Den perfekte protein fluff

Når man ikke selv sætter dagsordenen

 photo DSC01568_zps49b44e2e.jpg
Her er lidt stille herinde for tiden. Sandheden er, at jeg hverken har kunne finde tiden eller overskuddet til at sidde mere ved computeren. Jeg havde en mildest talt dårlig dag i mandags; I ved, sådan en dag, hvor alt man rører ved, går i stykker. Den behøves vi ikke at dvæle mere ved. Det klarede en boksetime. Siden i mandags, har jeg derfor næsten ikke siddet ned et sekund. Jeg har haft travle, men fantastiske dage, fyldt til bristepunktet med grin, sol og is. Jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig særlig “fitness blogger-agtig” for tiden. Jeg har ingen struktur i min hverdag, overhovedet – altså udover eksamenslæsning. Ikke, at den er specielt struktureret. Jeg spiser præcis, som det passer mig. Træner hvornår, og hvad jeg lige har lyst til. Ja, velkommen til min rodebutik.
 photo DSC01604_zpse8231322.jpg
Jeg knuselsker at træne. Jeg elsker følelsen under en fantastisk workout. Følelsen af at presse sig selv, blive udfordret og være god til noget. Jeg har lært meget om mig selv i år. Til tider fortryder jeg, at jeg ikke fulgte de programmer til punkt og prikke, jeg har fået løbende. Crossfit 3-4 gange ugentlig + et fuldt styrketræningsprogram, cardio og yoga oveni, var alt, alt for meget. Selvfølgelig gik min krop lidt i stykker. Og det er jeg faktisk glad for. Et eller andet, skulle jo banke det ind i hovedet på mig. Jo, det er hamrende irriterende, men der er ikke noget at gøre ved det – andet end at være klogere nu og i fremtiden.

Jeg er vild med salater, skyr og kylling. Alt i den dur, kunne jeg sagtens leve af, men for mig er mad ikke kun næring, det er også hygge og nydelse. Kender I det, at man kan få det fantastisk fysisk og derved psykisk ved at spise “helt efter bogen”, men fantastisk psykisk og derved fysisk ved at føle, at man har friheden til at spise præcis, som man har lyst til? Sådanne dage har jeg haft mange af – boede jeg helt alene i verden, ville jeg sikkert spise kvalmt “sundt” – men det gør jeg jo ikke. Jeg har dog brug for et dage, hvor jeg selv sætter dagsordenen nu. Så er der mere plads til dage, hvor jeg ikke gør.

Nu vil jeg smutte ud på en powerwalk og så hjem til en lækker morgenmad. Jeg skulle egentlig have været til event i KBH i dag, men planer ændres. I stedet vil jeg overraske min mor, som kommer hjem fra San Francisco med koncertbilletter til Bob Dylan, som hun har været fan af, siden hun var 12-13 år. Glæder mig helt ned i maven. Også til at have sommerferie. 

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

2 kommentarer

  • Anne

    Hej Anne Sofie.
    Jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle skrive henne, så det blev en kommentar til dette indlæg.
    Jeg ved, du tidligere har lavet indlæg med træning, man kan lave hjemme og på ferie, men jeg tænkte, om du kunne have lyst til at lave et nyt indlæg om denne slags træning. Jeg skal selv på campingferie i Italien, og jeg kunne godt bruge nogle benhårde styrkeøvelser, man kan lave uden vægte, eller i hvert fald med alternativer. Det er jo lidt begrænset, hvad man har at gøre med på sådan en ferie, men jeg vil alligevel gerne holde formen lidt ved lige.
    Og tak for en super fin blog forresten – en af de få jeg læser fast 😉
    Kh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Workout With Me

    Hej Anne,
    Det er fint, at du skriver her. Ellers kan du altid sende en email til mig – alle oplysninger står under “kontakt”.

    Det var da en god idé! Det skal jeg helt sikkert nok snart få lavet et indlæg om – bare lidt mere gennemført end sidste år 🙂

    Tak for de søde ord. Skønt, du læser med, bliv endelig ved med det<3

    /Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte protein fluff