Vil I hjælpe mig?

Chocolate spread

 photo DSC01540_zps0b0c32b4.jpg
Jeg har haft den skønneste dag. At den startede ud med denne lækre skål spillede måske en rolle. Efter skålen var tom, cyklede jeg ned og mødtes med en skøn veninde, som skulle lære mig at køre på rulleskøjter. Dvs. hun ødelagde egentlig bare min selvtillid ved at være hamrende god til det, mens jeg mere lignede Bambi på glatis… 😉 Jeg skylder lidt skylden på mine rulleskøjter, som er str. 35… Derefter cyklede vi ind og heppede på jordens sejeste pige, som løb Aarhus City Halvmarathon (sammen med resten af landet). Sej pige. Havde kun lidt stik i maven af misundelse. Måske en dag. Indtil videre måtte jeg bare nøjes med en lækker tur i fitness. Den var til gengæld også fed.
 photo DSC01542_zps1caeb79a.jpg

Hvad det egentlig skulle handle om, er denne absurd lækre chocolate spread. Den blev bikset sammen af to grunde. 1. fordi jeg var vild med toppingen på mine cupcakes, 2. fordi jeg måske kom til at stå med en ske i Nutella glasset, hvilket gav mig lyst til at prøve kræfter med egen version… Og altså, I må ikke lade jer snyde af dens mindre pæne udseende.

 photo DSC01544_zpse2307014.jpg

Det skal du bruge:

  • 6 friske dadler
  • Ca. 1 dl mandler (alternativt hassel- eller cashewnødder)
  • Kakao efter smag
  • 1 lille moden banan
  • 1/2 avocado
  • Ca. 40 g mørk chokolade (jeg brugte en blanding af 70% og 85%)

 photo DSC01541_zps0f2727e5.jpg

Sådan gør du:

  1. Start med at riste nødderne
  2. Fjern stenene i dadlerne og skær dem i mindre stykker
  3. (Stav)blend nødder og dadler til en jævn masse
  4. Tilsæt bananen i mindre stykker samt avocadoen
  5. Smelt chokoladen over et vandbad – lad det køle af, før du tilsætter det i massen
  6. Rør den smeltede chokolade i massen samt smag til med kakao
  7. Fordel det i et skoldet glas
  8. Opbevares i køleskabet

 photo DSC01546_zps533bfb49.jpg

Tip: Brug det ovenpå din havregrød, yoghurt, brød, rugbrød osv…. Eller bare med en ske i glasset 🙂 Jeg brugte den i morges en portion skyr, som jeg havde rørt op med 1/2 scoop af denne her, som jeg toppede med 1 lille banan, et par jordbær, en håndfuld mandler samt 1 tsk peanut butter og en tsk chocolate spread – det er, hvad jeg kalder en luksusmorgenmad.

Er der mon nogen af jer, der har løbet i dag? I så fald, TILLYKKE 😀
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil I hjælpe mig?