas i min travle og dog meget aktive hverdag, med træning, arbejde og nu snart studie.
    Jeg synes fitness verdenen er en jungle!! Og dit ærlige indlæg gjorde mig så glad! Er nu et skridt nærmere til at finde tilbage til mig selv i min træning og i mine kostvaner

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cupcakes