"En dag uden træning er en dag uden mening"

Second breakfast

 photo DSC01509_zps8237fbbd.jpg
Der skal meget til, før jeg siger, at jeg har fået en ny yndlingsmorgenmad, men det har jeg altså i dag. Der er intet revolutionerende over den, men de smager helt fantastisk! Og så er de endda naturlige og mættende. Jeg har længe haft lyst til at lave pandekager, men når det så bliver morgen, synes jeg, at tiden er knap, og jeg griber en nemmere løsning. Da min far så i dag skrev, at min lillebror elskede de bananpandekager, jeg havde forslået dem at lave, var der ingen diskussion. Jeg skulle hjem og lave pandekager. Så efter en fantastisk og benhård morgentræning smuttede jeg hjem og lavede mig en second breakfast – eller frokost om man vil. At det er tidskrævende og besværligt at lave pandekager, er vist bare en dårlig undskyldning, for det er jo nemt. Hvad der så ikke er så nemt, er at vende dem – eller få den til at være bare nogenlunde pæne…
 photo DSC01511_zps2a40c015.jpg

Det skal du bruge:

    • 1 lille moden banan
    • 2,5 spsk kokosfibre (alternativt mandelmel, blendede havregryn eller en anden meltype)
    • 2 (øko)æg
    • 1,5 tsk kanel
    • Ca. 100 g. hytteost
    • 1 sjat mælk og vand – mængden afhænger af meltypen
    • 2 spsk smuttede og hakkede mandler (alternativt: drop at smutte dem eller brug en grov mandelmel)
    • Evt. 1 spsk raw agavesirup (en gave fra USA)

 photo DSC01510_zpscd8820d4.jpg
 photo DSC01513_zps064459bc.jpg

Sådan gør du:

  1. Skær en banan i skiver
  2. Blend bananen samt hytteosten, så alle “klumperne” er væk
  3. Tilsæt æg og mandler og blend videre
  4. Rør nu kokosfibrene (vær opmærksom på, at de suger enormt meget væske)
  5. Tilsæt nu vand og mælk til konsistensen er passende
  6. Rør til sidst kanel i
  7. Opvarm nu en klat smør, kokosolie el.lig. på en (pandekage)pande
  8. Jeg kan have 3 på panden af gangen
  9. Server og nyd 😀  (Jeg pyntede dem blot med frysetørrede jordbær og raw agavesirup

 photo DSC01512_zps45779563.jpg

Er det kun mig, der synes, at pandekager med proteinpulver har en tendens til at blive tørre og kedelige?

Ha’ en skøn weekend<3

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"En dag uden træning er en dag uden mening"