Bagsiden af medaljen

Hvad er et sundt forhold til mad?

 photo DSC01609_zps9054d244.jpg
Nøj, hvor synes jeg os piger, kunne lære meget af mænd – altså på nogle få områder, ikke? Ellers er vi ret seje. Lige på madfronten, kan jeg dog til tider rulle øjne af kvinder, mig selv inkluderet. Jeg trænede ved siden af to kvinder for et par dage siden – sorry, hvis I læser med. Men altså; først snakkede de om en veninde, som lige var startet på diæt. Den kunne hun helt sikkert ikke holde. Hun spiste jo trods alt 45 g 85% chokolade i går. Det kunne nemt regnes ud, for et stykke vejer jo 10 g (det ved alle da), og de havde godt nok ikke spist noget af det. Ergo, hun havde spist 45 g. Sikke noget. Samtalen kørte videre. “Hvordan har din søster det?” – “Hun har igen taget 5 kg på. Men altså, de kommer bare hun kigger på brød, sådan er det også med mig.” Ja, jeg lyttede med, men altså; vi var alene, der var ingen musik, jeg havde glemt mine hørebøffer nede i skabet, og nøj, de snakkede højt. Irriterende som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det nok ikke er kiggeri på brød, der er synderen. Måske det er fordi, de havde mere travlt med at snakke end at træne. Et lille sidepor. Senere hører jeg så to mænd, der snakker om, hvor meget de skal hjem og spise – og det var meget. Talk about differences…
 photo DSC01613_zpsaa4005e0.jpg

Et sundt forhold til mad er selvfølgelig op til en selv at definere. For mig er det, når mad ikke fylder for meget. Når man ikke tænker videre over, hvad man har spist – især ikke bagefter. Når man ikke planlægger udenom sociale arrangementer, fordi det ikke er ens “cheat meal”. I det hele taget bryder om at bruge ord om mad som “cheat”, syndigt, usundt og fedende. Min far sagde engang, da jeg var lille, at McDonalds ikke var mad – det var legetøjsmad – ikke at det afholdte os fra at tigge om det. Den betegnelse, kan jeg godt lide. Man leger jo heller ikke med legetøj hele tiden, vel? Meget bedre end at skelne imellem sund og usund mad i hvert fald. Der er sikkert mange, der vil mene, at jeg har en naiv holdning omkring dette – det kan også sagtens være, at jeg har det. Men, so be it. Jeg kan til dels godt sætte mig ind i, at hvis man har et mål, skal mad vejes og drejes. Jeg står bare selv af, når mad bliver gjort op i matematik. Men altså, jeg er også en sprogpige 😉

To spørgsmål: 

1: Hvordan definerer I et sundt forhold til mad?

2: Synes I, at jeg skal farve mit hår brunt? Det er min naturlige hårfarve, men har lige brug for andres mening 😀

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

26 kommentarer

  • Christina

    Super fint indlæg, som passer rigtig godt på os piger/kvinder. For hold da op hvor går vi meget op i, hvad vores veninder spiser.. Og ikke mindst, hvad vi selv spiser. Det er sådan en skam, for det er en individuel sag hvad man putter i munden, og her kunne vi, som du også skriver, virkelig lære noget af fyrerne/ mændene. De går ikke så meget op i hvad hinanden spiser, og ser bare mad for det det er.
    Men for at svare på dit første spørgsmål, så vil jeg nok mene, at et sundt forhold til mad, er når man ikke tænker over det man lige har spist.. Altså ikke får dårlig samvittighed efterfølgende. Lad være med kategorisere mad, men se mad for mad. Så må det være op til en selv, om man synes man vil fylde sin krop med sund nærende energifyldt mad, eller masseproduceret sukkerholdig junk food!

    Og nej må svaret været til spørgsmål to. Dit blonde hår er så smukt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak Christina 🙂

      Jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver lidt småsur, når andre sidder og følger med i hinandens tallerkner, samt kommer med kommentarer. Det er nemlig, som du skriver, en individuel sag, hvad man kommer i munden. Det vedører ikke andre – undtagelsesvis, hvis du er et lille barn, her handler det bare oftest om, at de får nok at spise, det er vist ikke den samme sag her i dette tilfælde 😉

      Jeg kunne ikke være mere enig med dig! Med hensyn til det andet spørgsmål… Tak for dit input, det er altså lidt svært. Jeg er også så glad for mit blonde hår, men er lidt nysgerrig efter at se, hvordan det ville være at have min rigtige hårfarve 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    1. Et sundt forhold til mad synes jeg er, når man spiser varieret og uden dårlig samvittighed. Når man ikke skal finde p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    1. Et sundt forhold til mad er når man spiser varieret og uden dårlig samvittighed. Når man ikke finder på undskyldninger for at spise dit og dat. Når man spiser når man er sulten og stopper igen når man er mæt. Ligesom når man skal tisse og ligeledes når man ikke kan tisse mere. Jeg synes det stærkeste tegn på et usundt forhold til mad er når der bliver snakket helt vildt om hvilke ingredienser der er i maden, hvor mange kalorier det indeholder jf hvor meget man skal træne for at forbrænde det hele igen. Jeg kan næsten helt miste lysten til at spise sammen med andre når dette sker. Der skal være plads til at spise lige hvad man har lyst til, hvis man vel at mærke træner med faste mellemrum.

    2. Jeg synes du skal vente til sommeren er forbi med at farve dit hår. Det ville være synd at få den flotte brune farve ødelagt af salt, klor og sol. Jeg ville beholde det lyse og lade det blive endnu lysere hen over sommeren og så få klippet sommerens slid af til efteråret samtidig med en helfarvning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Kunne ikke helt forstå, at din besked sluttede så brat – altså den forrige 😉

      Jeg er dog stadig, helt enig med dig. Det er helt voldsomt så mange (kvinder), der står og kigger på ingredienslisten i supermarkeder, samt “opdigter” allergier for dit og dat. Det er faktisk en af grundene til, at jeg ikke har investeret i en pulsur – træning og mad skal i mine øjne ikke gøres op i tal.

      Det tror jeg, du har ret i. Mit hår er faktisk helt mørkt indenunder 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ninette

      Haha nej der gik lige noget galt med den første kommentar 😉
      Men lige præcis de der allergier kvinder, meget pludseligt, har fået er simpelthen så fjollet. De gør livet meget sværere for dem selv…
      Og jeg er helt enig – tal hører ingen steder hjemme i et sundt forhold til mad og motion, for man vil aldrig kunne tilfredsstille sig selv 100 % hvis alt gøres op i tal og tider.
      Jeg er vild med din blog (og din personlighed) og det er så dejligt du starter en masse debatter og diskussioner med kritiske briller 🙂 Hav en fortsat dejlig aften <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ha ha, det kender jeg godt – det er så irriterende, at man ikke kan gøre noget så snart, man har trykket “skriv kommentar” 🙂

      Hvor er du sød, mange tak<3 Det er præcis det, jeg elsker ved at have en blog – at kommunikationen ikke blot en ensidig.

      Ha' en skøn dag.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det er er interessant indlæg, specielt i disse tider. Fitness verdenen har gjort at flere og flere er alt for fokuserede på deres kost, og derved bliver isolerede. Jeg selv er pt på diæt fordi jeg gerne vil opnå noget, men ikke om jeg ville være på diæt hele året rundt. Man er alt for fokuseret på sin mad, og til tider tænker man nærmest ikke på andet, det kan umuligt være sundt. Men for en periode kan jeg leve med det, normalt lever jeg sundt men uden at tænke over det, og uden at mad fylder hele min verden.

    Før var spiseforstyrrede piger tynde og benede, de piger findes stadig, men jeg tror faktisk der er mange flere spiseforstyrrede piger, hvor alt deres fokus ligger på deres kost, som bliver vejet og målt hele året rundt. Hvor de slet ikke kan hænge sammen hvis de mister kontrollen over deres mad, hvilket jeg vil mene må kunne betragtes som en spiseforstyrrelse.

    Når det er sagt vil jeg mene at et sundt forhold til mad er at man spiser når man er sulten, stopper når man er mæt, ikke overspiser, og spiser det ens krop fungere bedst på, og det man lyster den gældende dag, uden at være fanatisk. Og så lad da folk spise hvad de vil, det er ikke andres opgave at fortælle pizza er usund, eller der burde være mere grønt. Måske denne person har spist sundt længe, og lige idag havde lyst til pizza. Det er da velondt.

    Og selvfølgelig skal du da beholde din smukke hårfarve

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      I forhold til det med at blive isoleret takket være sin kost og livsstil – det er præcis det, der “skræmmer” mig mest i denne “fitness verden”.

      Jeg er helt enig i det, du skriver. Man er bestemt ikke kun spiseforstyrret, hvis man er tynd og benet. Man kan lige så godt være overvægtig, normalvægtig eller et muskelbundt. Jeg tror i hvert fald ikke, at det er et tilfælde, at så mange tidligere spiseforstyret kaster sig over bikini fitness…

      Helt spot on!

      Og tak, har jo slet ikke lyst til at farve det længere, efter jeg søde kommentarer 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    ENIG! Der bør kvinder altså tage ved lære at mænd (bortset fra, at det i så fald er UMULIGT at planlægge sine indkøb – den ene uge spises der 1 plade chokolade, den næste 1 plade hver dag…)

    Personligt har jeg ikke selv et naturligt forhold til mad, hvilket virkelig kan gøre mig ked af det – jeg kæmper for at få det, og jeg bliver derfor også ret ked af det, når man piger i fitnessverdenen ol. eksempelvis begynder at cutte og tælle kalorier. Jeg ved godt, de har et bestemt resultat for øje, og at det kun er en kortere periode; min bekymring er dog, om “konkurrencen” pludselig tager overhånd. Jeg taler af bitter erfaring når jeg siger, at man IKKE selv er herre over det! Var man det, ville ingen lide af ortoreksi, anoreksi mv. Mange tror netop, at tynde, veldisciplinerede piger har kontrol, men kender man til sygdommene, er det netop mangel på kontrol! Man prøver at tage på, spise normalt… men det kan man ikke, fordi man netop ikke har kontrollen over maden og træningen.

    For mig indebærer et naturligt forhold til mad, at man spiser til man er mæt – nogen gange lidt mere, hvis maden smager for godt 😉 Og samtidig at man ikke går ned på kvalitet for at “spare” kalorier – eks. erstatte sukker med sødemiddel ol.
    Det er sådanne personer, der virkelig er befriende at være sammen med, hvis man normalt selv er lidt for optaget af mad.

    Mht. til hårfarven; Jeg synes, du skal beholde det lyse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hahah 😀 Det har du selvfølgelig helt ret i! Den vinkel havde jeg ikke lige tænkt over 😉

      Det er min opfattelse, at man får et mere naturligt forhold til mad, når man stopper med at stræbe efter det. Ligeledes hvis fx folk på Instagram, giver en dårlig samvittighed med diverse diæter osv. – så unfollow dem! Life is too short. Jeg tror virkelig, at du har fat i noget rigtigt og vigtigt. Jeg læste netop i går en, der skrev, at man netop ikke selv har kontrollen i en spiseforstyrelse – den har spiseforstyrelsen.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt emne at lægge op til! Og hey: hvem lytter ikke til andres samtaler hvis de siger sjove/dumme ting eller hvis man har glemt sin musik? Det er vist noget vi alle gør 😉

    Jeg bliver faktisk helt ked af det indeni når jeg læser om de to pigers samtale. mest fordi jeg kan genkende det hele! Jeg har også været hende der holdt øje med hvor meget andre spiste. Ikke fordi jeg ønskede dem ondt, men simpelthen fordi jeg var så usikker på mig selv, min krop og min mad, at det føltes fantastisk at kunne lægge noget “skyld” over på andre på den måde. Det er jo lidt rarere hvis en anden har spist mere chokolade end mig, ik? Heldigvis tænker jeg ikke sådan mere!

    Til dine spørgsmål, 1: Jeg synes et sundt forhold til mad er der hvor du er glad! Der hvor din krop fungerer som du gerne vil have den til og der hvor dine tanker ikke er styret af mad, men hvor du føler dig afslappet omkring kosten. Det er mega vagt, i know, men kan ikke komme det nærmere 🙂

    Spørgsmål 2: Jeg tror det ville klæde dig ret godt med en mørkere brun hårfarve, men ikke alt for mørkebrun. Jeg havde nok startet med striber hvis det var mig 🙂

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ha ha, jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste – var lidt nervøs for, at I ville synes, at jeg var lidt creepy 😉

      Jeg blev også helt ked af det – og sur på mit eget køns vegne. Hvor er det latterligt, at man ikke kan lade andre være i fred med deres krop og spisevaner. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, især hvis man er usikker omkring sin egen krop. Spiser hende der tynde en halv plade chokolade, er det lidt nemmere at tage et stykke mere.

      Jeg synes på ingen måde, at det er vagt – jeg synes egentlig, at det er ret præcist og rigtigt 🙂

      Jeg har faktisk også bare reflekser i – indenunder er det helt mørkt 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anne Sofie! Tusind tak for sådan et indlæg. Du har fuldstændigt ret, nogle gange kan vi virkelig lære noget af mændene. 🙂 Personligt træner jeg alene eller sammen med min kæreste, for træner jeg med en veninde, så snakker jeg mere end træner.
    Angående hårfarven: gør det endelig! Ønsker du et mere naturligt look – så er det vejen frem at farve det en farve, der minder om din naturlige farve.
    Jeg farvede mit eget hår en mere naturlig brun hårfarve for 1 1/2 år siden, og så fik jeg lagt enkelte lyse reflekser i. Det kan klart anbefales, hvis du er glad for det lyse, men ønsker en mere naturlig hårfarve med spil i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Sille 🙂

      Det var da så lidt – tak for din kommentar. Der er få (altså meget få, ikke? 😉 ) punkter, hvor mænd bare er lidt sejere. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, jeg kommer også oftest til at springe træninger over med veninderne, jeg foretrækker bare – ligesom dig – at træne alene, med drenge eller med få piger.

      Jeg har sådan lyst til det! Jeg har faktisk også bare lyse reflekser i. Jeg vil bare så gerne prøve det 🙂 Fedt, at du er sprunget ud i det!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Justine Katja

    Jeg mener at at naturligt forhold til mad er det bedste, hvor man spiser varieret sundt. Man siger ikke nej tak til et stykke brød, som man kan dyppe i suppen, fordi det er kulhydrater. Men man propper sig heller ikke i det. Man har en balance, man spiser flere gange dagligt, og man kan godt tage hjem og spise ved en veninde og hendes familie, uden at tænke “Åh nej, hvad skal de mon have, kan jeg spise det”. Fredag aften kan være alt fra en skål frugt eller en skål slik, alt efter lyst. Et sundt forhold til mad, i mine øjne. Er at man har en god balance, har det godt med sig selv. Hvor mad ikke fylder 100% 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er dybt enig i din argumentation! Men tror også at kommer på baggrund af de symbol kroppen er blevet for henholdsvis mænd, og for kvinder. Jovist er kvinder mere sniksnakkende, og kan holde en samtale om den samme kvinde nede i Brugsen kørende flere timer, hvor mænd nok ville stå af efter 2 minutter.. Men jeg tror stadig, at vi som hunkøn, er mere sårbare i forhold til vores krop, og de signaler vi sender via vores udseende. Er en pige yderst slank, og defineret som “tyndfed” rejses der jokes både til højre og venstre om at “hun er da bare for heldig hun kan spise hvad hun vil” men så snart en normalvægtig kvinde med former bestiller nachos på en café og spiser mere end hvad en anden kvinde ville mene var appropiately, så skejer hun med det samme til sin veninde om denne kvindes portionsstørrelser. Jeg mener, er det i virkeligheden fordi maden er blevet en symbol på vores krop? En kvindes størrelse, afmåles ud fra hendes valg af grøntsager eller mangel på samme samt den vægtmæssige volume af mad på tallerkenen. Det er da også sjovt som det konstant optræder i blogmediet under spørgerunder “hvad spiser du i løbet af en dag?” Er denne kvinde tynd, slank, tonet og smuk, vil man jo eventuelt kunne drage nytte af hendes såkaldte kostplan, problemet er bare, at alle kroppe er forskellige, og ligeledes måden de reagerer på mad. Kvinder sammenligner, og jeg tror de som gør dette oftest, i realiteten bare har et utrolig lavt selvværd. Desværre. På samme måde har jeg heller aldrig forstået mentaliteten om at nedværdige andre kvinder, alene på baggrund af en reel misundelse ift. enten deres udseende, personlige værdier eller andet. Nå, sidespring.

    For mig er et sundt forhold til mad, at det ikke er det der fylder i min hverdag. Når jeg spiser når jeg er sulten, og stopper når jeg er mæt. Jeg tror det udspringer meget gennem hvilket hjem man kommer fra, jeg har eksempelvis aldrig været overvægtig, men er heller aldrig blevet belært om kalorier eller forbudte madvare. På den måde, tror jeg bare at jeg instinktivt bruger min sunde fornuft i hverdagen, og laver en kyllingesalat når jeg har lyst til det, og spiser pizza når jeg har tømmermænd, fordi det er det mit sind reagerer positivt på lige i den situation, og så gider jeg simpelthen ikke have dårlig samvittighed over at spise noget der er usundt :o)

    Pyh, det blev en lang smøre, men sidst men ikke mindst, så stemmer jeg lyst hår! Det er så flot til dig!

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Mette,
      Det er netop derfor, jeg stiller spørgsmålet videre til jer – for at få svar som dit. Det er virkelig godt observeret. De der kommentarer med at være “heldig”, tror jeg ofte, bunder i dårlig samvittighed og jalousi. Det er altså få mennesker, der heldige med sin krop – jovist spiller gener ind, meeen… Ser man fx på Instagram, er det tydeligt, at dem med six-packs osv. hurtigt får flere følgere og “likes” end de mere ordinære. Det er netop dem, som du skriver, man vil have et indblik i, hvad de spiser, og hvordan de holder sig i form. For så at sammenligne sig selv med det hele. Det er præcis derfor, jeg aldrig vil dele, hvad jeg spiser på en dag. Ligeledes for at undgå tanker og kommentarer, der hører sig til. Er man for tynd i nogens øjne, vil de mene, at man spiser for lidt. Er man for “tyk” vil nogen mene, at man spiser for meget og forkert. I det hele taget, mener jeg, at hvad og hvor meget man spiser, er op til en selv. Det er privat.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg tror i realiteten, at det jeg har indset ved et meget svingende forhold til mad igennem lange perioder af mit liv er, at (for mig personligt i hvert fald) et sundt forhold til mad, er når man holder op med at tillægge maden magt. Når man indser, at mad i sig selv IKKE har magten til at gøre en hverken ked af det, men at det derimod er noget man selv tillægger den – og derfor også kan undlade at gøre. For ja, man kan spise sundt – men hvor sundt er det i realiteten, hvis man psykisk oplever skyld ved at spise “udenfor rammerne”?. Dermed ikke sagt, at jeg synes de, der kører diæter eller cutter nødvendigvis er usunde i mental forstand! Det handler nok bare om tilgangen til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det tror jeg, du har ret i. Det er jo trods alt bare mad. Det er skræmmende, hvor stor en magt psykisk mad kan få. Der er sikkert nogen, der kan styrer det på fx en diæt eller et cut, men jeg vil give dig ret i, at det kan ende “usundt” mentalt. Især hvis det en spiral med dårlig samvittighed og skelnen mellem “rigtig” og “forkert” mad.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Et sundt forhold til mad, når man lytter til sin krop og sit behov. Hvad du spiser eller har lyst til er dit business, hvorfor gå op i hvad andre tænker?

    (Jeg synes det er ærgerligt, at mange kvinder spiser ting som de elsker, for derefter at få dårlig samvittighed over det, pga. hvad ens veninder tænker eller hvad man tænker om sig selv. “Elsk dig selv, før du kan elske andre”

    Det eneste tidspunkt man burde tælle kalorier er, når man vil stille op til fitness konkurrencer – der er det nødvendigt at spise efter konkret kostplan.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke længere et sundt forhold til mad, handler om at leve sundt og spise masser kylling og grøntsager – jeg synes det handler om at man sagtens kan spise en stor fed is eller et stort stykke kage, og så ikke tænke mere over det.. Jeg tror det er de færreste der kan det, og så tænke: “Mmm, det smagte godt” and thats it. Der følger altid noget dårlig samvittighed og slag i hovedet med. Desværre.

    Jeg synes lyst hår klær’ dig!

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Jeg er tildels enig med dig. For mig er det dog, at der er plads til begge dele. At man både passer på sin krop ved at forkæle den med en masse grøntsager, men samtidig spiser en stor is, hvis det er det, man har lyst til – uden den dårlige samvittighed og undskyldninger bagefter.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagsiden af medaljen