Giveaway time

Træningsvaner- og hemmeligheder

 photo DSC01499_zps27c654f2.jpg
Jeg har fulgt med Mayas deling af sine fitnesshemmeligheder med stor fornøjelse, så i dag fik jeg  lyst til at dele nogle af mine vaner og ‘hemmeligheder’ i forbindelse med træning. Og så også lidt for at blære mig med mine nye lækre høretelefoner, som netop nu skal indvies til en (forhåbentlig) lækker aftentræning af ben samt en ‘powerwalk’. Eller det vil sige; de blev faktisk allerede indviet her til eftermiddag, hvor jeg har ligget og fladet ud i sofaen.
 photo DSC01501_zps00ae2ca2.jpg

1. Jeg træner næsten altid med make-up, den eneste undtagelse er, hvis jeg træner udendørs eller træner meget tidligt om morgenen. Hvorfor aner jeg ikke. Eller jeg tror, det er fordi, det giver mig selvtillid. Selvtillid til at stå blandt fyrene med rank ryg og give den gas. Jeg kunne selvfølgelig også bare være ligeglad, men det er som om, at træningen så bliver en tand dårligere 😉

2. Jeg mister fuldstændig koncentrationen, hvis mit hår ikke sidder stramt bag hårbåndet og hårnålene. Irriterer tøjet også, går det helt galt.

3. Jeg har lidt et princip imod at køre i bil eller bus til et fitness center – det føltes bare forkert. Det er nok fordi, jeg bor så tæt på. Men lad os nu se, hvad der sker, når jeg står med et kørekort (begynder om under en måned, gisp), og der er sne og slud udenfor 😉
 photo DSC01496_zpsa0b54433.jpg

4. Jeg glæder mig altid til at styrketræne – ved jeg, at der et cardiopas indblandet, skrumper min glæde med det samme, især hvis det er intervaltræning. Jeg kan godt lide at lave cardio, så det er lidt mærkeligt…

5. Jeg hader at træne med høretelefoner i ørene – helt modsat elsker jeg at høre musik, især til cardio. Det jeg hader, er ledningen, de små høretelefoner, som falder ud så snart, jeg sveder en smule og så det der med, hvor min iPhone skal placeres. Jeg tør ikke nævne, hvor ofte, den er landet i min sports-BH.

6. Jeg er så glad for “mit eget” center, at jeg alt for ofte kommer til at takke nej til at træne med mine venner, fordi de træner i andre center. Det er lidt pinligt, men jeg er bare så glad, når jeg er der – det er lidt som at træde ind i en boble. Jeg er faktisk flere gange kommet til at kalde det “hjem”…

 photo 44502092-e946-4ffe-bd96-a9d387886bfc_zpsb64c840a.jpg
Ift. mit first world problem med de irriterende små høretelefoner, så tjek lige billederne. Selvom jeg har været ved at dø af misundelig over, at min mor og lillebror har været et smut i New York, så blev det lidt mere okay, da de havde latterligt flotte og mange gaver med hjem. Okay, jeg under dem det 🙂

Har I nogen træningsvaner- eller “hemmeligheder”, I har lyst til at dele?
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

 

3 kommentarer

  • anonym

    Hahah, elsker de her “hemmeligheder”.
    jeg har selv et par,
    -jeg bruger mindst 20 minutter bare på at tage mig sammen, til at gå hen til vægtene (i frygt for alle de hardcore mænd med 100 kg’s vægtes blikke)
    -Jeg træner tit i smug for mine veninder, da de ellers vil med. Med dem er træningen ikke særlig seriøs
    -Jeg beundrer de forskellige kvinde former, og elsker at se overvægtige træne, jeg synes at det er så sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hahah, jeg bruger ofte 20 minutter til at gøre mig klar til træning 😛 Jeg kan sagtens sætte mig ind i den 2. – nogle dage er man bare mest i humør til at være alene og effektiv.

      Sikke et skøn “hemmelighed” den sidste, jeg kunne ikke være mere enig med dig!

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hæhæhæ, bare vent til kørekortet kommer 😉 Kan godt forstå dit princip, når det er tæt på, men man kan godt blive rigtig magelig når der først er kort og bil i nærheden. 😀

    Jeg elsker at løbe, men nogle gange kan jeg være op til TIMER om at komme ud på min tur. Tager tøj på, spiser en banan, får sko på… MEN så skal jeg liiiiiiige tjekke facebook/bloglovin’/tumblr/spil på mobilen/tømme opvasken/hvad jeg end kan falde over af overspringshandlinger! Gælder også hvis jeg skal ned og styrketræne. 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway time